Jobsamtaler
- om at gå til jobsamtale
Jobsamtalen
Kort om jobsamtaler
Din person er i fokus: Hvis du er kommet til samtale, så det i høj grad din person, der bliver gransket.
Se på alle når du taler: Det er med til at inddrage dem i samtalen og give dem mulighed for at tale og deltage i samtalen, og du viser, at du akcepterer deres rolle ved bordet, som nogen der skal høre på dig og vurdere dig bagefter. Du skal selvfølgelig virke naturlig, og ikke som en der fører blikket rundt i manegen, men bruge det som en del af den måde du taler på.
Længere om jobsamtaler
Jobsamtaler er farlige. Det forstås på den måde at begge parter er forelskede i at finde hinanden og desto flere runder du kommer igennem, desto værre bliver det, fordi du nu er 1 ud af 3 kandidater, der nu SKAL være den rigtige de har til samtale.
Du må gerne tale meget
Desto mere du taler, desto mere har du mulighed for at give udtryk for, hvad du har forstået af jobbet, hvordan du vil løse opgaver, og du får mulighed for at vise, hvordan du er som person.
Derfor skal du forberede dig, så du også har noget relativt klogt at sige. Når vi taler meget giver vi andre mulighed for indsigt i vores forståelse af verden, og det er primært det jobsamtalen går ud på – forstår du virksomhedens verden, og kan du deltage i den på lige fod med de andre. Igen: det er selvfølgelig ikke lige meget hvad du siger – det er her din forberedelse kommer ind i billedet.
- Du bliver modtaget af en der følger dig til lokalet hvor jobsamtalen skal finde sted. Her bliver du oftest spurgt om det var svært at finde derhen. Her har du mulighed for at vise at du hurtigt kan indgå i en samtale, og dermed at du let kommer i snak og hviler i dig selv. Siger du bare “Nej”, så har du lukket samtalen og har givet udtryk for at du har styr på tingene , og at det egentlig at det var et lidt irrelevant spørgsmål. Du må gerne sige “Nej, men hvor længe har I egentlig ligget her…?”
- Du træder ind i lokalet og giver hånd. Her er det vigtigt at huske deltagernes navne. Dem kan du bruge til at inddrage personer i eksempler, hvis du skal fortælle, hvordan du forestiller dig, det vil være at arbejde i virksomheden. Sæt smilet på fra det øjeblik du træder ind, gå deltagerne direkte i møde og giv det klassiske håndtryk med øjenkontakt, som alle forventer. Sådan, så er det ovre. Tag ordet: “Jeg tænker jeg skal sidde her”. Sig højt hvad du gør, hvis du har papirer du skal have frem eller andet.
- Du sætter dig og nu bliver du budt på noget at drikke. Det siger du ja tak til. Ikke kun af høflighed, men fordi de andre som regel også tager noget, og så opstår der en naturlig skramlen og løs tale, der kan skabe ro over situationen og gøre det hele mere uformelt. Når en hælder kaffe op, så skal alle have. Desuden kan du bruge din kaffe ellers sodavand til at holde små drikkepauser, hvis du skal have tænketid undervejs. Du vil måske hurtigt kunne aflure, at den der drikker først er den, der som regel har magten i rummet og de andre vil følge efter. Prøv at drikke lidt – se om de andre følger med.
- En fra virksomhedens panel indleder nu samtalen, som regel er det den person med mest magt og reelt den der skal beslutte, om du bliver ansat. Indledningen er som regel en præsentation af virksomhedens ledelse, organisationens opbygning, hvem er hvem o.lign. Her har du mulighed for at vise at du har læst på lektien og kan komme med et par input, men du skal ikke tale for meget her. Stil et par bekræftende spørgsmål, men ikke noget indviklet. Reglen er, at det er virksomheden, som har første og længste tur i samtalen. Efter indledningen er der muligvis en præsentationsrunde af panelet. Vis at du er på og har “strøm på batteriet” – spørg gerne interesseret, hvis du har noget at komme med, men stil ikke mere end 1-2 korte spørgsmål. Kig på dem alle imens de taler. Det er også her du kan se hvad de andre synes om den der taler – se på andre imens andre taler, men kun kort. Sådan, så ved vi hvad stemningen er og om de egentlig kan lide hinanden.
- Herefter er det din tur. Du vil som regel blive bedt om “Ja, vi har jo læst din ansøgning og dit cv, men vil du ikke fortælle lidt om dig selv”. De fleste begynder med en kort opremsning af noget fagligt relevant, men sørg for at vægte, vise og fortælle om alle sider af din person. De har akcepteret at du er dygtig – dit cv – det er derfor, du er til samtalen, så de vil gerne se, hvad du ellers er for en størrelse. En god indgangsvinkel kan være at fortælle om et tidligere arbejde, relatere din kompetencer til arbejdspladsen og inddrage deltagerne i dine historier og erfaringer. Denne del af samtalen er så sikker, så du kan forbedrede dig på den hjemmefra og lære den udenad.
- Spørgerunden indtræder, når der kommer en naturlig pause i det, du har fortalt om dig selv. Men det bedste er, at du leder samtalen hen på en åbning, hvor du inddrager virksomheden og jobbet i det, du fortæller om. Det får samtalen til at virke mere glidende og panelet får forhåbentlig en oplevelse af, at I er ved at opnå en fælles forståelse. Tænk på de første dage i et nyt parforhold, hvor de fleste oplever at man snakker til langt ud på natten eller i flere timer i telefonen – der er nogle verdener der skal passes sammen, og noget tid der skal indhentes. Det samme gælder jobsamtalen. Slut af med fx “Jeg kunne godt tænke mig at I præciserede lidt om <opgaver>, fordi jeg synes de er særligt spændende, men jeg vil gerne høre hvordan I tænker dem”. Nu fortæller de og du laver clairvoyant-tricket: “Ja, det var helt sådan jeg forestillede mig det. Det giver jo lidt tryghed for mig…hvad med…?” – sådan, så kører dialogen.
- Afslutningen vil typisk munde ud i “Har du ellers noget du vil spørge om?” – her er det ikke meningen, at du skal sige ja og komme med den velforberedt liste. Spørgsmålet betyder egentlig “har vi afklaret vores forhold til hinanden”. Funktionen er den at panelet med god samvittighed kan beslutte om, du skal ansættes eller ej – der var ikke mere at sige, og det er I enige om. Derfor skal du være ordentlig forberedt og få indskudt dine spørgsmål undervejs. Dine forberedelser med til at give panelet en opfattelse af, at I har en fælles forståelse for virksomhedens arbejde, værdier, mål og sammensætning. Desuden giver det dig indblik i om det er et sted, du ønsker at blive ansat. Hvis du gerne vil spørge om noget, så spørg ind til det praktiske “Nej, jeg tænkte kun, hvornår I regnede med at man får besked som kandidat?” – lad hypotesen om at de har valget stå åben, men det er ok at spørge til processen. I bedste fald – for dig – får de en tanke om at du kunne være i gang med samtaler andre steder.
Der findes ikke et fast sæt spilleregler
Når det er sagt, så er der ingen faste spilleregler for hvad du må og ikke må ved en jobsamtale. Men der er selvfølgelig en grundstruktur, som vil ligne den, der er beskrevet her ovenfor. Du skal altid vægte hvor højt spil du kan og vil tillade dig – hvad du kan sige og ikke sige. Derfor kan det også være en idé at søge jobs i virksomheder, hvor du ikke ved om du ønsker at blive ansat – bare for at øve dig og vænne dig til jobsamtalen som genre, og hvordan du aflæser panelets reaktioner. Har du en tendens til at blive nervøs, så kan det være en god mental øvelse at forestille sig, at du sidder ved en familiemiddag med onkel Herbert og de andre – eller en anden situation hvor du har oplevet positive sider af dig selv, som du gerne vil trække på til en jobsamtale. Virker det ikke, så hjælper det som regel at sige det højt og virke selvbevidst.
Afslag er nedslående – hvad gør du?
Afslag virker frustrerende. Overvej om du ønsker svar på dit afslag, og hvilken type svar, du søger. Får du mange afslag på dine ansøgninger, så må du ændre dem radikalt eller undersøge, om der andre årsager til, at du ikke kommer til samtale. Skyd ikke skylden på dig selv og dine evner – der kan være mange forskellige grunde. Er der høj arbejdsløshed inden for dit fag? Er din timing rigtig? Er det fordi du har gået uden arbejde længe? Måske skal du nytænke dine karrieremuligheder – Man kan sagtens ende som IT-chef selvom man er Cand.mag. i historie.
Har du fået afslag efter en jobsamtale, så vil jeg anbefale at du altid ringer og spørger. De vil altid fortælle om den kandidat de har valgt og ikke altid, hvorfor de ikke har valgt dig. Spørg derfor generelt til det du gerne vil vide noget om – “Er det kompetencer eller erfaring I lagde mest vægt på?”, “Er det sammensætningen i teamet eller konkrete kvalifikationer I lagde vægt på?”. Du kan også spørge “Hvis du tænker på min samtale med jer, hvad ville du så anbefale mig i fremtidige samtaler?”. Vil du gerne have en krog videre “Kender du organisationer, der ligner jeres, som det kunne være relevant for mig at søge hos?”
Nogle gange får man et svar man kan bruge – andre gange vil de ikke lukke op for den store pose med sandheden. Nogle folk kan man ikke sammen med, og det kan man ikke forandre på nogle timers samtale. Det er det folk løseligt kalder for “kemi”. Det problem kan du delvist komme i forkøbet ved at øve dig på at være til samtale, ved at gøre et grundigt benarbejde og ved at kontakte virksomheden inden du skriver din ansøgning og tale med nogen fra ansættelsesudvalget. HUSK: Du skal også bedømme dem. Mød gerne i god tid, så du får en fornemmelse af stemningen og de mennesker, der færdes i organisationen.
Det er ikke alle jobsamtaler, du skal kunne forklare i et tilbageblik. Tag de ting du kan bruge konstruktivt og læg de andre langt væk. Hvis du har være til samtale, så ved du i det mindste at din ansøgning virker og så skal du kun til at fokusere på selve samtalerne.