Måling av kommunikation
Kommunikationsmåling – fra ord til tal
En af de store udfordringer og samtaleemner i det nye årtusind har for kommunikationsbranchen været at måle kommunikation. Ofte har det store omkostninger, eller virker så lavpraktisk at det er tåbeligt, men alligevel er der mange måder at gribe det an på for finde effekter og benchmark til det arbejde man laver i forbindelse med kommunikation.
De fleste begynder med de store forkromede målinger af kommunikation, og gennemfører kommunikatoinsmålinger, der har store omkostninger og som minimum på størrelse med det projekt, eller den kommunikation, man gerne vil måle effekten af.
Begynd et helt andet sted. Måling kan sagtens være simple – hvor mange kan fx omstille en telefon korrekt, er der en politik for svartid på mails, husker folk at sætte deres “ikke tilstede- assistent” til? Der er mange muligheder for at måle og vurdere kommunikation, men man skal huske at kommunikation er social adfærd og psykologi lige så meget som det er at sælge budskabet og varen.
Gør alt tælleligt
– kommunikationsmålinger kan lade sig gøre
Det kan man ikke altid, men det er ofte målet at alt – også kommunikation skal være tælleligt. Metoder kan så være hvor glad er du fra 1-10?
Nulpunktsmålinger i kommunikation
Lige som mange andre typer af målinger, så er nulpunktsmålinger, dvs. den første måling man udfører, afgørende for at gøre noget videre. Man kan sagtens sammenligne sig med andre, men i sidste ende er der så mange og komplekse elementer i måling omkring kommunikation, at det bedste er at foretage en nulpunktsmåling, så man ved hvor man står. Målingen vil under alle omstændigheder blive genstand for fortolkning i sidste ende.
Bossgrafer og lækre lagkager
Måling af kommunikation kommer egentlig ikke altid af et behov for at vise at ens arbejde er noget værd – selvom det jo burde interessere dem der udførte det. Det kommer sig oftere af at ledelsen gerne vil vide hvad de bruger pengene til. Derfor lider mange målinger under ledertække, dvs. at de bliver lavet og indrettet alene for at tækkes lederne i en organisation. Det er dårlig stil og ringe tilrettelæggelse. Leder bør i stedet efterspørge strategier, og hvordan man måler at de strategier overholdes.I den anden ende bør ansatte efterspørge klare udgangsmål og driftsmål, så man ved hvad det er kommunikationen skal bidrage med og udføre – alibikommunikation er det værste, dvs. at man kommunikere fordi man skal kommunikere. Mange personaleblade lider under det fænomen.
Kommunikationsmåling som en del af opgaven
Målinger er ikke noget man lige laver og så holder op med det. Det skal gøres hver gang, og det skal registreres hvad man måler og ikke måler – det er jo også i sig selv en måling.
Indlæser ...
