Uge 1 – postkort
Oprindeligt hed postkort “brevkort”. De første blev sendt i Danmark omkring 1870’erne. Først i 1980’erne forsvandt ordet brevkort stort set ud af det danske sprog.
Uge2 – eskimo
Eskimo (eller rettere eskimao) stammer oprindeligt fra indianere i Nordamerika, og ordet betyder kødæder. Ordet eskimo er lidt som at sige neger. Grønlændere vil hellere hedde inuitter (fra ordet inuk – menneske og som hedder inuit på flertal). Selv kalder min kælegrønlænder 🙂 sig for kalaallit (fra ordet kalaaleq). Ordet kalaallit stammer fra ordet karalerne, som vist nok var et skældsord brugt af europæere. Derfor kalder nogen grønlændere sig for inugguaq (i flertal inugguit), som betegner et menneske fra Thule-området. Inuk betyder menneske, og inugguaq betyder et stort menneske (i overført betydning).
Uge 3 – spindoktor
Det danske kongehus er et af de eneste i royale huse i verden, der ikke har en presserådgiver ellerspindoktor tilknyttet. Både det norske, svenske og britiske kongehus har en rådgiver, som hjælper med hvordan man skal og kan agere i forhold til presse og medier.
Uge 4 – hamster
Den lille kære hamster, dyret med de små ben og den korte hale, har sit navn – hamster – fra det ældre østiranske ord: hamaestar = fjende der slår modstander ned. Hvorfor nu det? Jo, hamsteren kan samle så meget korn at den er en reel trussel mod landmænd. Der findes eksempler på hamstere der har samlet op til 50 kg korn i deres forråd. Og det må siges at være en del for sådan en lille fætter. I Koblenz ved Rhinen går hamsteren – stadig den lille lodne fætter med de korte ben – under navnet kornulven (Kornwolf). Ordet hamster er lånt ind i dansk fra tysk, som har lånt det fra russisk (chomestoru) som har lånt det fra Iran.
Uge 5 – lykketal og kultur
I Italien er 17 et ulykkestal – og ikke 13. Det skulle efter sigende være fordi sytten skrives som XVII, som, hvis man bytter om på tegnene giver “VIXI” = jeg har levet (datid af vivo = jeg lever). Derfor undgår man i Italien at lægge begivenheder på d.17 og fredag d.17, uha da, den er rigtig, rigtig fæl.
Uge 6 – Børsen
“Børs” som i Børsen, kommer af den hollandske familie van der Burse. De startede et handelshus i Brügge, som var en fælles handels og mæglingscentral. Familien Burse havde tre pengepunge i deres våbenskjold – efter sigende fordi at “bursa” også er “pengepunge” på latin.
Uge 7 – skriftsprog
De første sproglige skrifttegn blev opfundet i Mesopotamien omkring ca. 3.000 f. kr.. Tegnene blev ridset ind i sten og havde til formål at holde styr på økonomien – udgifter og lån. Skriften kom altså til som en slags ekstern hukommelse til at fastholde det mundtlige sprog. Fra år 1.400 f. kr. findes det første alfabet – dvs. hvor et tegn svarer til en lyd. Alfabetet havde 20 tegn og bestod af konsonanter. Fra år 200 e.kr. begynder det urnordisk skriftsamfund i DK med indskrifter i træ og metal med det ældre runealfabet.
Uge 8 – animationer
Animationer laves med 24 billeder i sekundet – mere har øjet ikke brug for. Faktisk laves mange tegnefilm med helt ned til 12 billeder pr. sekund for at gøre dem billige. Hårreklamer, derimod, skydes med mere end 60 billeder i sekundet for at gøre hårets fald ekstra blødt når det vises på skærmen – og…den gamle historie med at man i et forsøg klippede en cola ind for hvert 24. billede, for at få folk til at købe en bestemt slags cola, er løgn. Ophavsmændene har senere sagt at det var fup. Testen har dog fundet sted, men ubevidst påvirkning fra billeder der varer under 1/12 sekund har ikke nogen langtidseffekt. Man kan altså ikke hjernevaske folk i mere end et par sekunder på den måde.
Uge 9 bug i pc’en
En bug = en “bille” / et insekt er ordet for fejl i computerprogrammer. Ordet kommer sig af at computerne i “gamle dage” var så store at man havde folk ansat til at fjerne insekter fra computeren fordi de stakkels kræ kortsluttede datidens fintfølende maskineri.
Uge 10 – retningssans
Kvinder har generelt en bedre retningssans end mænd. Til gengæld er mænd ofte bedre til at læse kort og løse logiske opgaver. Kvinder har generelt bedre lugte og høresans end mænd. Kvinder har lettere ved at rekonstruere deres sprog efter hjerneskader. Til gengæld har begge køn lettere ved at huske ting der hvor man lærte dem. Derfor går vi nogle gange tilbage for at huske hvad det var vi skulle. Forskellen i kønnet evner og psyke skyldes bl.a. udviklingen af hjernen og de kvindelige og mandlige hormonernes påvirkning af hjernens udvikling.
Uge 11 – volapyk
Volapyk (volapük) var et kunstigt sprog som blev opfundet i 1879 af en tysk præst, Johann Martin Schleyer – vol = verden; pük = tale, dvs. verdenstale. I dag siger vi at noget er volapyk hvis det lyder som noget vrøvl vi ikke forstår.
Uge 12 skinnet bedrager
Det hedder “skinnet bedrager” og ikke “skindet bedrager”. Læs forklaringen i Spørgehjørnet
Uge 13- høj-travende / højt-ravende
Det hedder højttravende / højtravende: ordet har ikke noget at gøre med at “rage højt op”, som man skulle tro af ordets lyd. Ordet kommer af at en hest i trav kaster rytteren i vejret og betyder at en person er “højtidelig”. Ordet blev først almindeligt med Holbergs brug af ordet i sine skuespil.
Uge 14 – den roterer nu alligevel
Galilei Galileo opfandt bl.a. kikkerten og var den første til at sige at vi havde et heliocentrisk verdens- billede – hvor solen er i centrum. Det var imod den katolske kirkes idé og ved en domstol i Rom i 1616 blev det afgjort at det var kætterske udtalelser som stred imod Bibelen. I 1632 udkom Galileos bøger om det heliocentriske verdens- billede – det vakte stort oprør, og han blev i 1633 idømt husarrest. Da han døde i 1642 fik han ingen begravelse, da ønsket var at Galileo gik bort i glemsel. 1835 stod hans bøger stadig på listen over forbudte værker. I 1992 blev Galileo benådet af Pave Johs. Poul II. Galileos ord da han blev idømt husarrest var: “Eppur si muevo” / “Den bevæger sig nu alligevel.”
Uge 15 – håndethed
Der er en sammenhæng mellem håndethed og hvor ens sprogcenter er placeret i hjernen. Højrehåndede har sprogcenter i venstre hjernehalvdel og venstrehåndede har sprogcenter i højre. Derfor har forskere en mistanke om at personer der stammer på et tidspunkt har været lige gode til at bruge højre- eller venstre- hånd, og hjernen har dannet basis for et sprogcenter i begge sider af hjernen. Når folk stammer står hjernen og “pendler” mellem de to hjernehalvdele. Personer med ekspressiv dysleksi – dvs. at de kender ordet, men kan ikke sige det – kan lære at optræne den anden hjernehalvdels muligheder for at danne et sprogcenter.
Uge 16 – indlæring
Programmet Sesame Street som er en slags Muppet Show med tal og bogstaver (Sesam Strasse på tysk, nogen vil genkende Big Bird – den store gule fugl) blev lanceret i USA som et statsstøttet program der skulle forbedre de amerikanske børns læseevner – programmet havde ingen effekt der kunne måles.
Kommentar til Uge 16 fra anonym bruger: “Sesame Street blev oprettet især med henblik på de latinamerikanske indvandreres børn, der skulle sprogligt på niveau med børn af engelsktalende forældre. Serien har gjort meget for børns læse- og regnefærdigheder på engelsk og bliver sendt på den offentlige kanal PBS, som ikke kræver kabelTV, og jeg har læst amerikanske undersøgelser som kan dokumentere det. PS Fulglen hedder ikke Yellow Bird, men Big Bird.”
[Fuglens navn er hermed rettet. Red.]
Uge 17 – døve
I Danmark er der ca. 5.000 døve. De opfatter sig selv som en sproglig minoritet. Til sammenligning er der over 100.000 arabisk- talende i Danmark. De største grupper af fremmedsprogede i DK skulle dog være englændere og franskmænd.
Uge 18 – komma
Det nye enhedskomma er for mange sværere at sætte fordi folk ved for lidt om grammatik i sætninger. Det nye komma kræver nemlig viden om hvad der er en ledsætning og en hovedsætning – hvor man med det grammatiske komma kunne komme meget langt med blot at genkende enkelte ordklasser (subjekt, objekt, infinitivt verballed..osv.) og ikke hvordan de enkelte ord fungerede i sætningen.
Uge 19 – undertekster
I en gennemsnitsspillefilm er der cirka 750 under- tekster. Det tager en rutineret tekster cirka 2,5 til 3 dage at oversætte og kode (lægge teksterne ind de rigtige steder) en ”almindelig” spillefilm. En tekster producerer omkring 60.000 til 65.000 under- tekster på et år. De skandinaviske lande og Holland var pionererne inden for filmtekstning.
Uge 20 – på sned
På sned: Sned betyder egentlig “skråt afskåret”. Ordet er beslægtet med “snitte”, og vi kender det i ordet snedker. Det stammer oprindeligt fra de fælles indoeuropæiske ord: **sneit,**snoit.
** = den oprindelige form kendes ikke, stavemåden svarer til kvalificerede gæt
Uge 21 – majkat
” Der blev du en majkat” – en majkat er en person der bliver narret d.1. eller 31. maj. Det samme som en aprils-nar. Oprindeligt kommer det af at majmånedskatte (født i maj) ifølge folketro havde dårlige øjne og derfor ikke kunne fange mus og så ud som om de blev narret af det de så.
Uge 22 – nifle
Slangordet “at nifle” = at tisse, kommer muligvis af navnet Niflheim som var det koldeste sted i den nordiske mytologi. Muligvis er ordet nifle opstået fordi lokummer i gamle dage lå i gården og derfor let ku’ give kolde bagdele og andet om vinteren.
Uge 23 – jantelov og ombudsmand
Ordene ombudsmand og jantelov er direkte lånt til engelsk fra dansk. Til gengæld har svenskerne bidraget til engelsk med smörgåsbord – det store kolde bord. Mange andre ord kan se ud som om de kommer fra dansk eller engelsk, men er ofte fælles arvemasse fra indoeuropæisk – fx vores talord.
Uge 24 – birkes
Ordet birkes – som man finder på brød kommer fra at jødiske bagere i DK brugte det om brød til deres højtider og helligdage. Birkes = velsignelse – først var det brødet der hed det, senere blev det birkes som vi bruger det i dag.
Uge 25 – ilt og oxygen
Den dansk fysiker, H. C. Ørsted, fandt på navnene ilt (Oxygen, O) og brint (Hydrogen, H) ud fra ordene ild og brand – ilt og brint er to væsentlige dele for at kunne lave ildebrand.
Uge 26 – Sankt Hans
Sankt Hans er det danske helgen-navn for Johannes Døberen, men Skt. Hans i Danmark er en katolsk tradition hvor man ved hjælp af ilden drev onde ånder og djævle bort for at bibringe markerne frugtbarhed og dermed sikre en god høst. Tja, de fleste har vel et billede af en eller anden biskop eller kardinal der i 1500-tallet brænder hekse med løs hånd. De ældste danske heksebrændinger skulle have fundet sted i Stege omkr. 1540. At brænde hekse skulle desuden have fundet sted i Køge, Ribe og Thisted regnes for det sidste hvor retten så anklagerne som bedragere og “heksene” som hysterikere. Sidste hængning af hekse i Danmark skulle have fundet sted i År 1800. Fra 1200 – 1800 regner man med at ca. 10 millioner blev hængt eller brændt under hekseforfølgelsen – man bliver fristet til at sige at de nok så lige vel mange spøgelser.
Uge 27 – terapeut
Terapeut kommer af græsk,therapeutes, og betyder oprindeligt en person tjener, plejer eller dyrker en gud eller et menneske. Fra græsk therapeia = tjeneste eller pleje på græsk.
Uge 28 – afasi
Afasi = når ens evne til at tale et sprog falder helt eller delvis væk fordi talecentret i hjernen er beskadiget. Der forskellige former for afasi, fx hvor personen taler flydende med korrekte lyde, men uforståeligt (Et trin og en knudelok som kendt. Den brune låsnok*); hvor personen taler meget l a n g s o m t og ikke kan huske alle ord. Ved et forsøg viste man personer med afasi billeder af en svane, en and, en hane og en bane. Når man bad dem pege på “billedet svanen” pegede de oftere på billedet af anden som lignede en svane og ikke de to lydligt lignende – hane og bane.
* Fra Hjerneprocesser, Anders Gade, 1997
Uge 29 – ældre udtryk
Gamle udtryksmåder og ord kan overleve igennem fx ordsprog. Det gælder et udtryk som “Hvo intet vover intet vinder” hvor “hvo” = hvem. På den måde kan sproget skifte fra generation til generation, men også i et udtryks betydning kan der ske skift. Prøv at spørge dig omkring hvad forfordelt betyder – har man så fået for meget eller for lidt. Eller hvis man har lige godt 100 kr – har man så lige over eller lige under? Og en bjørnetjeneste…for en teenager kan det være en stor tjeneste.
Uge 30 – vokaler
Bagtungevokaler er vokalerne: u, o, å og -er (som i spiser). Når du udtaler disse vokaler løfter du bagtungen mod den bløde del af ganen.
Uge 31 – sprogets oprindelse
700 f.v.t. tog en egyptisk konge, Psamtik, to nyfødte børn fra deres mor og lod dem vokse op hos en fårehyrde som ikke måtte tale til dem. Psamtik ville finde det oprindelige sprog. Ordene var efter sigende på frygisk. I 1200-tallet forsøgte en tysk kejser Friederich d. II det samme eksperiment med flere børn. De døde alle sammen.
Uge 32-33 – ferie
Holdt elkan.dk ferie…
Uge 34 – at læse på skærm vs. papir
Der findes ikke nogen videnskabeligt dokumenterede resultater af forskellen mellem at læse på skærm og på papir. De eneste officielle resultater der findes er Jakob Nielsen (USA) som ikke har dokumenteret sin test- metode eller sit grundlag for at foretage testen. Det er jo interessant taget i betragtning af at vi er på vej mod en verden med elektronisk papir hvor du skal klikke på “Næste side” for at bladre i din avis, hvor vejrudsigten på bagsiden er animeret, og du kan se små trailere af film i tv-oversigten.
Uge 35 – robot
Det var den tjekkiske forfatter Câpek der fandt på ordet robot og gjorde det verdenskendt. Robot kommer således fra det tjekkiske “robota” som betyder træl eller slavearbejder, men det var Câpek der i et teaterstykke brugte ordet om maskiner.
Uge 36 – udgået
Udgik p.g.a. tekniske problemer
Uge 37 – ad hominem
“Ad hominem” kalder man argumenter hvor man går efter manden i stedet for bolden. Fx hvis man i en diskussion om hvad der er rigtigt eller forkert siger “Sådan siger du også altid”, “Det er fordi du er racist” eller “Du husker galt” – udsagnet har ikke noget at gøre med selve sagen at gøre, men påpeger den andens egenskaber – eller mangel på samme. Man fjerner altså diskussion fra at være logisk diskuterende til at være psykologisk. Det sker ofte i politik og parforhold, og det er ofte svært for den anden at argumentere imod da man sætter fokus på ens egen subjektive opfattelse af verdenen, eller den anden skal indgå i en art side- diskussion. Ad hominem regnes for at være en ufin måde at argumentere på, men ikke desto mindre er den effektiv til at lukke en samtale.
Uge 38 – rabundus
Nogle aldersgrupper bruger stadig udtrykket “at gå rabundus” = at gå til grunde, at gå fallit. Udtrykket kommer tilsyneladende fra Lübeck i 1700-tallet hvor Dommer Rabundus lagde en blomst på den anklagedes stol, inden rabundus skulle afsige en dødsdom over vedkommende.
Uge 39 – ord og udtale
Mennesker bliver ikke født med en evne til at læse. Læsningen er en bevidsthed om hvordan tegn repræsentere abstrakte lyde med betydning. Når skriftsproget er abstrakt, så betyder det at vi ikke skriver som vi taler eller taler som vi skriver. Men at vi fastholder et ensartet skriftsprog gør det muligt for folk at kommunikere på tværs af geografiske områder. Hvis vi skrev som vi talte ville jyder og sjællændere have sværere ved at skrive sammen. Den enkelte stavelses lyd er altså abstrakt i forhold til din egen udtale af et ord. Men kender vi ikke ordet stavemåde, så bruger vi lyden til at gætte stavelser ud fra andre kendte ord. Kender vi ikke et ords udtale, men det stavemåder bruger vi lyden til at knække ordet og dets betydning. Også voksne staver sig igennem ord som de synes er svære.
Uge 40:
Den dansk lysmester PH, Poul Henningsen, var også en stor sprogmand. Han skrev bl.a. de folkekære viser “Kys det hele fra mig” og “De binder os på mund og hånd”. Men det var først sent han kom på banen som forfatter. Han var dog hele tiden på banen som kritiker og pustede til debatten med bevægelser og tendenser i Danmark. Han står bag et hav af aforismer, bl.a. “Uenighed gør stærk”, “Det er tvivlen der flytter alle bjerge”, “Der findes ikke dårlig smag. Der findes kun god smag, og den er dårlig.” PH var en intellektuel frihedskæmper der forstod at bruge sit sprog og medierne til at få sine holdninger ud.
Uge 41:
Medierne kan både opbygge og nedbryde vores billede af mennesker. Journalisterne har et stort etisk ansvar. Senest har en mand i Sverige fået endevendt sit liv fordi han var mistænkt for mordet på Anna Lindh. I Greve Kommune står Borg mester René Milo for skud. Få folk får ændret deres image i medierne. For nogle tager det mange år. Vidste du fx at Sean Connery i 1950 stillede op i bodybuilderkonkurencen Mr. Universe for Skotland. eller at John Travolta er medlem af Scientology. For nogen lykkes det at bevare eller ændre et mediebillede.
Uge 42:
Under Marys indtog i de danske medier, er det flere ganget blevet sagt at dansk er verdens sværeste sprog at lære. Det er ikke rigtigt. Det er faktisk sværere at lære engelsk. Det er ganske enkelt mindre sammenhæng mellem stavelsesformer og lyd på engelsk end på dansk. Det er også blevet sagt at uddannelse ikke betyder noget for at lære et andet sprog. Det er heller ikke rigtigt. Hvis man har kendskab til fx gramma- tikken på sit eget sprog så er det lettere at lære et andet sprog – hvorfor det kan undre at man fjernede modersmålsundervisningen for indvandrere herhjemme, da den faktisk ville gøre at de havde lettere ved at lære dansk.
Uge 43:
Dansk sprog har det meget bedre end de fleste tror, når det gælder konkurrencen fra engelsk. Det mest “angrebne” sted hvor engelsk for alvor vinder terræn i forhold til dansk, er inden for fagtekster. Det danske fagsprog taber til det engelske. Antageligt p.g.a. af en stigende internationalisering af fagene og fordi der er for få danske forskere inden for visse områder til, at det kan betale sig at publicere visse tekster på dansk. Dermed er dårligt engelsk ved at være et af de mest udbredte sprog inden for dansk fagsprog.
Uge 44:
Køn kan være afgørende for hvordan en samtale former sig. I en undersøgelse af læge-/ patient-samtaler viste det sig at kvindelige læger oftere afbrydes end mandlige læger, og at mandlige læger oftere afbryder end kvindelige.
En anden undersøgelse (i USA) viste at personer fra arbejderklassen oftere bliver ordineret medicin, hvor personer fra middel- klassen oftere bliver sendt til psykolog.
Uge 45:
Cirka 1/3 af alle danske ord er lånt fra tysk. Det er faktisk meget, meget svært at lave en sætning uden at der er et eneste tysk låneord med.
Uge 46:
Matematik og fysik kan betegnes som kunstige sprog. Det er sprog der er skabt til på en præcis måde at kunne omtalte bestemte hændelser som kan genskabes. Et udslag på et voltmeter er en metafor/sprogtegn for ændringer i strømforhold. Matematik sprogliggør dermed naturfænomener, som vi ellers ikke har sprog for. Det første kunstige sprog kan således regnes for at være Euklids geometri – det skete ca. 300 år før vor tidsregning.
Uge 47:
Det som de fleste udtaler “molestrere” egentlig staves molestere. Ordet kommer af latin molestare som er afledt af molestus = besværlig / tung, og moles = masse. Det er en beslægtet form med det mole- vi har i molekyle og måleenheden mol og mole – sådan en ved havnen.
Uge 48:
Internettet var oprindeligt tænkt som et militært netværk som skulle sikre at selvom fjenden ramte et sted med data til at affyre missiler, så kunne andre baser i netværket have de samme data til at affyre missiler mod fjenden. Krig og sex er de to fænomener der har været hoved- drivkræfterne bag flere banebrydende teknologier og udbredelse af teknologi.
Uge 49:
Nisse er egentlig et kælenavn for Niels. Muligvis fordi ordet har været tabu (hvorfor lige Niels vides ikke helt). Nisser hed husvætter. Ordet vætte kommer fra det fælles-germanske wextisom er beslægtet med væsen = sag, ting eller “noget der tales om” .
Uge 50:
Der findes forskellige husketeknikker til at holde taler. Fx brugte romerne det at huske talen som et rum de kom ind i. Det var nemmere at huske hvordan de havde indrettet et rum og så hægte talens dele på de enkelte møbler. Man er nogenlunde sikker på at vi har nemmere ved at huske ting når det hægtes på noget konkret. Vi har også nemmere ved at huske ting der sker i begyndelsen og i slut- ningen og hændelser der afviger fra helheden. Fx kan det være en god idé når man læser en bog at opsummere det læste for sig selv efter et kapitel.
Uge 51:
Nogle ord er svære at gennemskue hvor de kommer fra. Fx er ord som folder, lilleput og puslespil er lån fra engelsk. Puslespil fandtes i 1927 stavet som puzzlespil – hvilket mere afslører ordets ophav. Når ordet alligevel virker meget dansk og det så let kunne optages i dansk sprogbrug, så er det sikkert fordi vi allerede havde udtrykket “at pusle”. Muligvis har nogen den betydning i ordet puslespil – at det er noget man pusler med og ikke en art gåde man løser.
(Kilde: Nyt fra Sprognævnet 2003/4)
Uge 52:
Stød er ganske særegent for dansk. Stød bruger vi til lydligt at adskille ord, fx møller og Mø’ller, mu’sen og musen, men og mæ’nd. Ord med to stavelser der ender på -e i grundform er uden stød. I den sydlige del af Danmark findes er ikke så ofte stød som i andre dele af landet. Men det er ikke entydigt om ord har stød eller ej. På Sjælland vil man kunne andre ord med stød end på Fyn og i Jylland.
Indlæser ...
