Den gode pressemeddelelse

Det praktiske først

Hvornår skal din pressemeddelelse ud?

• Vil du bare sende den ud og ikke følge op?
• Skal der være 1-2 dage til at følge op?
• Er det i forbindelse med en særlig begivenhed, eller forsøger du at sælge et produkt?

Længde

• Der er ingen gylden regel, men 1-2 sider er maksimalt. Husk at journalisten bruger det første og skærer det nederste væk, hvis teksten skal forkortes. Dvs. kort, klart og præcis. Skriv så de første 3-4 linjer kan stå helt alene sammen med overskriften.

Sprog og sprogbrug

• Den gode pressemeddelelse er skrevet i et journalistisk nøgternt sprog.
• Hvis du kommer med for mange fyldord (adverbier) så ligner det et mere personligt sprog, og dermed er det dig, der står frem i teksten og ikke længere den information, som journalisten skal kunne stå inde for.

Form og opsætning for den gode pressemeddelelse

1. Overskrift – journalisten kalder det for en “overrubrik”. Den skal være kort og præcis. Øv dig på at sige den til folk og tjek om de forstår, hvad du siger: bliver de nysgerrige. Mange overskrifter i 2020 er mere “røgen” end “skuddet” – lokkemad frem for reel information og indhold.
2. Underoverskrift – som journalisten kalder det for en “underrubrik”. Den skal indeholde de vigtigste elementer i historien i 4-6 linjer. Hvor, hvornår, hvem, hvad, hvorfor – hv-ord skal besvares i underrubirkken.
3. Indhold – kalder journalisten for “brødteksten”. Den skal uddybe det der står i underrubrikken. Brødteksten har korte afsnit og korte overskrifter til at give overblik, så læseren kan skabe sig en hurtig forståelse. Brødteksten begynder som regel med det vigtigste, men har til formål at uddybe det der står i overskriften og underrubrikken. Det er her der er plads til citater, eksempler og fakta.
4. Hvem – husk altid korrekt stavede navne og telefonnumre, som journalisten skal have fat i, hvis han/hun fra redaktionen vil følge op på historien. Vær forberedt på at journalisten evt. jagter en særlig vinkel og prøver at få nogle bestemte udtalelse. Vær forberedt – især for at kunne give svar samme dag, fx på rapporter eller konsekvenser m.m. Sørg for at spørge om du kan få teksten til gennemlæsning, men forstå først og fremmest journalistens arbejdsgang. Hvis du modarbejder, så kan din historie bliver droppet – alene fordi det rent praktisk bliver for bøvlet, og der er for mange nyheder derude.
5. Fotos og materiale – sørg altid for at der er billedtekst og navn på de personer, der er på billederne, hvis I sender billeder med. Husk at fotografen altid skal krediteres, så der skal stå, hvem der har taget billeder. Billeder af mennesker er altid bedre end billeder af genstande. Billeder af de personer der udtaler sig vil altid få meget plads. Sørg for at have billeder i forskellige formater og størrelser, så du hurtigt kan sende det til journalisten.

Kriterier for den gode pressemeddelelse

1. Vigtigt – det skal have en betydning for nogen, at det sker. Hvad er konsekvenserne for hvem? At du vil sælge et produkt er forholdvis ligegyldigt med mindre nogen andre går op i produktet eller dig.
2. Nyt og aktuelt – noget der sker snart eller lige er sket. Nyheder der kan vente bliver lagt i skuffen til agurketider eller kræver en større historie, som er interessant.
3. Overraskende – historien er bedre desto mere uventet indholdet er. Det overraskende kan i sig selv være en nyhed. “Man bider hund”.
4. Problemfyldt – der skal være nogen der er imod, noget der skaber en konflikt. Her kan du evt. bruge aktantmodellen fra storytelling
5. Genkendeligt – det skal være noget som læseren kan se sig selv i, nikke genkende til eller som vedrører læserens hverdag. Fagspecifikke emner skal i fagblade. De skal ikke nødvendigvis i dagblade.

Opfølgning på din pressemeddelelse

Har du en rigtig god historie, så er det ikke sikkert du skal sende din pressemeddelelse ud, før du har talt med en journalist. Hvis du kan sælge din historie som en “solohistorie”, dvs. så kun et medie får den først, så står du bedre og journalisten vil måske bruge mere tid på din historie.

Pressemeddelelsen kan du så sende ud samme dag, som journalisten trykker historien. Det giver en mere præcis, men ikke altid lige så bred dækning. Det må man overveje. Her skal du vide noget om dine læsere, og hvor de læser hvad henne.