Sprogfilosofi og filosoffer
Her finder du oplæg til et udvalg af tænkere inden for sprog, verden, eksistens og væren
Om fænomenologien
Fænomenologien vil være i hovedsædet da det er den retning Mikael Elkan selv har beskæftiget sig mest med.
Det er først og fremmest en retning som adskille de humane videnskaber fra naturvidenskaberne. Om det gør humanistiske metoder videnskabelige? Nej, ikke i naturvidenskabelige termer, men naturvidenskab er heller ikke så videnskabelige som den gerne vil gøre sig selv til.
Også den har et punkt hvor vi må henholde os til vores erfaringer med verden – hvad er tyngdekraft? Og når vi nu i små 500 år har vidst at jorden drejer hvorfor siger vi så at solen stiger op? Netop fordi det er vores umiddelbare erfaring, netop fordi det giver mening ud fra vores forståelse. I en anden sammenhæng er det bedre at sige at jorden drejer.
Fænomenologien bliver sammen med Wittgensteins sprogspilsteori og eksistentialismen et vigtigt redskab til sprog og kulturanalyse.
Fænomenologien rummer mange forgreninger af teorier og tanker. Alene Heideggers meget omfattende og svært tilgængelig værker rummer et kæmpe studie i sig selv. Senest har den tyske forsker Niklas Luhmann udfoldet fænomenologien inden for systemteori, men også teorier som kognitiv semantik og funktionel grammatik bliver udråbt som fænomenologiske teorier.
Indlæser ...
