Ad eller af – hvornår skal man bruge hvad?

De to små ord udtales ens på dansk. Derfor kan det være svært at skelne, hvornår man skal bruge hvad, hvis man ikke kender reglerne

Den hyppigste fejl er at skrive af, hvor der skulle stå ad. Er du i tvivl, så vær opmærksom på brugen af ad 

Ad

Ad henviser til en retning – fx op ad hullet, ned ad stigen, ud ad vinduet, ind ad. Ad kaldes derfor for et retningsbiord eller retningsadverbium.

• Efter hen, ind og hjem kan du kun skrive ad.
• Efter op, ned, ud og frem er ad det mest almindelige.

Ad bruges om en vej eller en rute. Dvs. at ad oftest følger en bevægelse. Fx Han gik hjem ad, han gik op og ned ad gulvet, hun kurede ned ad gelænderet, hun gik ud ad døren. Dette ad kan ofte skiftes ud medlangs med, gennem eller via:

• Han løb ned ad gangen
• Han gik ud ad døren
• Det gik stejlt opad

Ad bruges også om målet for en bevægelse eller ytring. Dette ad kan tit udskiftes med til, i retning af eller hen imod:

• Han råbte ad hunden
• Det går ad helvede til
• Hun smed blomsten ud ad vinduet

En enkelt en er ad gangen – den er bare sådan, der er ingen forklaring andet end, at det er en fast vending.

Af

Af bruges om bevægelser bort eller væk fra noget. Dette af kan tit udskiftes med fra:

• Han tog proppen af flasken.
• Han tog nøglerne op af lommen .
• Han steg af hesten.
• Toget kørte ud af bjerget.

Af bruges foran ord, der betegner sindets tilstande:

• Hun lo af lettelse.
• Han skummede af raseri.
• Han rystede på hovedet af fortvivlelse.
• Han var døden nær af forbavselse

Af / Ad

Og ja, så er der der hvor du selv må vælge.

• Grine af/ad