Vidste du at…

2002

Uge 1 – ugler i mosen

Udtrykket “ugler i mosen” oprindeligt kommer af “ulve i mosen”.

Uge 2 – pressekontakt

1 ud af 3 offentlige og private virksomheder forstår ikke at bruge journalister aktivt som PR, men ser dem som fjender der skal holdes bort og udelukkes fra oplysninger.

Uge 3 – e-mailpolitik

De færreste virksomheder har en effektiv politik for kommunikation via e-mail. Og de færreste ansatte forstår at bruge deres e-mail effektivt.

Uge 4 – korrekturlæsning

Hvis du selv læser korrektur på en tekst, du har skrevet, så bliver du også en bedre læser.

Uge 5 – ledsætning

En sætning er en bisætning (ledsætning) hvis du kan sætte [ikke] mellem subjektet og verbet. I en hovedsætning kommer ikke efter subjekt og verbum.

Det er nyttigt at vide hvis du skal sætte komma eller vurdere, om du har mange bisætninger og indskudte sætninger.

F.eks. Når du sætter nyt komma, skal der komma mellem bisætninger, men ikke mellem hovedsætninger og bisætninger.

Uge 6 – hukommelse

Du har lettere ved at huske flere ting, hvis du deler dem om i mange forskellige kategorier i stedet for få.

Du har også lettere ved at huske ting hvis du er på det sted, hvor du har indlært dem. Derfor går folk ofte tilbage til det sted hvor de kom i tanke om hvad de skulle. Derfor oplever mange at deres hukommelse er “tom” ved f.eks. ved en jobsamtale eller i eksamenssituationer, hvor de rent fysisk sidder i en meget uvant situation. På den måde kan sige at kroppen rummer en slags geografisk hukommelse.

Uge 7 – lixtal

Du kan ikke bruge lix-tal til hvad som helst. Tallet siger noget om hvor tæt din tekst er på kancellistil. Men lix-tal kan være et godt fingerpeg, hvis du er i tvivl om hvor din tekst ligger.

Uge 8 – it-leksikon

Hvis du er i tvivl om udtryk inden for IT, så kan du bruge det glimrende online leksikon it-leksikon.dk

Uge 9 – indlæring af dansk

En væsentlig årsag til at det er svært for udlændinge at lære dansk, er at danskere er glade for at tale engelsk og dårlige til at sige, når de ikke forstår udlændinges udtale. At sige at man ikke forstår, er en større hjælp end at lade som om.

Uge 10 – frænde

Det danske ord “frænde” (ven) kommer af det fællesgermansk oldnordiske frjándi, som senere er blevet til det tyske freund, som igen er blevet til engelske friend.

Uge 11 – jobansøgning og jobsamtale

I en jobansøgning skal du spille på de mere hårde værdier, som faglighed og erfaring – ved selve jobsamtalen er det som regel bedst at spille på de mere bløde værdier og nedtone dine faglige kompetencer.

Uge 12 – stillingsopslag

Stillingsopslag er ofte skrevet som virksomheden er bygget op og opfatter sig sin struktur – i stedet for efter hvad som interesserer den, som skal søge stillingen.

Uge 13 – Påske

Ordet Påske kommer af det hebraiske “pesach” og er oprindeligt en frugtbarhedsfest. Ordet “påskeæg” er derimod lånt fra tysk, og er oprindeligt en katolsk skik.

Uge 14 – pressekampagne

Det kan være langt billigere og mere effektivt at køre en pressekampagne med presseovervågning, end at trykke reklamemateriale og distribuere det.

Uge 15 – indbakke og e-mails

En arbejdsplads kan spare megen tid på at finde svar og dokumenter, som sendes via e-mail, hvis medarbejderne får råd om hvordan de holder styr på deres post i indbakken.

Uge 16 – stillingsopslag

I stillingsopslag bruger de fleste virksomheder alt for meget spalteplads på at fortælle overordnet om sig selv – i stedet for jobbet, som interesserer en potentiel ansøger.

Uge 17 – organisationer

Selv små forandringer kan skabe store organisatoriske problemer. En virksomhed som er sig sine organisatoriske styrker og svagheder bevidst, er bedre gearet til forandringer.

Uge 18 – apostrof

Det er kun på engelsk man bruger apostrof ved genitiv (ejefald). Peters bil og ikke Peter’s bil. Til gengæld er der på engelsk forskel på om man hedder Hells Angels eller Hell’s Angels. Det første er måden man er det på det næste er et tilhørsforhold.

Uge 19 – ordsprog

Mange ordsprog modsiger hinanden, f.eks. “Man skal løfte i flok”, men omvendt “For mange kokke fordærver maden”. Til gengæld overleverer ordsprog vores gamle danske sprog, som i “Hvo intet vover intet vinder” – hvo = hvem.

Uge 20 – ordblindhed

Ordblinde kan sagtens blive gode læsere – de skal bare træne læsning bevidst og målrettet. Ordblindhed er ikke en bestemt type fejl, men er et overbegreb for folk som har sværere ved at lære at læse . Jo tidligere man opdager ordblindhed, jo lettere er det at blive en god læser. www.dr.dk/laesforlivet

Uge 21- retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen bygger på to principper: 1) De hyppigst brugte former af ord. 2) Enkelte sprogpolitiske principper, f.eks. at man holder fast i ium-endelsen i ord som akvarium og kompendium – selvom stort set inden bruger dem.

Uge 22 – ordkendskab

En god dansk sprogbruger kender ca. 200.000 forskellige ord. En papegøje kan lære nogle hundrede ord, som den er mange år om at lære. Et barn kan udføre komplekse  sammensætning af sprog når det er omkring 1-2 år.

Uge 23 – test ved jobsamtaler

Psykologtest og spørgetest ved jobsamtaler bør være udgangspunkt for samtaler. Er de ikke det, bør de maksimalt vægtes med 15% af den samlede vurdering af jobansøgeren.

Uge 24 – dialekt

Helt op til midten af 1980’erne kunne børn blive sendt til talepædagog, hvis de talte med jysk dialekt. I dag er de danske dialekter ved at forsvinde. Kun hoveddialekterne bevares fortsat. Folk som taler dialekt omfattes oftest som mere troværdige mennesker.

Uge 25 – læsning på skærm

Der er to væsentlige forskelle på at skrive på papir og på en skærm: 1) På en skærm bruger folk flere fyldord tilføjer unødvendige sætninger. 2) Hvis man skal læse hurtigt på en skærm, så skimmer man teksten, og derfor kommer der flere sprogfejl med.

Uge 26 – intranet

De fleste intranetløsninger ender ikke som en succes. Alene af den grund at virksomheder ikke undersøger om de er organisatoriske parate til at få intranet. Den næstvæsentlige årsag er manglende engagement fra ledelsen der ser intranet som et produkt, og ikke et organisatorisk redskab.

Uge 27 – passiv

Passiv er kun et problem hvis det er interessant, hvem som gør hvad. Ofte skjuler organisationer at de yder en service, fordi de bruger passiv og dermed skjuler at udfører en ydelse.

Uge 28 – tennis

Ordet “Tennis” har vi fra engelsk, men det kommer oprindeligt af det franske “tenétz”. Hvad også kan undre er udtrykket Love for nul. “Love” kommer af det franske l’euf = æg = 0 – på samme måde som vi bruger det på dansk. “Han fik et æg” = han fik 0 point.

Uge 29 – kommunikationspolitik

6 ud af 10 virksomheder har ikke en aktiv kommunikationspolitik for deres informationsmateriale. Dvs. både som medarbejderne kender til, og en som sikrer kvalitet i virksomhedens kommunikation. 3 ud af 10 virksomheder har ingen politik for deres hjemmesider, som sikrer integration med virksomhedens øvrige kommunikation.

Uge 30 – læsehastighed

Når du læser springer du ca. hvert tiende ord over. Hvert tiende spring øjet gør over teksten er et spring tilbage. Ved hvert spring fikserer øjet på teksten – det er her du registrerer og forstår, hvad der står. Sjældne ord og nye emner i teksten giver flere fikseringer, og i slutningen af sætninger er fikseringerne længere. Det er der nogen der mener, man kan fralære sig og dermed læse teksten hurtige. Men man kan ikke tvinge øjet.

Uge 31 – alfabet

Det første alfabet hvor hvert tegn havde en lyd findes hos det semitiske folk 1.700 f.v.t.. Omkring år 800 f.v.t. låner grækerne ideen om et alfabet. Romerne lånte grækernes alfabet, som er blevet til det vi har i dag. Omkring år 1000 anvendte vikingerne skriftsprog. Her læste man ikke, men “rådede”. At råde er senere blevet til det engelske “read”. Læse betød dengang “at samle” – senere blev det til vores “læse”, fordi man samler bogstaver til ord. I år 1700 slog læsning igennem i Danmark.

Uge 32 – Ad eller Af?

Det er ikke altid let at vide hvornår det ene eller det andet. Problemet opstår fordi vi i vores talesprog ikke har brug for at skelne, og vi støtter os som regel til det talte sprog, når vi skriver. Ad: Bruger man i forbindelse med retninger, bevægelse ad en vej eller rute, eller som mål. Hen ad vejen, op ad stigen, frem ad i verden, hunden gøede ad postbudet. Af: Bruger man om bevægelse væk fra noget og ved abstrakte forhold, som sindsstemninger. Hænderne op af lommen, han faldt ned af taget, han græd af lettelse. I visse tilfælde er af/ad valgfrit : gøre nar af/ad, grine af/ad.

Uge 33 – engelsk i dansk

Engelsk har ædt sig ind på det danske sprog: selv gravstenens R.I.P. tror mange unge står for Rest in Peace, i stedet for det latinske Requiescant In Pace. Det er dog under 10% af ord i nudansk som vi har lånt fra engelsk og mange udgår igen eller overlever i fordansket form. Engelsk kan ikke siges at true det danske sprog – måske de danske sprogbrugere og deres sprogbevidsthed. F.eks. er udtrykket “en bjørnetjeneste” ved at blive til “en stor tjeneste” – historien om bjørnen er gledet ud.

Uge 34 – ordlyd

Et ords lyd kan distrahere ens læsning eller tænkning. Derfor kommer vi nogen gange med nogle mystiske udtalefejl. Det sker ganske enkelt fordi at du har automatiseret din læseevne. Du skal ikke stave dig igennem hver gang. Omvendt betyder det også at et ord kan distrahere ens læsning. 
Test dig selv her – klik

Uge 35 – sprogets oprindelse

Ingen ved hvordan sprog er opstået. Men vores sprog bidrager til vores evne til at tilpasse os. Vi kan navngive ting, som vi ikke tidligere har haft ord for. Det sker også i dagligdagen. Ord overlever hvis de dækker sprogbrugerens succeskriterier. Det gælder både på din arbejdsplads som hjem eller ude med vennerne. Vores sprog er med til at afgrænse hvilke grupper vi tilhører til forskellige tider, og hvilke vi ønsker at tilhøre. Latter er f.eks. et fænomen som bekræfter (eller afviser) at vi tilhører et bestemt fællesskab eller kan åbne for, at vi kan blive optaget i nye fællesskaber.

Uge 36 – dialog

Ordet dialog bruges i daglig form om “det at tale sammen”, men begrebet dialog indebærer i lige så høj grad en evne til at lytte. Det kræver vilje til at se tingene fra andres synspunkter. Dialog er en åben samtale, hvor man ikke indleder med at udstede domme om hvem der har ret, og hvem der tager fejl, men søger en fælles forståelse – det betyder ikke at man behøver at være enig. Man kan jo godt være enige om at man er uenige.

Uge 37 – overskrifter

Overskrifter skal skrives til sidst og være korte, klare og  opsummere tekstens formål. Brug aldrig spørgsmål i overskrifter – spørgsmål hører til en belærende genre, så overvej om det er det teksten skal. Bruger du billeder, så sørg gerne for at overskriften har noget med det første billede at gøre. Overskrifter skal vække opsigt og motivere læseren. Brug aldrig klichéer og floskler i en overskrift. Næsten alle tekster har en skurk og en helt. Det er dem og det de gør der interesserer læseren – få dem ind i overskriften.

Uge 38 – skriveblokeringer

At skrive er et redskab til at tænke. Det første du skriver er ikke nødvendigvis den færdige tekst. Du kan undgå skriveblokeringer ved bare at skrive derudaf – prøv i 3 minutter, læs, redigér. Kreativ tænkning er noget man kan lære. Den anden store fejl mange begår er at de ikke kan løsrive sig fra stave – og tastefejl. Det bremser den kreative proces, hvor sproget ellers kan få frit spil – der hvor du kan overraske dig selv med ting du ikke vidste du vidste.

Uge 39 – arkiv for internettet

Internetarkæologer kan muntre sig påwww.archive.org – prøv The WayBack Machine. Her finder du et e-bibliotek over gamle hjemmesider. Dermed kan du følge med i en sides udvikling eller se hvordan andre har gjort tidligere.

Uge 40 – det hvide næsehorn

Ifølge en anekdote er det hvide næsehorn blevet hvidt p.g.a. af en misforståelse. Egentlig blev det oprindeligt kaldt “the wide rhino”, fordi det har en bredere snude, men en engelsk forsker misforstod det og kaldte det for “The white rhino”. Giraffen hed oprindeligt cameleopardis – fordi den lignede en krydsning mellem en kamel og en leopard. Giraffen fik senere sit navn efter det arabiske zaraffa, som kommer af det ægyptiske soraphé, hvilket blot betyder langhals.

Uge 41 – skriftsprog

I bund og grund findes der ikke noget rigtigt og forkert dansk skriftsprog. Men der findes en mere eller mindre normal måde at stave på. Det er det Dansk Sprognævn holder øje med – hvordan, hvor og hvor hyppigt forskellige ordformer optræder. Til gengæld så blander nævnet sig ikke i navne på firmaer – her er der frit rum til at stave som man vil. At stave korrekt er mest et spørgsmål om at vise at man har en uddannelse – folk der læser mere staver nemlig bedre. At stave korrekt afspejler dermed ens kompetence.

Uge 42 – taktil hukommelse

Når du skriver noget i hånden så husker du det bedre. Vi er udstyret med en taktil hukommelse. Kroppen forstår og husker ud fra det rum den er i. Du kender det sikkert, når du har glemt noget, og så går tilbage hvor du tænkte på det, for at komme til at huske det igen. Du husker også ting bedre, hvis du bruger dem der hvor du har indlært dem.

Uge 43 – prototypeteori

Vi opdeler vores verden i prototyper. Prototyper på fugle er typisk due, solsort og gråspurv. Hvis du beder folk om at sige en farve vil de med størst sandsynlighed svare rød eller grøn. Det er ganske enkelte de typer af ord som vi hurtigst forbinder med det vi bliver spurgt om. Lav selv en hurtig undersøgelse på 10 person. Bed dem om at sige en farve, en grønsag, en fugl og et stykke værktøj …og se hvad der sker. Du kan selv prøve med andre ord.

Uge 44

udgik

Uge 45 – palindromer

Palindromer er ord eller sætninger der staves ens forfra og bagfra. Klassikeren er “en af dem der red med fane”. Du kan læse er bredt bud af palindromer her.

Palin-, græsk = igen, gentage.
-drom = løb eller bane.

Uge 46 – dialekter

I Danmark har vi 4 hoveddialekter østjysk, vestjysk, sønderjysk og ødansk. Dansk er en del af den nordgermanske/nordiske gruppe inden for germanske sprog. Germansk hører under de indoeuropæiske sprogstammer. Finsk hører under de uralske sprogstammer – derfor fatter vi danskere sjældent en brik af hvad de siger, men kan oftest forstå nordmænd, svenskere og tyskere.

Uge 47 – nekrolog

I anledningen af at et stort svin skulle lade livet handlede denne uge ikke om sprog, men om storbybørns fascination af et 350 kg tungt svin ved navn Harald.  Harald er slagtet !

Uge 48 – indirekte talehandlinger

I en alder omkring 4-5 år begynder mennesker at kunne ytre indirekte talehandlinger. Det er udtryk som “Skulle vi ikke tage at lukke vinduet” eller “Mon ikke det er til at spise”. De udtryk er vigtige, fordi de er med til at vise hvordan vi inddrager andre i vores verden – vi taler til et fællesskab, som vi er en del af.

Uge 49 – nogen og nogle

Det  kan være svært at vide hvornår man skal skrive nogen eller nogle. Vi udtaler dem ofte ens som [‘no:en]. Her kan man til gengæld bruge engelsk indflydelse på dansk: nogen bruges på samme måde som “any” og nogle bruges som “some”. Nogen refererer til større mængder, hvor nogle bruges om et mindre antal.

Uge 50 – hystade

Hystade bruger man kun om kvinder. Oprindeligt mente man at det var en sygdom kun kvinder kunne lide af – er man blevet klogere? Hyst kommer af det græske hysteria = livmoder, hvor sygdommen hysteri mente af udspringe fra. I dag kan mænd godt være hysteriske, men det er sjældent at man kalder en mand for en hystade.

Uge 51 – bandeord

Bandeordenes etymologi (ordhistorie)

Uge 52 – asfalt og helikopter

Asfalt og helikopter kommer begge af græsk, men vi deler dem ikke efter deres betydning. Asfalt af græsk: asphaltos. Sfalt er afledt af sphalein =  splitte, ødelægge, vælte; a = en nægtelse u-, ikke-; dvs. a-sfalt = ikke-vælte, ikke-ødelægge – oprindeligt blev asfalt brugt til mure, hvorfor det har fået omvendt fortegn, dvs. det der fik muren til ikke at vælte, ødelægge eller gå fra hinanden. Helikopter; heliko-pter. Helix = spiral; pterón = vinge, fjer dvs. at man kan oversætte det med “skruevinge”.