Tekster og kommunikation som produkt
– af Mikael Elkan
Om krav til teksters korrekthed, form og hvad man bør fokusere på, når man skriver tekster. Ofte drukner tekstarbejde i overkorrekthed og gennemlæsninger.
Bliv ikke blind af kommatering og sprogrøgteri
Selvfølgelig skal tekster være korrekte og formalia skal være i orden, men man bør tage hensyn til flere forhold mht. tekst, form og indhold:
1) Selvom en tekst er korrekt efter Dansk Sprognævns normer, så vil den sjældent optræde som korrekt for læseren af den grund, at det som de fleste læsere opfatter som forkert og stavefejl, ofte er deres egne sprogfejl eller anerkendte dobbeltformer, som de ikke kender begge mulige af, men lever med i uvidenhed om at det danske skriftsprog er anderledes og har flere muligheder end, de selv kender til. Det skyldes at de fleste sidst har fået undervisning i dansk sprog, da de gik ud af gymnasiet eller folkeskolen og ikke har et solidt grammatisk kendskab og kendskab til de undtagelser der findes i dansk.
2) Hvis læsning foregår nogenlunde flydende, så ser en almindelig læser ikke stave-/taste-fejl i de mest hyppige ord i sproget. Det medfører både at det er umuligt at læse perfekt korrektur, men også at læseren sjældent vil opdage de småfejl, der kan være i teksten. Kun trænede læsere og læsere der er førstegangslæsere af en tekst og specifikt leder efter stave-/taste-fejl, kan som regel finde op til ca. 95% af fejl i en tekst. Stavekontrol kan ikke finde alle fejl – f.eks. slet ikke orddelingsfejl, som er meget hyppigt forekommende i virksomheder med engelsk som koncernsprog.
3) På nettet optræder der ofte flere sprogfejl. Det skyldes at vi læser en anelse langsommere på en skærm – også når vi skriver – og at arbejdet omvendt ofte foregår hurtigt med at opdatere og lægge tekster ud på nettet. Desuden skimmer de fleste ofte teksten på skærmen, også når den skrives ind, og selve mediet giver mulighed for at rette frem og tilbage, dvs. at vi ofte bryder den oprindelige syntaks og grammatik i teksten, når vi retter i den. De fleste kender det sikkert fra at have siddet og skrevet en tekst på skærmen til at se den på print – ofte ser folk flere fejl når de sidder med udskriften i hånden. Alt dette medfører at teksters kvalitet ofte forringes rent sprogligt, når de kun bearbejdes i elektronisk form. Ifølge Uni-C er sprogfejl blandt top 10 af årsager til at brugere forlader en hjemmeside. Derfor kan det betale sig at udprinte tekster til gennemlæsning, hvis de skal være på nettet.
4) Folk tror at de retningslinjer der udstikkes fra Dansk Sprognævn er de sande. Dansk Sprognævn er den deskriptiv normativ instans, dvs. at de beskriver danskerens sprog og siger “sådan gør de fleste”. Efter hvad Konsensum har kunnet få oplyst, skal offentlige organisationer og virksomheder dog, ifølge Forvaltningsloven, overholde Sprognævnets retningslinjer. Pointen er at det er danskerens sproglige konservatisme som er årsagen til, at vi har et sprognævn. Vi har ikke et sprognævn fordi der er noget, der er rigtigt eller forkert. F.eks. blander sprognævnet sig ikke i hvad virksomheder kalder sig, eller hvordan de staver deres firmanavn. På den måde får vi nye ord som mærkat og walkman, der oprindeligt er produktnavne, men i dag bruges om genstandene selv.
Indhold og struktur frem for korrekthed
Det man bør bruge mest tid på er indholdet og formen af den tekst, man producerer. Teksten skal både stilmæssigt (ordvalg og sprogtone), argumentatorisk og formmæssigt leve op til de værdier og målsætninger som virksomheden ønsker at vise omverdenen. Teksten er til enhver tid repræsentant og talerør for virksomheden. Teksten bør rumme en stilistisk ensartethed på samme måde som et grafisk design. Teksten skal ses som en repræsentant for virksomheden – et møde med en person, der repræsenterer virksomheden og indgår i den helhed, som det øvrige design fremstår som, og som vi personerne i virksomheden optræder som. Ethvert kommunikativt udtryk er et møde med virksomheden som helhed.
De fem dyder for kommunikation er i vores del af verdenen:
- Ærlighed og åbenhed – teksten må ikke virke som om den dækker over noget eller tilbageholder oplysninger. Det skal være muligt at følge op på teksten og komme til bunds i tekstens udsagn.
- Altruisme – at teksten ønsker modtagerens bedste og ikke er vægtet mod rene egoistiske interesser. Læseren skal have noget ud af sin indsats ved at læse teksten.
- Stabilitet og identitet – læseren skal over tid have en oplevelse af at afsender er den samme. Teksten må ikke ubegrundet afspejle nye eller andre holdninger, men give udtryk for overlevelsesevne, konsekvens og sammenhold.
- Kompetence – afsender skal fremstå som dygtig og vidende. Teksten skal give udtryk for at afsender har evnen til at tilpasse sig, at afsender er aktiv og har kapacitet til at gennemføre sine udsagn.
- Selvkritik – teksten skal give udtryk for at afsender har evnen til at tage kritik og rummer et humoristisk islæt. Evnen til selvkritik åbner for dialog med modtageren og kan siges at høre under troværdighedsdyden.
(Dyderne er taget fra Lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøllers håndbøger om kommunikation og kommunikationsrådgivning, læs mere på kjoeller.dk ).
Overholder man de ovenstående 5 punkter, så kommer man langt. Dyderne er gældende for store dele af vores almene interaktion med hinanden – både i virksomheden, som i parforholdet. Men man skal være opmærksom på at de optræder på mange niveauer.
Kompetence kan være repræsenteret som en titel, at hjemmesiden ser designet ud i sit farvevalg …osv., at brevpapiret virker professionelt, at virksomheden har en god kantine, at der er kunst på væggene….osv.. Kommunikationen foregår på mange niveauer, som virksomheden skal opbygge og koordinere undervejs i sin udvikling og have fokus på i forbindelse med skift på ledelsesniveau. Virksomheden og virksomhedens kommunikatører er derfor begge bedst tjent med at kommunikatøren har en rolle som koordinator, rådgiver og evaluerer ved implementering af nye systemer, skift i arbejdsopgaver …osv. – med andre ord: forandringer på alle niveauer i virksomheden.
God og gennemtænkt kommunikationsstyring kan styrke virksomhedens arbejdsmiljø – både i det daglige, men også i krisesituationer.
Indlæser ...
