Skriv taler

Det sværeste ved at skrive en tale er at holde den

Kunsten er at omsætte det skrevne til det talte og tænke sit publikum ind i talen. En tale kan ikke blive for lang eller for kort, men den kan vise talerens udvidenhed om hvem der bliver talt til, og hvorfor der skal tales.

Forberedelse

Hvad er målet med din tale – taler har et enkelt budskab. At sige tak, at overtale til en bestemt holdning, at udtrykke en mening, at fortælle om en begivenhed…. osv. Tænk din tale som hvis du skulle ringe til den du holder talen til, men alle kan lytte med. Hvad ville du sige?

Hvem taler du til – Du taler først og fremmest til en bestemt gruppe. Taler er et rum, hvor man offentligt udtrykke en holdning. Er man statsminister kan man “tage afstand fra..” i en tale. Er man forælder kan man give en “historisk tale” som både åbenbarer det lidt “farlige” og samtidig inddrager tilhørerne i familiens liv. Organisationer kan udtrykke sympati med enkeltpersoner gennem en officiel tale. Det vigtige er at det er en officiel stemme der taler – om man så taler til en, så taler man til alle. Talen skal både rettes mod dem du taler til, men også resten af publikum.

Indsamling af indhold til talen – Hvad ved du om dem du taler til og hvor godt kender du dem? Hvem kender dem også? Hvilken situation er det du vil tale til dem i? Kan du bruge remedier til at illustrere?

At begynde på talen – Til at begynde med skal du skrive alt ned, alt hvad der end falder dig ind, som du gerne vil sige af stort og småt. Du behøver ikke at skrive sammenhængende. Skriv i korte sætninger og lad være med at tænke på helheden til at begynde med. Det er lettere at sortere fra end at finde på bagefter. Lad være med at tænke på de lange eller gode formuleringer til at begynde med. Tænk på emner, dit formål, oplevelser og bagefter kan du fokusere på indholdet, publikum og situationen.

Selve taleskrivningen

Når du skriver talen, skal du luge ud i det du vil sige. Vælg ét fokus, der skal interessere dit publikum fra begyndelsen. Undgå for mange detaljer og lange forklaringer – de opfanges som regel ikke af tilhørerne. Gentag gerne det du siger – sig det du vil sige, sig det og sig at du har sagt det. Det er bedre at sige tre ting om en person på tre forskellige måder end kun en – folk hører kun halvdelen.

Indled gerne med noget uventet der kan fange dit publikums opmærksomhed. Hav gerne “den berømte tredje ting” med, dvs. noget du kan vise frem, som kan skabe et afbræk i talen. Det kan være noget sjovt, overraskende, uventet, historisk, personligt…osv.

Undgå at indlede med floskler som “jeg er jo ikke taler” eller “så er vi omsider nået til den store dag”. Floskler kan bruges til at blive vendt om “jeg er jo taler”. Altid godt at indlede med et godt grin og en oneliner, så har du publikum med dig.

En metafor man ofte bruger er at talen skal have form som en fisk. Den skal begynde i et central punkt, fyldes ud med indhold og stige i sit omfang og slutte af med halen der skal slå et smut, dvs. skabe en pointe der sammenfatter det der er sagt – målet med din tale. En god pointe kan altid rede en dårlig tale. Jeg kalder det for Anders And-effekten. I Anders And slutter historierne oftest af med noget, der intet har med den foregående fortælling at gøre. Det bare rare pointe, som gør at man smiler, men som regel det der sammenfatter publikums egentlige oplevelse.

Læs talen igennem – Undgå skriftsprog i talen. Det virker dræbende kedeligt selvom emnet er nok så godt. Læs gerne talen højt for dig selv: ligger det naturligt i munden? Siger du sådan når du taler? Er der for mange opremsninger og fakta? Pak fakta ind i fortællinger og anekdoter. Skab din relation til dem du holder talen for og vis publikum at din er en værdig taler – de skal lytte fordi du har noget at sige.

Typer af taler – der findes forskellige typer af taler. En klassiker er takketalen, som de fleste kender fra præmieoverrækkelse og prisoverrækkelser. Livshistorietalen er en tale

At øve talen

Øv gerne talen igennem flere gange. Du behøver ikke sidde foran et spejl og snakke til dig selv eller stå foran andre og gøre dig til, men det kan være en god idé at læse talen højt og se om den falder naturligt og mundtligt godt ud. Det er en del af det at øve talen og rette den til. Trænede talere laver små markeringer, fx pauser eller hvis de skal hæve stemmen. Det kan være nødvendigt med et “talepartitur” hvis du skal holde talen så mange gange at du kan den udenad – for publikum vil det være første gang de hører den. Markér gerne i teksten, hvis du vil bruge forskellige betoninger, f.eks. med en overstregningspen eller en farvet pen. Men frem for alt skal det virke naturligt for dig.

Det kan sagtens tage 2-3 timer at forberede en god tale. Men når du bliver øvet, kan du ryste dem ud ad ærmet uden evt. at blive afsløret som uforberedt.

Nervøsitet – Er du nervøs, kan du evt. prøve talen af foran en eller to personer du kender godt. De skal ikke umiddelbart  kommentere talen, men bare være publikum, så du kan vænne dig til at der er nogen der ser på dig imens du taler. Et andet trick er at fokusere på dem du taler til eller blot holde en pause hvis du mærker at nervøsisteten er på vej. Det er som regel dine hænder der afslører at du er nervøs ved at de ryster – derfor kan det være godt at være fri af papir. Hvis det er så synligt at alle kan se det, så kommentér din egen nervøsitet og beskriv den. Det giver altid forståelse og gør at du kan komme videre i talen.

Du vil opleve at der er en forskel på at øve alene og foran nogen. Ikke bare rent fysisk, men du vil muligvis også opfatte den tale du har skrevet, som værende anderledes, når du står foran nogen, frem for da du skrev den. Hold fast i hvad det er du vil sige. Det er dine ord, din tid og dit publikum. Du får måske ikke chancen igen.

At holde talen

En vigtig ting er at pauser ofte synes længere for den der holder talen, end dem der lytter. Pauser har den effekt at du får mulighed for at få overblikket, slappe af og tænke fremad. Til gengæld er det også der at publikum kan føle sig fristet til at komme med kommentarer eller tilråb. Men selv en pause på 1-2 sekunder vil virke lang for dig og kort for publikum.

Er du nervøs er pauser en god ting, fordi de kan give dig tid til at få ro på talen i stedet for, at du koncentrerer dig om, at du bliver set på. Overvej dine remedier til naturlige pauser. Lad være med at skænke din sodavand op til at begynde med, hvis du skal bruge en pause, tag armbåndsuret af og se på klokken, rul ærmerne op …osv.. Gem de naturlige ting til du har brug for at udføre dem. Pauserne giver også publikum mulighed for at følge med, og du signalerer at du har ro og overskud – også selvom du ikke har det.

Brug dine hænder til noget – Ofte ved talere ikke hvad de skal gøre med deres hænder. Sørg for at du har noget du kan have i hånden. Et stykke papir, et glas, en kuglepen, et par briller …osv.. Det virker mere naturligt, og du kan koncentrere dig om at holde talen i stedet for hvor du skal gøre af dine hænder. Stå aldrig med begge hænder i lommen. Vi bruger ofte håndbevægelser til at understrege og accenturer. Se blot på folk der taler i telefon, de gør det selvom den anden ikke engang kan se dem.

Vær ikke for afslappet og almindelig, dvs. du behøver ikke lave alle de små bevægelser som folk laver normalt, som at klø sig i nakken, rette på tøjet ..osv. Det virker ofte forstyrrende på publikum – i værste fald tolker de det som om du er ligeglad.

Tal ikke for hurtigt og tal højt nok – Du behøver ikke at råbe, men når du er på, så vær det 100%. Brug en varieret betoning der svarer til indholdet af det du vil. Undgå at tale monotont. Hvis folk larmer, så hold pause. Hvis folk siger du skal tale højere så sig “det er jeg glad for du siger, kan alle høre?” Lad dig ikke påvirke af kommentarer.

Husk at når du skal holde talen, så er kroppen påvirket af at andre kigger på dig. Du vil mærke din puls stige og koncentrationen er høj imens og lige inden du skal holde talen. Derfor taler de fleste meget hurtigere end de selv tror. Alene af den grund er forberedelse god.

Efter talen

Husk at talen er din tale, og det du vil sige. Det kan der ikke røres ved. Men vil du gerne have tilbagemeldinger, så spørg gerne folk om hvad de synes. Lad være med at undskylde eller kommentere det de siger til dig, men tag det til dig og overvej hvorfor de sagde, som de sagde.

Efter du har været på kan du muligvis opleve at folk tager en vis afstand. Du har overtrådt en grænse for bekendthed. Alle har en mening om det du har sagt, men folk har ofte svært ved at sige den. Derfor er det vigtigt at du er parat til at indlede en samtale.