Her finder du info om alt andet end kommaer.

• Info om kommaer finder du her..

Accent, gåseøjne, apostrof – tegnsætning for alle

De små tegn har (ikke) stor betydning. Ja, pointen er vel klar nok. Det er ikke altid nok at kunne stave rigtigt. Af og til må man skele til de små tegn for at få den rigtige betydning med i det man skriver. Her finder du info og de små tegn og hvordan du sætter dem.

Accent – aigu og grave

På dansk bruges ´ (accent aigu) til at markere tryk. Det er valgfrit om du vil bruge det, men det kan anvendes til af hjælpe læseren, fx hvis trykket ligger på en anden stavelse en den første, eller hvis du vil lægge ekstra tryk på et ord:

• Forstærker: én, ét, dér, hér

• Fremmedord med tryk på sidste stavelse: allé, armé, entré manér, mortér

• Imperativ (bydemåde): analysér, notér, polér

Accent grave (`) kan man bruge i egennavne og i citater fra andre sprog. På dansk skriver man “a conto”, “3 dage a 2 timer” og ajour.

Man kan stadig se at dobbeltvokal bruges til at markere tryk, men det er ikke korrekt retskrivning. Det kan dog anvendes på hjemmesider eller i systemer, hvor man ikke kan bruge specialtegn:
een = én og eet = ét.

Gåseøjne, citations- eller anførselstegn

Den engelske form med gåseøjne oppe har vundet indpas med computerne. Ellers er reglen at du begynder dine gåseøjne nede og slutter oppe.

” ………” eller ‘……’ .

Gåseøjne bruges til:

• At markere replikker og citater – “Se nu der,” sagde han. Kommaet skal inden for sidste citationstegn, når der er tale om direkte tale.

• At markere noget andre har sagt som enkeltord, hvis det har en særlig betydning. Bruges især af journalister, der citerer kilders sprogbrug.

• Ved forbehold, ironi eller formildende brug af ordet.

• Titler på bøger, artikler, film…osv. -bogtitler kan også sættes i kursiv og titel på kapitler i gåseøjne. Her sættes komma uden for citationstegn, fx. – Bogen hedder “Tegnsætning”, men den handler kun om kommaer.

• Kan sættes om nye og usædvanlige ord – ord som er uvante eller hentet fra særlige kilder, fx. – De nye “buzzwords” er kommet til gennem engelsk.

Apostrof

Apostrof bruges til at markere grænsen mellem ordets stamme og endelse.

• ved forkortelser uden forkortelsespunktum: tv’et, bh’en, 5 cm’s mellemrum, 30’erne , FDB’s, FN’s. Men ved forkortelser med forkortelsespunktum bruges ikke apostrof.

• ved tal og symboler: 1990’erne, §’erne

• ved bogstaver, lyde og “ord brugt som ord”

• ved ejefald, når ord ender på s, z og x. Ved disse ord er det valgfrit at bruge ’ eller ’s.

Med apostrof kan du også markere at et eller flere bogstaver er udeladt: gi’r, ta’r.

Bindestreg

Bindestregen er en vandret streg uden afstand til omgivelserne, på tryk er den kortere end tankestregen.

Den bruges:

ved orddeling
i stedet for fælles orddel (luft- og vandforurening, stats- og kommuneskat)
i sjældne og usædvanlige sammensætninger (watt-time, a la carte-ret, cha-cha-cha, hi-fi-anlæg, roll-on-roll-off-skib)
i betydningen fra/til og mellem/og (side 209-220, åbent 10-12, i alderen 25-30, København-Paris)
i sammensætninger med forkortelser (tv-avisen, av-materiale, CPR-nummer, C-vitamin, D-dur, edb-anlæg, efg-elev, HFI-sikring, ID-kort)
ved sidestillede led (Lolland-Falster, fransk-dansk)
ved sammensætning af tal og ord (60-årig, 1800-tallet)
Med bindestregen markerer man, at orddele af en eller anden grund er skilt fra hinanden.

Forkortelsestegn

Med forkortelsestegnet (.) markerer man, at et eller flere bogstaver er udeladt. Formålet er at spare plads.

Slutter en sætning med et forkortelsestegn, sættes der ikke et ekstra punktum.

Gentagelsestegn

3 stk. a kr. 25,-
4 – – kr. 50,-

3 stk. a kr. 25,-
4 ” ” kr. 50,-

Kolon

Kolon (:) bruges:

foran ordret gengivelse af tekst eller tale
i betydningen nemlig, følgende og dvs.
mellem forfatter og værk

Han sagde: “Det er godt.”

Der er tale om to øer: Tåsinge og Ærø

Per Jensen: Stordriftens fordele

Efter kolon skrives der med stort, når der kommer en hovedsætning (helsætning), og med lille begyndelsesbogstav, når der kommer en bisætning (ledsætning) eller en mindre enhed.

Ved udpinding markerer man selvstændighed med stort begyndelsesbogstav og parallelitet med lille
Af en eller anden grund skriver Sprognævnet, at en stillingsbetegnelse efter Att.: skal med stort. Bl.a. det kunne være et argument for blot at skrive Att. – så skal stillingsbetegnelsen med lille, hvis du altså bruger stillingsbetegnelse ved attention.

Parentes

Bruges til at markere:

tilføjelser og forklaringer
indskud og kommentarer

Pas på med parenteser, de yngler ofte som kaniner – og bruger man parentes i parentes, glemmer man tit at lukke en af dem.

Udeladelse i noget citeret markeres ofte: (…) eller …

Punktum

Punktum bruges til at afgrænse selvstændige sætninger.

Der sættes normalt ikke punktum i overskrifter, adresser, datoangivelser og slutformler.

Desuden bruges punktum som forkortelsestegn. Kun ved fx – samt ved betegnelser for mål og vægt – sættes der ikke punktum.

Slutter en sætning med i forkortelse med punktum, sættes der ikke yderligere et punktum.

Må man begynde med Og efter punktum? Ja – også med men. Men man bør være varsom dermed. Mange tror, man ikke må, og oplever det som en fejl. Og efter punktum har været brugt for at markere, at nu sammenfattes der, nu konkluderes der.

Semikolon

Semikolon regnes for et lille punktum og bruges (blev brugt) til at markere, at to hovedsætninger hører (hørte) nøje sammen – ofte når sætning to indledes med men, thi, for, derfor.

Da der var trængsel på skrivemaskinen, røg semikolon tit ud. I dag bruges tegnet oftest af ældre. Yngre har normalt ikke lært at bruge det, og opfatter semikolon som gammeldags. De sætter i stedet punktum.

Skråstreg

Bruges til at markere:

valg mellem flere muligheder
per km/t.
brøkstreg
datoer
tidsrum

Desuden bruges skråstreg ved:

visse forkortelser: c/o, A/S
initialer i breve: NB/ab
paragrafering foran lavest placerede
omløb til næste side: /2 (…2)
bilagsmarkering

Spørgsmålstegn

Bruges ved direkte formulering eller direkte gengivelse af spørgsmål:

Cykler du? Eller er du i bil?

På dette sted må alle spørge: Hvordan gør man?

Talestreg

I stedet for at anføre direkte tale/replikker med citationstegn/anførelsestegn kan man bruge en talestreg:

– Den støtte er ikke acceptabel, siger Per Jensen.

Tankestreg

Ved tankestregen er der luft på begge sider, og den er normalt længere end bindestregen. Den bruges ved:

indskud
tilføjelser

Desuden bruges tankestregen til at markere:

gentagelse
strækning
tidsrum
tale
tøven
punktopstilling

Udråbstegn

Bruges til at markere, at noget er ment som et udråb, en ordre, et ønske eller en tiltale.

Av!
Hold kæft!
Bare den var til mig!
Kære mor!