Blogs slog igennem i midten af halvfemserne og har haft en eksplosiv vækst op igennem starten af år 2000. Bloggens succes skyldes bl.a. at det er nemt at få en, det er gratis, det er forholdsvis højteknologisk i forhold til mange andre systemer og det er nemt at integrere med andre elementer (film, foto, filer, links) og redigere for selv de mindst egnede til it og cms.

Første fejl med blogs i virksomheder

Den første fejl virksomheder begår er at tro at chefen skal ha’ en for at ha’. Det er pr. definition godt når chefen blogger. Men det er det ikke:

• hvis chefen ikke opdaterer sin blog jævnligt
• hvis chefen ikke har noget på hjerte, som giver udtryk for en personlig holdning, der er værd at diskutere.
• hvis indlæggene blot er endnu en gang kønsløst, organisatorisk bavl, der ligner fristil for jurister med brune tunger eller enhver ansats mareridt af et personaleblad.
• hvis chefen ikke kommenterer de kommentarer der kommer ind
• hvis chefen får en anden til at skrive den, fordi vedkommende ikke selv orker, har tid, tror at alt skal være fluesex i missionærstilling.
• hvis bloggen ikke har en anledning – “tyren er løs..hvad gør vi”

Blogs som genre

Blogs er endnu en mellemlanding mellem e-mail, hjemmesider, breve og samtaler. Bloggen ligger som lidt mindre formel en e-mail, men lidt mere struktureret end samtaler. Det interessante ved bloggen, er at den er som at gå ned på gågaden i byen og råbe sine tanker højt, og så stimler folk sammen for at høre på dem eller kommentere dem – det er for alvor den globale landsbys torv, der ser dagens lys med blogs.

De nye mediers vilkår – hvordan de kan bruges

Mange virksomheder laver vanlig navletænkning, når de ser på medier. Enten tror de fuldt og fast på de traditionelle medier, eller også tror de at de skal opfinde det hele selv. Det nye er: det meste er derude i forvejen. Tag et emne, søg på nettet. Du finder blogs om alt – sikkert også om din virksomhed, eller et emne relateret til det.

Nettet flyder med informationer fra brugere, borgere og politisk interesserede som “blot” skal indsamles eller deltages i – hvorfor skrive til en avis, hvis du kan kommentere direkte på Danmarks mest læste blog om det emne du arbejder med?

Da jeg var tilfældigvis var i Frankrig under præsidentvalget i 2007, var bloggere de meningsdanner, der var mest fremme i medierne. De var inviteret direkte ind i studiet og skrev live samtidig med at man interviewede dem – for mig det helt nyt, at en anerkendt tv-kanal kunne tage folk ind, og ikke fordi de var eksperter, men fordi de havde en klar mening. Et tegn på hvilken retning medierne bevæger sig.

Medieovervågning, svær fremtid

Medieovervågning bliver i fremtiden mere kompleks. Allerede nu udkommer flere mobiltelefoner, så man kan blogge direkte fra telefonen. Information flyder mere frit og er lige ved hånden.

Meningsdannerne er ikke længere kun de traditionelle tv-stationer. De bruger i stigende grad kræfter på at at opgradere og give yderligere “sendetid” til de allerede berømte i sajberspæjs.

Der skal nye træk til, ellers bliver medierne efternølere og reklamesøjler for allerede eksisterende succes, der blot aldrig når kaffebordene fordi…de har for travlt med at se tv og går sjældent på nettet.

Effektiv brug af blog

Der findes også effektiv brug af blogs, som fx Arla Foods, der har formået at indsamle ideer, og forbedringer til Karolines Kogebøger fra læserne. Her er der tale om at aktivere det engagement, der eksisterer hos læserne og bruge det aktivt med en blog som kanal til udvikling af et produkt – begge parter vinder. Arla får et forbedret produkt og kunderne får et nyt produkt, som de gerne vil have det.

Lederen som blogger

Fem grunde til at lederen selv bør skrive

1. En blog er en personlig genre, derfor bør en leder selv skrive.

2. Der er ikke mange kanaler hvor en leder kan vise følelsesmæssige sider eller tvivl i løbet af en proces i virksomheden. Bloggen er en kanal, hvor det er en præmis i kommunikationen.

3. En blog er en mere uforpligtende form for kommunikation, hvor det skrevne SKAL debatteres for at være godt. Det giver mulighed for hurtige kommentarer og indlæg fra lederen, hvor anden kommunikation er for langsom og kræver for meget godkendelse, hvilket medfører at ”nyheder” fra ledelsen i personalebladet ofte er en vittighed, fordi alle har hørt det fra jungletrommerne inden.

4. Gode indlæg bringer p*sset i kog i virksomheden. Det giver energi, innovation og skaber nyt og uventet kreativitet.

5. Leder bør prøve kræfter med nye medier og deres muligheder. Der er brug for ledere, der kender deres kommunikationskanaler, så længe kommunikationsfolk er rådgivningsmæssigt amputerede i mange virksomheder.

Fem grunde til at en ghostwriter bør skrive

1.Ikke alle ledere egner sig til at skrive, så det er ok at udstikke emnet og rammerne og lade ghostwriteren tage sig af resten. Det er et gammelkendt trick at andre kan repræsentere lederen og at lederen i visse situationer er talerør i kraft af sin titel og ikke sin person.

2.Der findes mange dårlige ledere, så hvorfor afsløre det i en blog. Lad en anden skrive et uproblematisk indlæg, som ingen alligevel gider læse, men så kan lederen jo sige ”har du læst på min blog” og føle man er med på beatet. Lidt ligesom folk der stiller uret frem for ikke at komme for sent.

3.Hvis lederen VIL have en blog, men alligevel gør mere skade end gavn, så er en ghostwriter en fin buffer.

4. En god leder bruger tid blandt sine ansatte og styrker virksomheden, eller afdelingen ved at være til stede. Lad ghostwriteren skrive, så lederen kan være i marken. Bloggen kan støtte budskaberne, den bliver aldrig det samme som synlighed.

5. Kommunikationsfolk sættes alligevel til så mange kedelig, alibiserede opgaver, som ingen følger op på eller har noget andet mål med end ”fordi man også gjorde det sidste år”. Hvorfor ikke prøver noget nyt, som man alligevel ikke har tænkt sig at lave en strategi for. Det giver også kommunikationspersonen et argument for at få noget efteruddannelse i web 2.0, og så kører møllen som den plejer. Giv bloggen fri!