Foredrag eller workshop om Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik
Jeg gennemgår elementerne og faldgruberne i arbejdet med at opbygge, indføre og uddanne organisationen til at bruge en kommunikationspolitik. Jeg viser hvor I skal lede efter resultater, hvilke erfaringer der er på området og inddager eksempler fra jeres egen virksomhed. Alle medarbejdere – især ledere – kan have godt af indsigt i hvad en kommunikationspolitik er. Kommunikationsfolk kan få et opstartskursus hvor jeg gennemgår deres rolle og udfordringer omkring en kommunikaitonspolitik i virksomheden.
Workshop eller indsprøjtning om kommunikationspolitik
Står I midt i arbejdet eller kan I godt selv det meste, men har brug for sparring, erfaring, analysemodeller, testmetoder eller en projektplan, så har I måske mere behov for en workshop end et egentligt kursus.
Målgruppe
Mellemledere og ledere, der har dagligt ansvar for eller indflydelse på kommunkationen og holdninger til den.
Indhold
Jeg kommer rundt om de faser der er for at få en sund kommunikationspolitik i organisationen. Jeg viser de typiske problemer og den effekt det har på organisationen, foretningen, omgivelser, ledelse og interessenter at implementere en kommunikationspolitik. Mantraet i dag er at alt kommunikerer. Derfor må virksomheden have holdninger til hvordan den vil håndtere det. Der indgår små test og øvelser, der illustrerer de vanskeligheder der kan opstå, hvis man ikke har gjort sig sin politik helt klar. Dernæst skal vi se på hvordan man gør det. For lukkede kurser til virksomheder går sidste del af kursusdagen ud på at få startmateriale til at begynde på sin politik, eller sætte nye mål for en eksisterende.
Formen
Jeg opfordrer altid til aktiv deltagelse. Jeg baserer indholder på lige dele dialog, gruppeøvelser, feedback, provokationer og øjenåbnere.
Kursus eller foredrag fordrer altid et møde eller længere samtale, evt. med opfølgning af eksempler på tekster som I sender til ELKAN, så jeg bedst muligt kan tage udgangspunkt i jeres konkrete erfaringer, arbejdssituationer og oplevelser. Det giver størst udbytte for alle.
Kontakt ELKAN for et konkret tilbud.