Cloze-testen som redskab til undervisning i sprogfag

– af Mikael Elkan (Cand.mag. i dansk og kommunikation)

1. Hvad gør en clozetest

En clozetest måler en tekst forståelighed over for læserens forståelse af teksten. Den er forskellig fra lixtal på den måde at den inddrager læserens forståelse aktivt i en test af teksten. Den har dog en klar ulempe i forhold til lixtal – den kræver at læseren udføre testen, dvs. man kan ikke regne sig frem til resultatet. Til gengæld mener jeg der i visse tilfælde er mere at hente. Følgende er efterdønningerne af mit arbejde med clozetesten – jeg har anvendt testen i forbindelse med test af forståelse i hospitalspjecer og som sammenligningsgrundlag for lixtal ved test af fire 9.klasser.

Det er min påstand at clozetesten kan anvendes på mange måder og med flere  fordele. Bl.a. i undervisning eller i virksomheder. Fx mener jeg at man med fordel kunne teste informationsmateriale i forskellige afdelinger og få et billede af hvilke ord der valgte problemer hos hvilke målgrupper.

2. Clozetestens ophav og metode

Cloze-testen blev opfundet af den amerikanske journalist William Taylor i 1953. Amerika har en lang tradition for at anvende tests, og cloze-testen er et ophav til mange variationer af læseforståelsestests. Taylors idé med clozetesten var at skabe en test der kunne bruges på tværs af sprog og teksttyper, dvs. en test der ikke var afhængig af hvem sprogbrugeren var, eller hvilken tekst man ville anvende til at teste på.

Ordet “cloze” kommer af closure, eller slet og ret: “close” – læseren lukker tekstens huller. Det lille “z” skal man ikke lade sig forvirre af, det er en spøgefuld henvisning til gestaltpsykologiens tysksprogede ophav, som cloze-testen dybt nede er inspireret af.
Selve clozetesten er en tekst hvori man med en fast frekvens har slettet en række ord. Traditionelt fjerner man mellem hvert 5. eller 10. ord i teksten til man i alt har fjernet 50 ord. Oftest fjerner man hvert 7.. Der hvor ordene er fjernet, sætter man en streg med den samme længde, så test-deltagerne ikke kan gætte ordet ud fra tomrummets størrelse. Dernæst giver man testen til de læsere man vil teste, og beder dem om at skrive de ord de tror, der skal stå på de tomme pladser.

Hvad er det så cloze-testen egentlig tester? Og det kan med det samme siges, at det er der ikke nogen enighed om. Der er dog nogenlunde forskningsmæssig enighed om at clozetesten er en såkaldt kohærens-/ kohæsions-test. Dvs. at den udfordrer sprogbrugerens evner til at skabe sammenhæng i en tekst. Vi fjerner nogle ord der, som alle andre ord, er med til at skabe sammenhæng i teksten for læseren. Hvis man mener at læserens evne til at skabe sammenhæng er lig forståelse, så måler cloze-testen læserens forståelse eller tekstens forståelighed. Det virker dog mere tilforladeligt at sige som Børge Prien, da han ved clozetestens første anvendelse i den danske folkeskole i 1979, kaldte testen for en “sprogbrugstest”. Testen kan med stor fordel ses som en test der udfordrer læseren som sprogbruger, og det er som sådan testen kan anvendes som en stikprøve til at vurdere sprogbrugere.

3. Forståelighed i almindelighed

Det er værd at nævne at Peter Allerup, fra Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Institut, DPI) , har redegjort for at man på DPU. foretager et helt andet arbejde, når man tester en teksts forståelighed hos en målgruppe. Her arbejder man med at slette 15- 20 ord, men til gengæld bruger man minimum 200 testpersoner og en række statistiske analyser.  Det er også værd at nævne at de biblioteker jeg har kontaktet (bl.a. Hovedbiblioteket i København) opstiller letlæsningsbøger ud fra bogens lixtal, hvilket er en helt igennem tåbelig handling, når det gælder bøger til børn og unge, der evner en nogenlunde automatiseret læsning. Kjeld Kjertmann, fra Danmarks Lærerhøjskole, støtter mig i dette syn. Jeg kontaktedetre forlag der uafhængigt og enstemmigt sagde at detil at vurdere tekster anvender: lixtal, konsulentvurdering, testgrupper eller lærervurdering til vurdering af teksters forståelighed. Det væsentlige er at forståelse er et meget komplekst begreb der er svært at redegøre for og dermed svært at undersøge præcist. Clozetesten har nogle fordele der gør at man kan teste sin målgruppe og få nogle resultater der kan give ideer om hvilke evner læserne har og især de enkelte læsere har som sprogbrugere – fx i en skoleklasse eller en konkret afdeling i en virksomhed. Under pkt. 4 refererer jeg til test-typer og de dele af sprogets byggeklodser de kan belyse. Under pkt. 5 gennemgår jeg nogle ulemper og fælder ved clozetesten, som man bør være opmærksom på for at få mest muligt ud af test- resultater.

4.1 Om clozetestens muligheder og fordele

Nedenstående fordele er ikke alle nogle jeg egenhændigt er kommet frem til. De er samlet og inspireret af det arbejde det har været at læse sprogforskeres erfaringer og arbejde med clozetesten. Den gruppe af læsere man vil undersøge, kan i sig selv have mange forskellige karakteristika og derfor må det altid være op til den enkelte hvad man vil have ud af clozetesten og som følge heraf hvordan den skal tage sig ud. Husk at se under 5 for fælder og forbehold – hvis du giver dig kast med at clozeteste.

4.2 Cloze-testens muligheder og fordele

1) Testen er fleksibel, dvs. at den kan bruges på en hvilken som helst tekst efter lærerens ønske. Den kan dermed også bruges til undervisnig i fremmedsprog eller tekster fra andre fag.
2) Testen kan varieres til forskellige sprogproblemer, f.eks. kan man i stedet for at slette med en fast frekvens, slette efter verber, substantiver, præpositionsforbindelser og dermed udfordre elevernes evne til at bruge disse ordklasser. En multiple-choice-cloze-test vil kunne teste den konkrete semantiske brug af et ord i sætningen. En test hvor man kun sletter endelsen af ordene vil teste elevernes mere grammatiske evner.
3) Testen kan bruges tværfagligt, dvs. at man f.eks. kan teste elvernes sprogbrugsevner i forhold til fagbøger i fysik og matematik. Dermed kan man lettere finde ned til evt. forståelsesproblemer i disse fag, der er baseret på konkrete ord eleverne ikke forstår.
4) Testen gør det lettere for underviseren at isolere fejltyper og sproglige misforståelser hos den enkelte elev og at isolere det den enkelte elev er sprogligt god til.
5) I en art proces-orienteret cloze-testning kan eleverne evaluere sig selv og hinanden. Testen kan således være en åbning til en indbyrdes diskussion om en sætningers betydning, ordklasser, ordforskelle, ordvalg…etc..
6) Testen giver mulighed for umiddelbar tilbagemelding. Hvis man tæller de svar der er identiske med den oprindelige teksts ord, kan eleverne selv være med til at tælle sammen, og man kan let få et overblik over elevernes hyppigste fejl og diskutere og gennemgå dem.
7) Hvis det er for besværligt med kopier kan cloze-testen vises på en OHP således at eleverne skriver ordene efter numre på et separat stykke papir. På den måde kan et lærer-team også bytte cloze-tests.
8) Selv de svage elever der antageligt vil aflevere en kort tekst, hvis de stilles en fri skriftlig opgave, vil med cloze-testen tvinges til at skulle aktivere et ordforråd som de måske ikke af sig selv ville anvende, men som testens øvrige tekst vil kunne være incitament til at eleven tager i brug.
9) Testen kan manipuleres til at svage elever kan vinde tro på sig selv. Den enkelte elevs succes er trods alt med til at skærpe interessen for faget og engagementet i undervisningen. Man kan give elever på forskellige læsetrin tekster af forskellig sværhedsgrad eller give dem den samme tekst, men med forskellig slette-frekvens. Sletter man hvert 5. ord er testen sværere end med hvert 10. ord slettet.
10) Testen kan bruges som en appetitvækker til den egentlige gennemgang af en tekst. Elevernes opmærksomhed over for tekstens betydninger og sprog skærpes naturligt når de har været igennem en cloze-test.

5. Hvad skal man være opmærksom på?

Læsernes motivation er væsentlig for testresultaterne. Det vil også sige at hvis man misbruger clozetesten, kan læserne få antipati for testformen. Man må heller ikke gøre testen for lang. Selv enkelte af de bedste læsere i en gruppe vil ganske enkelt give op over for en lang test (flere end ca. 200 tomme pladser) og nogle af de svageste læsere giver op undervejs ( flere end ca.100 tomme pladser). Tallene er taget fra mine egne tests af fire 9.klasser. Ved test af voksne læsere var der ikke væsentlige afvigelser i hvornår de synes testen var for lang.

Nogle opgiver testen hvis de har for mange tomme pladser de ikke kan gætte, eller hvis de bliver i tvivl om et ord. Derfor bør man, når man bedømmer læseren ud fra testen, være opmærksom på at fejlgæt ofte efterfølges af ubesvarede tomme pladser. Dette gør sig gældende for stort set alle læsere jeg har testet – uafhængigt af alder og evner. Ofte efterfølges fejlgæt af kæder, dvs. af 2-3 tomme pladser eller yderligere fejlgæt. Laver man en kort, svær test, kan det være deprimerende for de svageste læsere at de kun kan besvare få eller måske slet ikke nogle af de tomme pladser. Man kan evt. give læseren et antal “Jokere”, dvs. løsninger hvor testarrangøren giver fx tre ord læseren er gået i stå ved. Man kan også undlade at tælle de efterfølgende tomme pladser lige efter et fejlgæt med når man udregner det endelige procent rigtige.

Normalt anbefales 50 tomme pladser som et minimum for at clozetesten har nogen egentlig validitet som test, men ønsker man blot at bruge testen som et oplæg til diskussion el. lign. om sprogbrug og ordvalg, kan man sagtens nøjes med 20-30 eller for den sags skyld 10. Det må den enkelte testarrangør selv bedømme.

50 tomme pladser er det antal der anbefales for at testen siger bare lidt om læsernes forståelse vs. tekstens forståelighed. Væsentlig for vurderingen af den enkeltes testresultater er:

• læserens forhåndsviden om tekstens emne

• læserens interesse for emnet

• om læseren har læst teksten før

• om genren er kendt

• om sprogstilen er kendt.

Der er mange parametre man må overveje inden man bedømmer den enkelte læser som en hhv. god eller dårlig sprogbruger/ læser. En læser kan fx sagtens have et stort ordforråd mht. motorcykler eller it, men være dårlige til at gennemskue syntaksen i tekster generelt – alligevel vil eleven kunne gætte ud fra en semantisk orientering i teksten og få rigtige ud fra sit ordforråd. Omvendt vil en læser der ikke ved det fjerneste om motorcykler, ikke kunne gætte mange betydningsbærende ord rigtigt, men derfor kan vedkommende godt være god til at gennemskue syntaksen. En del af testen afhænger af hvilke ordtyper der er slettet. Betydningsbærende ord vil give læseren der ved meget om teksten emne gode kår og har man slettet funktionsord (og, eller, hvis…så, fordi…da, når …osv.), vil testen give den syntaktisk dygtige elev gode kår.
Den væsentlige fordel ved clozetesten er at man kan se hvor det går galt for den enkelte, og dermed har man bedre mulighed for at arbejde med de konkrete fejl læseren begår eller få identificeret konkrete ord som særligt vanskelige – eller at diskutere om ikke det er teksten der er dårligt skrevet.

I en af de tests der jeg anvendte i undersøgelsen stod der :” “Der er ___ i køleskabet”, sagde hun”. Her har der været mange forslag, men det rigtige er “is”. Dette giver dog, i normale sammenhæng, ingen mening medmindre hovedpersonen skal fremstå som lettere forstyrret og lagt is i køleskabet og ikke fryseren, men det er der intet yderligere belæg for i teksten. Der er altså tale om en fejl i tekstforlægget. Omvendt kan man ikke hævde at der, som testdeltagerne mente, er fejl i teksten, når der står “De” med stort efter et komma, da der netop findes en høflig tiltaleform af “de” i nominativ, 2.person, singularis som skal med stort.

Testresultaterne jeg foretog med clozetesten sammenlignede jeg med en læsetest som den ene ene klasses lærer venligst havde udlånt. Groft set må man sige at testresultater fra den traditionelle clozetest, som blev anvendt i undersøgelsen, ogtestresultaterne fra læsetesten fra Danmarks Psykologiske Forlag tilnærmelsesvis var ens. Begge tests gave det samme billede af testdeltagernes evner som sprogbrugere. Begge tests havde som mål at teste ordforråd og kapacitet til at fastholde tekstens kohærens og kohæsion. Testen fra Danmarks Psykologiske Forlag gav dog klart et mere nuanceret billede af den enkelte læser og et til enhver tid mere træfsikkert resultat end cloze-testen. Læsetesten fra Danmarks Psykologiske Forlag virker dog så meget mere omfattende og tidskrævende, at hvis man ønsker et fingerpeg om  læseniveauer, kan man i mine øjne sagtens anvende clozetesten.

Den største fælde ved den traditionelle clozetester at den, som lix-tal, giver en eksakt værdi, et antal rigtige eller en præcis score i procent som resultat. Men denne værdi må KUN betragtes som en cirka-værdi. Af Skema 1 og Skema 2 (nederst) vil man kunne se hvor stor uoverensstemmelse der egentlig er i vurderingen af, hvad procenterne skal betyde om læserens niveau og tekstens sværhed. Og hvad der er vigtigere at have for øje: ændrer man på sin clozetest får man væsentligt andre værdier. Hvis man f.eks. ændrer slettefrekvensen fra hvert 5. ord til hvert 7. ord, risikerer man at få en helt anden test fordi man (efter al sandsynlighed) sletter en anden type ord i testen. Det kan man jo undersøge, men det er forholdsvist uoverskueligt, hvis man f.eks. sletter de anbefalede 50 ord i en tekst, og bagefter skal undersøge alle de slettede ords typer. Så er det ulige meget lettere at se testens resultat som en tilnærmet værdi aflæst ud fra Skema 1 og Skema 2.

6. Hvordan laver man selv en cloze-test?

Når man har valgt teksten skal den skrives ind imens man sletter med en fast frekvens, f.eks. hvert 7. ord (man kan slette fra hvert 5. ord til hvert 10. ord. Under 5 bliver testen for svær og over 10 har det ingen yderligere effekt.) Antallet af slettede ord anbefales at være minimum 50, men der er uenighed om antallet.

Instruktionen af deltagerne skal være klar og eksplicit også selvom deltagerne har prøvet at clozeteste før. Selvom man instruerer godt så er det ikke altid at de gør det man siger – det skal man tage højde for inden. Læsernes primære motivation er at løse testen bedst muligt. Derfor var jeg ude for at flere skrev to ord på en tom plads selvom jeg gjorde dem opmærksom på at den slags talte som forkert hvis de forsøgte sig med helgarderinger.

Testdeltagerne bør blive instrueret om: 
1) At de ikke skal tænke på stavefejl (medmindre man ønsker at få et billede af deres evner til stave). Men ellers handler det om indholdet af ordet.
2) At det er muligt at ikke alle ord kan gættes og at de blot skal gå videre i testen hvis de ikke kan udfylde en tom plads. Hvis der fx er tal i testen, sletter man også dem. Fx  vil telefonnumre være stort set umulige at gætte.
3) At det er tilladt at gå tilbage i testen og løse en tom plads man ikke tidligere kunne løse, eller rette et ord man mener at have skrevet forkert første gang. Normalt vil en læser også kunne gå tilbage i teksten hvis der er noget man har glemt eller misforstået undervejs.
4) At der kun skal stå et ord pr. blank linje i testen og linjens længde ikke har noget med ordets længde at gøre. At man giver alle linjer samme længde, gør at læseren skal gætte ud fra den omkringstående tekst og ikke ud fra det manglende ords længde.
5) Nogle tomme pladser kan synes meget lette, men det skal man ikke lade sig narre af. Deltagerne skal blot skrive det de finder mest rigtigt og giver mest mening.
6) De skal udfylde den tomme plads også selvom de er i tvivl om, at et ord er rigtigt eller forkert.

Evt. kan man fjerne andre ord end dem den faste slettefrekvens dikterer. Fx hvis et fjernet ord er for let at gætte eller hvis det synes helt umuligt og man ønsker at teste bestemte ord eller sætninger. Man skal bare være opmærksom på hvilken betydning det har for testen. Ændrer man på de helt lette giver det ikke de svageste læsere megen hjælp, og ændrer man på de helt umulige føler de bedste læsere sig måske ikke udfordret. Igen: det må den enkelte lærer selv afgøre.

Når testen er udfyldt, kan den rettes efter to grundlæggende principper:
1) Man giver kun point for de ord der er identiske med de ord den originale tekst havde. Man tillader ikke synonymer eller ord der kunne have stået, men ikke er synonyme, fx “Hans bil var _____”. her kan der en hvilket som helst adjektiv, men det der tæller vil kun være det svar der er identisk med tekstens oprindelige ord. At tælle identiske ord er let og bekvemt, men kan, som Kjeld Kjertmann også påpeger, virke frustrerende for den der retter, hvis en læser med et stort ordforråd bruger for mange synonymer der ellers er anvendt grammatisk og syntaktisk korrekt – den fantasifulde sprogbruger kan få utilsigtet mange fejl. Fordelen ved de identiske svar er at de kan give anledning til at diskutere, hvorfor “teksten” har valgt de ord, den har.
2) Man tæller ord der er semantisk acceptable, dvs. ord der er synonyme eller på anden måde kunne give mening i teksten. Det svære ved at tælle semantisk acceptable er at vurdere hvornår et ord er acceptabelt. Er man flere arrangører om de samme tests kan man sætte nogle retningslinjer i fællesskab. At tælle semantisk acceptable er besværligt og langsommeligt, men det er denne del der kan åbne op for en diskussion med læserne om ordenes forskelle, funktioner og betydninger.

Skema 1:
fra Oller and Jonz: Cloze and Coherence, 1994, p.6

Groft definerede niveauer af læselighed Identiske svar i Procentpoint Kontekstuelle, semantisk acceptable svar i procentpoint

Niveau	Identiske svar	Semantisk acceptable svar
Uafhængigt niveau (Let tekst)	53% og derover	85% og derover
Instruktionsniveau (Moderat tekst)	52% til 44%	84 til 66%
Frustrationsniveau ( Svær tekst)	43% og derunder	65% og derunder

Skema 2:
fra Nordentoft: Avisreportager målt ved cloze-test, 1981, p.26

Tekster/Læsere	Identiske svar i procentpoint	Synonyme og acceptable svar i procentpoint
Egner sig til selvstændig læsning/ Gode læsere	57% og derover	*
Pædagogisk velegnet tekst/ Middel læsere	56% til 44%	*
Vanskelig tekst/ Jævne læsere	43% til 37%	*
Ubrugelige/ Svage læsere	36% og derunder	*

( * ) Nordentoft mener at det er for vanskeligt at beregne testresultatet ud fra semantisk acceptable svar, og at hvis man gør det, er forholdet mellem antallet af semantisk acceptable svar og antallet af svar der er identiske med den originale tekst ca. 1,3.