Maurice Merleau-Ponty og fænomenologi

(14. marts 1908 –  4. maj 1961)

Merleau-Pontys filosofi ophæver enhver adskillelse af krop og sjæl – det tænkende og det gørende. 

Skrevet af Dan Zahavi, Professor, ph.d., dr.phil. cfs.ku.dk 

Merleau-Ponty blev født d. 14. marts 1908 i Rochefort-sur-Mer. Han studerede ligesom Sartre filosofi ved École Normale Supérieure og får sin “agrégation” i 1930. I de tidlige år var det særligt Bergson og Maine de Biran som havde hans interesse. I årene op til 2. Verdenskrig underviste han først på gymnasier i provinsen (Beauvais og Chartres), og siden på École Normale Supérieure i Paris.

Merleau-Ponty blev i løbet af 30’erne stadig mere interesseret i fænomenologi og besøgte således i 1939 som den første udlænding det nyoprettede Husserl-arkiv i Leuven i Belgien, hvor han bl.a. stiftede bekendtskab med Husserls kropsanalyser i Ideen II, et værk der først udgives i 1952. I de følgende år gjorde Merleau-Ponty flere forsøg på at få oprettet et forskningscenter i Paris med kopier af Husserls manuskripter. Merleau-Ponty tjente som løjtnant i den franske hær under krigen i 1939-40. Efter den franske kapitulation vendte han tilbage til Paris for at undervise, og deltog samtidig i modstandsbevægelsen sammen med Sartre.

I 1942 udkom Merleau-Pontys første bog La structure du comportement og i 1945 hans første hovedværk Phénoménologie de la perception, der bl.a. indeholdt en kritik af Sartres L’être et le néant. Det var nu at Merleau-Pontys akademiske løbebane begyndte at tage fart. Han blev først ansat som filosofiprofessor ved universitetet i Lyon, og blev derefter i 1949 indehaver af lærestolen i udviklingspsykologi og pædagogik ved Sorbonne i Paris. 3 år senere blev han kaldet til lærerstolen i filosofi ved Collége de France, hvor han forblev indtil sin alt for tidlige død i 1961. I perioden 1945-1952 var han medudgiver af Sartres tidsskrift Les temps modernes.

I tiden efter krigen var Merleau-Ponty ligesom Sartre optaget af konkrete politiske spørgsmål og udgav bl.a. en række bøger med politiske essays, Humanisme et terreur fra 1947, Sens et non-sens fra 1948, og Les aventures de la dialetique. Allerede i begyndelsen af 50’erne begyndte Sartre og Merleau-Ponty imidlertid at glide fra hinanden på grund af politisk uenighed, og publikationen fra 1955, der indeholdt en heftig og eksplicit kritik af Sartre, førte til et decideret brud, der først langsomt forsøgtes sonet kort tid før Merleau-Pontys død. Samtidig med dette politiske engagement fortsatte Merleau-Ponty sin undervisning og efter hans død er mange af hans forelæsninger fra Sorbonne og Collège de France blevet udgivet. Merleau-Ponty beskæftigede sig i disse år med mange felter udenfor den snævre fagfilosofi, herunder udviklingspsykologi, strukturel lingvistik, etnologi og psykoanalyse. I 1960 udkom endnu et bind med artikler Signes, og i 1964 det posthumt udgivne og fragmentariske Le visible et l’invisible, der af mange betragtes som Merleau-Pontys andet hovedværk.

Biografi

Udgivelser / Bøger

• The Structure of Behavior, Essay: 1942, (Oversat til engelsk 1963)
• The Phenomenology of Perception, Essay: 1945
• Humanism and Terror, Essays: 1947
• Sense and Non-Sense, Essay: 1948
• Adventures of the Dialectic, Essay: 1955, (Oversat til engelsk 1973)
• Signs, Essay: 1960 (Oversat til dansk)
• Consciousness and the acquisition of language ; transl. by Hugh J. Silverman-Evanston, Northwestern University Press, 1973.
• Kroppens fænomenologi, Det lille Forlag, 2000
• Om sprogets fænomenologi – udvalgte tekster, Gyldendal, 1999