Emmanuel Lévinas
(1906-1995).
Skrevet af Dan Zahavi, Professor, ph.d., dr.phil.cfs.ku.dk
Lévinas blev født i en jødisk familie d. 12. januar 1906 i Kaunas i Litauen. Han rejste i 1923 til Strasbourg for at studere filosofi, og herefter gik vejen over Freiburg (hvor han studerede hos både Husserl og Heidegger) til Paris. Lévinas blev fransk statsborger i 1930. Samme år færdiggjorde og udgav han sin promotion La théorie de l’intuition dans la phénoménologie de Husserl, der etablerede ham som en af de førende franske kendere af tysk fænomenologi. Det var også i denne periode at Lévinas var involveret i oversættelsen af Husserls Cartesianische Meditationen til fransk. Ved 2. Verdenskrigs udbrud blev Lévinas indkaldt, og kom efter den franske kapitulation til at tilbringe det meste af krigen som tysk krigsfange. Han undgik dog den skæbne som ramte hele hans litauiske familie, der alle omkom under Holocaust.
Efter krigen blev Lévinas ansat som direktør for École Normale Israélite Orientale. Herefter fulgte stillinger som professor i Poitiers (1961), Nanterre (1967) og endelig fra 1973 ved Sorbonne i Paris. Lévinas’s næste tre værker De l’existence à l’existant (1947), Le temps et l’autre (1948) og En découvrant l’existence avec Husserl et Heidegger (1949) bar stadig præg af Lévinas’s gæld til både Husserl og Heidegger, men pegede samtidig frem mod de temaer som frem for alt karakteriserer Lévinas’s egen tænkning, herunder forholdet til den anden og relationen mellem etik og ontologi. Dette arbejde kulminerede i første omgang i 1961 med publikationen af Lévinas’s ene hovedværk: Totalité et infini (Totalitet og uendelighed), hvis analyse af mødet ansigt til ansigt med den anden, også var påvirket af Lévinas’s studier af jødisk filosofi, frem for alt den dialogfilosofiske tradition (Rosenzweig og Buber). Tankerne herfra blev radikaliseret i Lévinas’s andet hovedværk Autrement qu’être ou au-delà de l’essence fra 1974, som af mange betragtes som Lévinas’s vigtigste (og vanskeligste) filosofiske skrift. Ved siden af sine talrige filosofiske bøger, publicerede Lévinas også en række kommentarer til Talmud (heriblandt Quatre lectures Talmudiques (1968), Du sacré au saint (1977), og L’au-delà du verset (1982)). Lévinas dør i Paris d. 25. december 1995.
