Anekdoter

Anekdoter er korte fortællinger, som er almengyldige og ikke har nogen egentlig fortæller, men som kan fortælles af alle. Det interessante ved anekdoter er også at de beskriver nogle generelle træk ved personer, som gør at man egentlig kan skifte dem ud.

Anekdoter kan være meget bundet af den historiske tid de fortælles i. På den måde ligner de vittigheder.

Bill Gates og General Motors

På en computermesse sammenlignede Bill Gates computerindustrien med
bilindustrien og udtalte:

“Hvis General Motors (GM) havde udviklet teknologien i samme takt som computerindustrien, ville vi i dag køre rundt i biler, der kunne køre 100 miles på en gallon benzin!”

GM´s direktør svarede øjeblikkeligt igen, at hvis GM havde udviklet en teknologi som Microsoft, ville bilerne i dag have følgende egenskaber:

“1. Din bil ville tilsyneladende uden grund gå i stykker op til to gange
dagligt.
2. Hver gang man malede nye striber på vejene, måtte man købe ny bil.
3. Din bil ville jævnligt gå i stå på motorvejen, du ville acceptere dette
og blot genstarte og køre videre.
4. Ved bestemte manøvrer, f.eks. kørsel gennem et skarpt venstre sving,
ville bilen gå i stå og ikke starte igen. Man måtte da installere ny motor.
5. Macintosh ville fremstille biler der kører på solenergi, kører stabilt,
hurtigere og lettere, men alligevel ville kun 5% køre i dem.
6. I stedet for advarselslamper for temperatur, batteri, olie osv., ville
der kun være en “generel fejl” lampe.
7. Airbagsystemet ville spørge “er du sikker?”, før det udløste.
8. Bilen ville jævnligt låse sig selv og man ville kun komme ud via særlige
trick – f.eks. samtidig vride dørhåndtaget, dreje nøglen og trække i
antennen.
9. Hver gang en ny bil kom på markedet, skulle man tage nyt kørekort. Mange
ting ville fungere anderledes i den nye bil end den gamle.
10. Man skulle trykke på startknappen for at stoppe bilen!”

Monet på sin veranda

Maleren Monet sidder på sin veranda og ser ud over den have vi kender fra mange af hans malerier. Monet sidder med sin pibe og betragter haven, da hans nabo går forbi.

“Nå, De sidder nok og slapper af, Hr. Monet?”
“Nej, jeg arbejder,” svarer Monet

Senere på dagen kommer naboen forbi igen. Monet sidder stadig på sin veranda, men sidder nu og maler.

Naboen råber: “Nå, de sidder nok og arbejder, Hr. Monet?”
“Nej, jeg slapper af,” svarer Monet.

Niels Bohr til eksamen

Om den er sand vides ikke, men den er god…og på norsk

Historien fra en fysikk eksamen ved universitetet i København
Oppgaven til studentene lød slik:

“Beskriv hvordan man kan fastsette høyden på en skyskraper ved hjelp av et barometer.”

En av studentene svarte:
“Man kan binde et barometer til en snor og heise barometret fra toppen av taket ned til bakken. Høyden av skyskraperen er lik lengden av snora pluss høyden på barometret.”

Dette meget originale svaret fikk sensor til å hevde at studenten hadde strøket til eksamen, mens studenten protesterte og fastholdt at svaret var absolutt korrekt. Universitetet utnevnte en egen eksamenskommisjon som skulle avgjøre saken. Kommisjonen måtte medgi at svaret var korrekt, men at det ikke avgjorde om studenten hadde kunnskaper i fysikk. De besluttet derfor å gi studenten 6 minutter til en muntlig utredning hvor studenten skulle vise sine generelle fysikkunnskaper.

I 5 minutter satt studenten stille og tenkte. Sensor minnet ham om at tiden var ved å renne ut. Studenten svarte at han hadde flere meget relevante svar, men at han vanskelig kunne velge et av dem.

Etter å ha blitt anbefalt å skynde seg, forklarte studenten følgende:
Man kan bringe et barometer opp på taket av skyskraperen og slippe det ut for kanten, for så å måle tiden det tar før barometret treffer bakken.

Høyden av bygningen kan deretter regnes ut etter formelen:
H = 0.5g x t^2.
Det betyr imidlertid slutten for barometeret.

Hvis det er solskinn kan man måle høyden av barometret og så sette det på enden for deretter å måle lengden av den skyggen det lager.

Deretter kan man måle lengden på skyskraperens skygge, da er det en enkel sak ved proposjonsregning å finne ut høyden på skyskraperen.

Vil man være riktig sofistikert kan man feste en kort hyssing til barometret og svinge det som en pendel, først ved bakken og deretter på toppen av skyskraperen. Høyden av skyskraperen kan da beregnes etter forskjellen i gravitasjon etter prinsippet T=2pi2 (1/2g).

Hvis skyskraperen har en utvendig trapp, vil det være enkelt å gå opp trappen og måle høyden i “barometer-lengder” for senere å legge dem sammen.

Hvis man ønsker å være riktig ortodoks, kan man også bruke barometret til
å måte lufttrykket på taket av skyskraperen og deretter på bakken, for så å gjøre om differensen i millibar til meter for å finne høyden på skyskraperen.

Men siden studentene er anmodet om å tenke selvstendig og finne utradisjonelle metoder som kan bringe den vitenskapelige tenking videre, ville den utvilsomt beste metoden være å banke på vaktmesterens dør og si at vaktmesteren skulle få et flott, nytt barometer hvis han ville fortelle hvor høy skyskraperen er.

Studenten bestod eksamen.

Studenten var Niels Bohr, som senere fik  Nobelprisen i fysik.

Poul Borum

Denne her er skulle være ganske sand. Poul Borum var kendt som digter og vel nok Danmarks ældste punker. Han var en provokatør og var kræfterne bag Forfatterskolen.

Poul Borum kommer gående på gaden. Fra det modsatte fortov er der en mand der råber “Din original ! ! “. Borum stopper op og ser over på manden og råber tilbage: “Din kopi ! ! “