Uge 1: Frosset / Frossen (intetkøn / fælleskøn)
Er man frosset eller frossen? Man kan godt være en frossenpind og ikke en *frossetpind. Men hvad med en tur i køledisken – frosset eller frossen fisk? Man kan bruge begge dele, men det er substantivet der styrer – hvis man vælger det. En fisk = en frossen fisk; Et notat = et håndskrevet notat. Der er dog en tendens til at vi danskere vælger intetkøn (et) også selvom det er ord med fælleskøn (en). Det kan tilmed virke højtideligt og gammeldags at bruge fælleskønsformen (en). Er du i tvivl, så brug intetkønsformen, da den altid er korrekt. Dvs. en frosset fisk. Og så er der den evindelige – nogle steder i Danmark kan man fryse fingrene, andre steder fryser man om fingrene og slutteligt fryser nogle på fingrene. At fryse fingrene er helt normalt hos sprogbrugere med jysk baggrund. På Fyn kan man nemt “fryse på fingrene”. Ingen af delene er altså forkerte, men giver dig et praj om hvor i landet folk kommer fra. Folk fra Sjælland fryser om fingrene – tilsyneladende fryser de ikke på Bornholm 🙂
Uge 2 Disse (en; substantiv / at; verbum):
Det kan rage en en disse og man kan disse nogen. En disse kommer af det ældre tyske ord ‘ein Dittchen’ = en lille mønt, på dansk siden brugt om småmønter og metalknapper, som man brugte til at spille klink* med. Ordet disse har haft nogenlunde samme betydning som “jante”, som er en sammentrækning af “blyjante” = en lille blyknap eller blymønt, som havde den laveste værdi i et spil klink. En blyjante bestod af sammenpresset bly fra blyanter (som oprindeligt indeholdt bly). Jante blev senere brugt af Sandemose til byen Jante og Janteloven. At disse nogen er en nyere fordanskning. Udtrykket kommer af det engelske ‘dissident’ – en dissident er en der er uenig, fx modstander af en gældende politik. Udtrykker gælder særligt for minoriteter der er uenig med majoriteten af en given gruppe. Udtrykket bruges inden for dansk rap og hiphop, hvor man kan finde mange af den slags ‘undersættelser’ . Gruppen ‘Den gale pose’ er således en ‘undersættelse’ af ‘The mad possé’.
* klink (klinke, lydefterlignende = et onomatopoetika): et gammelt kastespil, der især blev spillet af drenge i gamle dage. Efter tur kastede man mønter, knapper eller janter af bly mod en mur eller et plankeværk; den, der kom tættest på den mønt der blev kastet først havde vundet (a la boule/petanque). Tidligere blev knapper og janter tilskrevet værdi: uniformsknapper mest, janter mindst, jf. udtrykkene “han har ikke en jante”, “han ejer ikke en klink”.
Uge 3 – Udgået pga. spam og hacking
Travlhed med at fjerne spam i forummet, rette defacement fra hackere og opdatere systemer for at undgå det i fremtiden.
Uge 4 – Udgået pga. spam og hacking
Travlhed med at fjerne spam i forummet, rette defacement fra hackere og opdatere systemer for at undgå det i fremtiden.
Uge 5 – Udgået pga. spam og hacking
Travlhed med at fjerne spam i forummet, rette defacement fra hackere og opdatere systemer for at undgå det i fremtiden.
Uge 6 – Udgået pga. spam og hacking
Travlhed med at fjerne spam i forummet, rette defacement fra hackere og opdatere systemer for at undgå det i fremtiden.
Uge 7 – Praktisk taget / praktisk talt (vending)
Nogle udtryk lyder bare forkerte. Her må man som sprogbruger være forberedt på at der kan være flere måder at sige tingene, men med den samme betydning. ‘praktisk taget’ er den oprindelige form, men begge former regnes for lige korrekte i dag. Bliver man helt pernitten, så kan man spørge sig selv hvad det er, man “taler praktisk om”. Vil man undgå “sprogverfald” på den konto, så bør man holde sig til ‘praktisk taget’. Men ‘praktisk talt’ er faktisk mere udbredt end ‘praktisk taget’. Man mener det skyldes at vi har andre udtryk, der minder om ‘…talt’, fx ærlig talt, mildest talt og egentlig talt – her findes der ikke former med ‘…taget’. Bogstavelig talt, altså 🙂 Andre udtryk er mere oplagte at stille sig på bagbenene over for; nemlig der hvor taler afslører manglende viden om udtrykkets oprindelse eller egentlige betydning, fx “tag det med et gram salt” = et gran salt (lidt salt; af latin granum = et korn); ko-notation = kon-notation (det er ikke en ko, der noterer). Mere interessant kan det være at betragte nye udtryk blive skabt. Er der fx et “slek” på vej? Som mange udtaler en sammentrækning af ‘slet ikke’.
Uge 8 – SPAM – Spam / at spamme / at være spammet
Spam kender de fleste som uønskede e-mails eller masseindlæg i elektroniske gæstebøger og webfora. Spam bruges til at massedistribuere reklame under dække af at være personlige henvendelser. SPAM er oprindeligt et produkt fra Hormel Foods Corporation. SPAM fik sit navn i 1937 og er en sammentrækning afHormel Spiced Ham. Navnet skulle efter sigende være blevet fundet i en konkurrence, hvor vinderen fik 100$ af Hormel Foods Corporation for at finde på navnet. Andre mere spøgefulde forklaringer, som der altid er til den slags sammentrækninger, er: “Spiced Pork And haM”, “SPAre hAM”, “Synthetically Produced Artificial Meat”, “Some Parts Are Meat”, “Specially Processed American Meat”, “Someone’s Pigs Are Missing”, “Stuff Posing As Meat” og “Spare Parts and Animal Mucus”. SPAM anses for at være en fødevare af lav kvalitet, og det blev således ikke sat under rationering i England under 2. verdenskrig. Det fik de engelske komikere fraMonty Python til at lave en sketch over Spam og herfra fik it-folk senere navnet til spam og spammail, spamindlæg, spamrobotter…osv. Hormel Foods Corporation har forsøgt at sagsøge flere for at bruge navnet SPAM, men Hormel Foods overgav sig i 2005 og gik med på bølgen. Her producerede de samlerobjektet “Honey SPAM” som blev solgt ved Monty Pythons musical “Spamalot” på Broadway.
Uge 9-13 – Udgået pga. ferie og travlhed med kurser
Beklager
Uge 14 – [-sjo’n] (endelse, fremmedord)
Ord vi har lånt, skal man af og til vide hvordan staves fordi de ikke holder sig til faste lydregler. -tion, -ssion, -sion er et af problembørnene. Mere end 500 fremmedord ender på lyden “-sjon”. Institution, revision, pension, profession, præcision, nation, konklusion, vaccination, produktion… osv. De fleste staves med endelsen -tion. Er man usikker, er det derfor den bedste endelse at satse på; ca. 85% har -tion som endelse. Man kan også huske på følgende: Ord der ender på -a+”sjon” har -tion som endelse, fx nation, kommunikation, transaktion, ventilation UNDTAGEN: invasion. Ord med k+”sjon” ender på -tion, fx redaktion, infektion, lektion, produktion, abduktion. UNDTAGEN: refleksion. Refleksion forvirrer fordi vi siger “reflektere” og ikke *refleksere. Ord der som verber ender på -dere (fx eksplodere, konkludere, invadere) ender på -sion. De sværeste ord er dem med -ssion, som er: diskussion, kommission, mission og profession. Oftest forveksler folk konklusion (et -s-) og diskussion (to -ss-‘er), dvs. at man skriver *konklussion og *diskusion. Det lærerige er at man med sikkerhed kan sige at ord med endelsen “-sjon” ikke er et oprindeligt dansk ord, men et fremmedord. Ord der ender på -e er til gengæld med rimelig sikkerhed oprindeligt danske ord, dvs. ikke ord vi har lånt. Fx er “et papir” et låneord, hvor “en tavle” er fra ældre dansk.
Uge 15 –
Uge 16 –
Uge 18 – Paparazzo (substantiv)
Vi bruger det italienske udtryk paparazzi (flertal af paparazzo) om pågående fotografer der går meget langt for at få et foto af berømtheder. Paparazzo var egentlig en fotograf i filmen ‘La Dolce Vita’ (Det søde liv, 1960) af Frederico Fellini. Paparazzo var i filmen hele tiden klar med sit kamera. Det er ikke helt klart hvorfor Fellini gav sin fotograf i filmen navnet Paparazzo. Gæt er at det er en afledning af pappare = at spise grådigt.
Uge 19 – Hver eller hvert (pronomin)
Det kan være svært at høre forskel på hvornår man skal bruge hver eller hvert. Hver bør du bruge foran talord (en,to, tre..); foran sin, deres, vores og jeres; og hvor det står sidst i sætningen – fx “De fik en gave hver” – hvor adjektivet står i ubestemt form. Det er lige korrekt om man skriver ‘hver sin’ eller ‘hver deres’ – det samme med sin/vores. Hvert styres af intetkønsord, fx hvert fjernsyn, hvert år; hvert bruges altid foran ‘sit’ = hvert sit; hvert bruges i faste vendinger som i hvert fald, i hvert tilfælde, lidt af hvert og hvert øjeblik. Generelt regnes det for dårligt dansk at blande ‘begge’ og ‘alle’ sammen med ‘hver’, fx “Begge børn havde hver deres bold”, skriv i stedet “Børnene havde hver deres bold” eller “De to børn havde hver deres bold.”
Uge 21 – Interview (substantiv)
Et interview kan ikke være mere end ca. 100 år gammelt. Genren er ikke ældre, og udtrykket kommer oprindeligt af en engelsk optagelse af det franske:entrevue = møde eller sammenkomst. Interviewet som fænomen er nøje bundet sammen med avisens udvikling. I 1850 steg antallet af aviser og dermed også metoder til at dyrke journalistik. Horace Greeley menes at være den første “interviewer” dvs. en der gennemførte formen med spørgsmål-svar-spørgsmål-svar… . Det fandt sted i 1859, Salt Lake City, og det var et interview af mormonhøvdingen Brigham Young. Det særlige var at kun journalisten stillede spørgsmål og den anden skulle svare. Man mener at interviewet er et afkast af datidens retsreferater, hvor advokaten stiller spørgsmål til vidnet – interviewet bliver en slags forhør. Formen blev ikke lige positivt modtaget i Europa, som den blev i USA. Danske Georg Brandes omtalte det i 1911som en “livret for svagtbegavede”. Efter 1890’erne bliver ordet almindeligt kendt i dansk, men hedder først et “frittemøde” (jf. sammenkomst hvor man udspørger). I 1880’erne tager Frankrig ordet entrevue retur sominterview – nu blot i den engelske betydning. I øvrigt næsten det samme som da danskerne udlånte et skårtil England og fik at score retur.
Uge 22 – 27
Udgik desværre pga. travlhed, kurser og kort ferie.
Uge 28 – Fodbold (substantiv, fælleskøn; etymologi, sprogbrug)
I 1907 skrev man fodboldt og man kunne bruge udtrykket “at have slugt en fodbold” om gravide kvinder. Fodbold har som sport givet os et arsenal af udtryk i arbejdslivet. Man kan “sparke en opgave til hjørne”, ansatte kan være “sat på bænken af ledelsen” eller “god kamp”. Fodbold blev opfundet til britiske kostskoledrenge, så de kunne lære disciplin, at følge regler og dyrke motion. Omkring 1850’erne begyndte kostskolerne at spille imod hinanden og i 1863 kom det første fælles regelsæt (regler som skolerne i byen Rugby ikke ville følge – de lavede deres egne). Efterhånden var spillet så udbredt at det internationale fodboldforbund FIFA (Fédération Internationale de Football Association) blev dannet i 1903 og i 1930 kunne man holde det første VM. Med fodboldsporten har vi også fået ord som hooligan der første erregistreret i en engelsk politirapport i 1898 muligvis kommer det er en irlænder, Patrick Hooligan. Andre kilder refererer blot til at en “hooley” er et irsk udtryk for en oprørt og vild gruppe af personer. Med VM i 1984 i Frankrig opfinder danskerne ordet Roligan som modstykke til de “britiske bøller”. Og hvor havde vi været uden et ord som klaphat.
Uge 29 – 31
Vidste du at… holder sommerferie.
Uge 32
Udgik pga. arbejde med ph.d.
Uge 33
Udgik pga. arbejde med ph.d.
Uge 34
Udgik pga. arbejde med ph.d.
Uge 35 – Magasin (substantiv; et; etymologi)
Magasin er oprindeligt et arabisk ord – machâsin/ maxâzin = varelager, depot eller forråd. Ordet er kommet ind i de europæiske sprog via spansk og italiensk. På spansk hedder magasin almacén. Hvilket minder mere om den oprindelige form. Italienerne tog formen magazzino, som tyskerne tog til sig som magazin (1500-tallet). Fransk har ligeledes ladet sig inspirere af dette, hvor vi har fået begrebet “stormagasin” og Magasin du Nord (afledt af navnet på Hotel du Nord) . Det var derimod englænderne der fandt på de trykte magazines som et forråd af historier og fortællinger, som vi i Danmark introducerede i 1745 hvor tidsskriftet Danske Magazin udkom og som Politiken tog til sig i 1922 (-1963) med tillæggetMagasinet. En titel som Berlignske Tidende har overtaget den dag i dag med deres 2. sektion. Fra 1960 blev udtrykket magasin brugt alment om medier med en fast sendetid eller udgivelse og et samlende emne, som da Camilla Miehe Renard pløjede Danmark ned med programmet Damernes Magasin.
Uge 36
Udgik pga. travlhed med kurser og foredrag.
Uge 37 – Lækage
Lækage (substantiv; en): Det har intet med kage eller læ at gøre. og faktisk heller ikke noget med fransk, som man ellers skulle tro med endelsen ‘asje”. Ordet ‘læk’ er første del ‘age’ er kommet til senere omkring 1700-tallet har stavemåder været lækkage og leccage. Det sidste passer bedre til ordets oprindelse fra det nedertyske leckasie og det hollandske ‘lekkage’. Det er også herfra vi har ordet læk (DK), leck (D) og lek (NL). Oprindeligt betød det sive eller dryppe og først senere er betydningen gået på selve genstanden der er sprunget læk eller i betydning af “noget der langsomt siver væske ud af”. Hvilket vel egentlig er en ret omfattende betydning for et lille ord. Først efter 1800-tallet får ordet en overført betydning som ‘lækage af efterretningstjenesten’, dvs. hvor vigtige dokumenter eller oplysninger slipper ud.
Uge 38
Udgået pga. arbejde med erhvervs-ph.d.
Uge 39
Udgået pga. arbejde med erhvervs-ph.d.
Uge 40 – Hattrick
Hattrick (substantiv; et): Hvis man scorer tre mål i træk i fodbold, så har man lavet et hattrick. Udtrykket er selvsagt engelsk, men hvad i alverden har det med en hat at gøre og hvor er tricket? Udtrykket stammer muligvis fra cricket, hvor en spiller der slog tre gærder ned i træk modtog en hat eller kasket af modspillerne. Andetsteds er oprindelse beskrevet som en meget gammel tradition for at præmiere en bueskytte der kunne skyde hatten af tre figurer tre gange i træk. Andre forklaringer er at det skyldes en gammel tradition om at overlevere et stykke overbeklædning i respekt og for at vise at personen betragtes som en del af “holdet”. Underordnet hvor det kommer fra er det første gang registreret i 1858 omkring et spil cricket, og siden har udtrykket bredt sig til ishockey (1940’erne), fodbold, rugby, baseball, racerløb og tja…computerspil i 2004 ved en turnering i Unreal “capture the flag” – hvor deltagerne skal tage modspillernes flag og bringe det tilbage til egen virtuelle lejr. Sådan trækker sproget på tværs af medier, tid og generationer med samme fænomen.
Uge 41 – Orgacentri (substantiv; en):
Orgacentri er et syntetisk ord, som man bruger inden for kommunikationsfaget. Det beskriver et fænomen hvor virksomheder sætter sig selv som universets ubestridelige centrum. Ofte har virksomheder svært ved at kigge ud over sin egen næse, men er i stedet voldsomt selvoptagede – ligesom personer kan være egocentriske. De bruger kun fagtermer som de selv kender, og de tror at ethvert skridt de tager er et stort skridt for menneskeheden. Det kan fx komme til udtryk ved at virksomheden hylder sine egne produkter eller ansatte ved næsten ceremonielle, nyreligiøse begivenheder – den vigtige forskel i forhold til almindelig reklame, er at orgacentriske virksomheder ikke forholder sig til kunden eller brugeren. Orgacentriske virksomheder er sårbare i forandringstider. Hvis ikke de råder over et markedsmonopol, så har de ofte en kort, men succesrig levetid – fx avisen Dagen. De kan have ledere der bliver selvfornægtende over for problemer, kriser eller fornyelse og ikke formår at tilpasse sig og optage tilstrækkelig med indsigt i nye markeder, nye konkurrenter eller nye produkter, fx Kellog’s “raising splits” som blev et af de største flop på det danske marked for morgenmadsprodukter – danskere kan ikke lide rosiner i anden mad en råkost. Man kan også undre sig over i hvor mange år Rådet for større færdselssikkerhed har sagt at danskerne skulle køre langsommere uden at det har virket. Har de spurgt eller undersøgt bilisternes præferencer? Hvad hvis man havde et brake-o-meter som viste bremseafstand? I stedet for et speed-o-meter. Frygtargumenter duede ikke – konsekvensargumenter virkede. Orgacentri kommer hver uge til udtryk i din avis: læs blot stillingsannoncer, hvor den klassiske fejl er at virksomheden skriver en masse om sig selv og glemmer at fortælle hvad jobbet går ud på, og hvem man skal arbejde sammen med.
Uge 42
Udgået pga. travlhed
Uge 43
Udgået pga. travlhed
Uge 44 – Agurk og agurketid (substantiv; en)
Man kan gå agurk, men på engelsk går man banan (“go bananas”), der kan være agurketid, men hvad har agurker med pressens mangel på nyheder at gøre? I gamle dage kunne man “være en agurk” og dermed sur. Og ja, det har tilmed været et skældsord: “du er en agurk”. Lad dig ikke forvirre af at agurk er et lån fra det sengræske angurion = vandmelon og oprindeligt blev kaldt for aguros = umoden frugt. Det er uklart hvordan agurk er gået hen og blevet et skældsord, som dog siden er gledet ud igen, men agurketid er klar nok. Agurketid er den tid på sensommeren hvor syltede agurker er yndlingspise i berlin. Ordet agurketid kommer derfor af tyskSauregurkenzeit og burde måske oversætte “de sure agurkers tid”. Udtrykket blevet i spøg brugt af købmændene i Berlin.
Uge 45 – Gendrivelsesmåder (argumentation)
Inden for argumentationsanalyse arbejder man typisk med syv måder at gendrive et argument. Grundlæggende laver man altid en analyse og opdeler modpartens angreb i enkeltdele – det ser du oftest ske på tv når politikere er i krydsild. Det skaber både klarhed og forståelse hos tilhørerne. Ens modargumenter skal helst samtidig støtte ens eget standpunkt, fx “Staten siger de vil have mere velfærd, men kan ikke se hvordan det at sænke afgiften på sodavand giver mere velfærd” 1) Benægt, hvis det er din modstander der skal bevise, så afvis enhver anklage som fejlagtig og “Jamen, det passer ganske enkelt ikke”. 2) Bestrid udsagnet, dvs. du fremfører specifik dokumentation for dit eget udsagn “Jeg har her en rapport, der siger at…”. 3) Påpeg selvmodsigelser og fodfejl “Hvor vil Dansk Folkeparti få pengene fra når DFikke har en finanspolitik?” 4)Mod det uendelige. Mange argumenter falder sammen, hvis man fører dem ud i ekstremer “Vi kan jo ikke alle gå på efterløn, nogle skal jo kører landet” 5) Afvis autoriteter, fx kan man anfægte at Bjørn Lomborg er mere ude på at provokere og få penge til sit institut end på at skabe et godt miljø 6)Udelukkelsesmetoden, dvs. at man selv kommer med tre eksempler hvor to taler til modpartens fordel, men dem gendriver man selv, og den sidste taler til ens egen fordel. Dermed får man svækket den anden og styrket sit eget punkt. 7) Opstil et paradoks. De fleste situationer kan tænkes ind i et tilfælde, hvor de ikke længere gælder som system eller regelsæt. “Hvem skal så sørge for at politiet overholder loven?” Gendrivelsesmetoder er noget af det man kan arbejde med i taler, overfor pressen, i debatter, ved frem fremlæggelse af problematiske emner over for ansatte eller kollegaer, hvor man ved der er lagt op til konflikter. Den der er god til at kommunikere får fremlagt det hele som om der slet ikke er tale om en konflikt, men ting der blot skal udredes og forklares. Den der taber hovedet, taber kampen.
Uge 46
Udgået – overvejer at skifte til månedsbasis
Uge 47
Udgået – overvejer at skifte til månedsbasis
Uge 48
Udgået – overvejer at skifte til månedsbasis
Uge 49 – dille (en; substantiv)
Man kan have en maddille og unge kan have en tøjdille eller bare en modedille. Men har det noget med krododille at gøre? Nej, det kommer af det latinske delirium/dilerium, som også har lagt navn til at være dimmelim/bimmelim = beruset eller rundt på gulvet. Ordet dille har derfor været kendt og brugt siden 1890’erne. En stor dille var efter sigende kronisk dilerium og en lille dille var forbipasserende. Delerium / dilerium kommer fra Aulus Cornelius Celsus (år 14-37 e.Kr.), og han brugte ordet som “de lira” = “ud af plowfuren”. Et udtryk for at man var gået i hak, i samme rille, kørt af sporet..osv. Af være delirist var at være afsporet, gal, vanvittig. Det er dog først op igennem 80’erne og 90’erne at ordet dille blev brugt om modefænomener, men det har dog længe kunnet bruges om noget forbipasserende “jaja, det er bare en dille han har for tiden”.
Uge 50 – Pendulord (et; substantiv)
Pendulord, svinger de? Ja, på en måde. Deres betydning gør – og ofte til stor irritation for trænede sprogbrugere. Pendulord er fx forfordelt, bjørnetjenenste, patetisk og knap. Hvis man er forfordelt har man oprindeligt fået mindre end man har krav på, men mange bruger ordet positivt, dvs. at nogen har fået mere end andre. Bjørnetjenesten kender kun dem der kender La Fontaines fabel om bjørnen der vifter en flue væk fra sin herres pande med en sten, dvs. noget dårligt, men mange regner det for at være en stor tjeneste. Der er forskellige forklaring på hvorfor ordene skifter betydning, men det er helt sikkert at det især irriterer ældre sprogbrugere. Det er dog en uundgåelig udvikling af sproget på samme måde som “knæhøj karse” er det rene volapyk for yngre sprogbrugere eller “porno” kan være et meget positivt adjektiv for en ung sprogbruger. Ordene har også andre mindre kendte betegnelser som dionymer, skizonymer, dobbeltord, janusord, kontronymer og antagonymer. Man kan jo sige at det er ærgerligt at et ords historie går tabt, som med bjørnetjeneste, men her bør vi i stedet bemærke at der er tale om en sproglig forandring og have for øje, at der ikke er tale om fejl, men om forskelle. Ligesom fornem, fornam, fornummet er gået ud; det at “stå halv skade” er at “slå halv skade”; at “ulve i mosen” er “ugler i mosen” og selv på engelsk blev “the wide rhino” til “the white rhino” og i tennis blev “l’euf” (æg=0) til “love”.
(Kilde: Nyt fra Sprognævnet 2006/4 + elkan.dk)
Uge 51
Uge 52
Indlæser ...
