Januar -mat; -pat og -man (suffiks)
Kan man være psykoman eller narkopat? Det lyder som om det er i samme kategori, men alligevel ikke. -man kommer af det græske mania = raseri som vi kender i et ord som mani. I dag bruger vi det om nogen der har en ekstrem interesse for noget, som driver dem uden at vi kan sige hvorfor, dvs. en slags “raseri”. -mat som vi har i automat eller konstruktioner som “vaskomat” kommer af det græske-matos der stammer fra det urgræske
*-mntos som betød tænke, tro eller minde. Det er beslægtet med det danske “mon” og “minde”.-patkommer af det græske ord pathos. Det skal ikke forveksles med vores overtagelse af det engelske patetisk = ynkelig, men derimod som lidelse eller lidelsesfuldt. Egentlig stammer udtrykket fra indoeuropæisk med betydningen sjælelig binding.
Februar – Fidus
Fidus (substantiv; fælleskøn) – vi kan have meget lidt fidus til en person, som er en fidusmager. Ordet lyder måske meget dansk, men er noget så udødeligt som latin. Fidus betyder slet og ret ’tillid’. Inden vi kommer til det latinske, skal man lige et smut forbi det tyske Fiduz, som kommer af det latinske fiducia, der er i familie med ordet ‘fides’ = at tro. Det ord kender de fleste fra det engelske fidelity = troskab, men som også betyder nøjagtighed, som vi har med i ordet hi-fi = high fidelity. Ordet konfidentiel har ligeledes ledet med fides = fidus. Ordet fidus som fiducia bruger vi stadig på dansk i vise lovtekster, men ikke i almindeligt brugsdansk. Først senere (efter 1800-tallet) har ordet fidus fået betydning af kneb eller trik, som i “jeg kan godt lære dig nogle fiduser”. Poli ti kens sproghistorie beskriver at ordet “fiduskunstner” i 1978 blev dømt af retten som et nedsættende ord. Det var efter sigende en maler, der fik erstatning for ordets nedsættende karakter. Og så har vi oversættelsen af navne til hunden Fido med Trofast – også her går ordet fidus igen. Det er usikkert hvordan fidus er gået fra den positive betydning af tillid til noget negativt, men muligvis er forbindelsen at man lære et kneb i fortrolighed. Oprindeligt mener man at ordet i indoeuropæisk har haft betydning af overtale, stole på eller tvinge.
Marts – placebo
Placebo (-en eller -et; substantiv): placebo er en slags “snydemedicin” som man giver patienter i en testgruppe for at kunne udelukke at folk føler sig raske alene ved at man giver dem medicin. Det danske udtryk er blindtabletter, snydetabletter eller narretabletter. Udtrykket kommer af latin – vi har dog lånt det ind fra engelsk – at placere = at behage; på latin. Placebo betyder direkte oversat “jeg vil behage”. Udtrykket bliver først rigtigt udbredt i Danmark omkring 1950’erne, hvor det bliver brugt til kontrol inden for lægeverdenen. Det modsatte af en placeboeffekt er en noceboeffekt = “jeg vil skade”. Oprindeligt har placebo betyder noget i retning af ‘spytslikker’ og været brugt om professionelle grædekoner. Oprindeligt er det navnet på en salme i den latinske Bibel, som grædekonerne sang, når der skulle sørges ved et dødsfald. Tanken om placebo er først kommet ind i 1700-tallet, men det bliver først rigtigt udbredt efter psykologiens gennembrud efter 1940’erne. Interessant nok har man aldrig kunne påvise en placeboeffekt. I dag taler man i stedet om kontrolgrupper for at adskille patienter, der helbredes uden behandling eller får det bedre uden medicinsk indgriben. Til gengæld peger teorier på at patienter der kommer positivt igennem et behandlingsforløb kommer sig hurtigere eller hvis de har noget at se frem til, fx bedsteforældre med børnebørn.
April
Udgået pga. ferie og arbejde med ph.d.
Maj – Højre og venstre
Politikere kan være til højre eller til venstre. Partiet venstre er så lidt mere til højre og De Radikale hed før det Radikale Venstre, men var egentlig lidt mere i midten. Betegnelserne er ikke grebet ud af det blå, men stammer fra den franske revolution (1789). Her sad man ‘á droite du président”, dvs. til højre for formanden eller til venstre for formanden. De priviligerede standsfolk, kirken og de adelige sad til højre, hvor borgerstanden sad til venstre. Fra 1790 har man registreret at det var helt normalt at sige ‘côté droite’ og ‘côté gauche’ – højre side og venstre side. Som sproget udvikler sig talte man kun om højre og venstre. Man mener at disse betegnelser har bredt sig til Norden fra Tyskland. I dag har vi ikke ved navn noget Højre-parti, men altså fortsat et Venstre. Højre skiftede i 1915 navn til …Det Konservative Folkeparti, som vel i dag er lidt mere mod midten end Venstre.
Juni – Forkortelser
Juli – kule, kuling og kuller
kule (verb.) – man kan have en kartoffelkule, og man kan kule nogen ned, politiet kan kulegrave en sag, det kan kule op fra øst, og så kan man være kuleskør…men også kugleskør. Kule kommer af det fællesgermanske kulan eller kalan = gøre kold. Det kan være beslægtet med kuling, men man ved ikke helt om det kommer af det nederlandske koeling = afkøling. Kule kan også være en jordhøj, som kommer fra det oldvestnordiske kula = hævelse, der igen er beslægtet med det fællesgermanske kulon = hule, udbulning. Faktisk ligger det ikke så langt fra det latinske vula = hvælving. Hvis man kulegraver, så graver man i jordnhøjen. Kuleskør kommer af et gammelt udtryk for en gammel, syg hest – et øg. Det menes at være beslægtet med at have ‘kuller’, som i han har vist ‘økuller’. Kuller er – udover en torskefisk – også en hjernesygdom hos heste. Derfor kan man føle sig kulret eller være kuleskør. Senere har vi fået den lydlige variation med kugleskør – muligvis pga. udtryk som ‘er du rigtig rund’ eller ‘han er helt rundtosset’, hvor det runde synes at være metafor for vanvid.
August – Usaglige argumenter (retorik)
Usaglige argumenter (retorik) – vi bruger dem ofte, ja næsten hver dag. Argumenter hvor vi siger “fordi…han gjorde det også” Det kaldes for et mængdeargument og bruges ofte af børn og folk, der har parkeret ulovligt. Det usaglige kommer ind fordi der reelt ikke er nogen sammenhæng mellem selve argumentet, og det vi konkluderer. Det interessante er hvor ofte vi er forfaldne til dem, men især hvor ofte vi uden tøven acceptere dem. Magtargumenter (eller chef-argumentet) er fx “fordi jeg siger det” eller “fordi jeg bestemmer”. Idolargumenter er hvor man bruger skuespillere, musikere, tv-kendisser eller andre til at argumentere for noget – Ole Ernst i hvid kittel eller Søren Pilmark og DSB. Her bringer de en del af deres ethos eller image med ind til at “smitte” af på produktet til at overbevise os. Lykke- eller frygtargumenter bruges til at fortælle os at vi bliver glade, hvis vi udfører eller bruger noget bestemt – der altid plads til en til der bruger Rexona, hed det i 70’erne. Generaliseringer kender vi alt for godt – nogle kalder dem fordomme. Men vi slutter ofte fra et par oplevelser til dem alle. Den kan hurtigt brydes med eksemplet alle ulige tal er primtal 1,3,5,7…resten må være primtal. Ad hominem-argumenter eller personlige argumenter er at gå efter manden i stedet for bolden. Det er her det grimme tøj gør andre dumme, eller tørklæde gør kvinder til dårligere danskere. Man kan jo så spørge hvad de lilla bleer skulle som hovedbeklædning, og hvorfor det ikke var undertrykkende dengang i 68 og derudaf, men det modsatte.
September
Ca. 75% af alle mobilopkald til kvinder bliver ikke taget fordi de ikke kan finde telefonen i deres taske.
Oktober – rap som i musik
Rap er et af de udtryk, som det er vanskeligt at sige hvor kommer fra og hvad det står for. Det er dog sikkert at titlen MC står for Master of Ceremony, dvs. en slags “toastmaster”. Rap er som musikgenre opstået på gadeplan i 70’erne i USA. Man mener den kommer af de afroamerikanske præster måde at fremføre prædiken, talte bluessange og scatsang. Tanken med at snakke ind over eksisterende musik kommer fra Jamaica, hvor omrejsende DJ’s rappede ind over musikken på diskotekerne. En senere bagklogskab har fundet frem til at rap kan stå for Rythm and Poetry.
November – Kovending
Kovending var flere gange oppe at vende ved folketingsvalget i 2007, men hvad kommer det af. Et forslag er det konkrete: en ko der vender, er kluntet at se på. Men det kan spores til et maritimt udtryk fra 1908, som er en særlig vending i båd. En læser på elkan.dk foreslår at kovending kommer af det tyske “kuhwende” som skulle stamme fra en udtale af bogstavet Q, fordi båden vender i form (set oppefra) som et Q. En kovending tyder dog på at være det sammen:en meget langsom og helt cirkulær vending. En sidste forklaring (P3) er at det skulle komme af Kopernikus, som udtænkte det geocentriske verdensbillede, dvs. at man laver en kopernikansk vending, eller forkortet en “kovending”. Den forklaring kan dog ikke bekræftes.
December
Udgik pga. ferie
Indlæser ...
