Generelt finder man flere sprog- og stavefejl på nettet end i andre medier

Hvorfor? Elkans bud er at det primært skyldes at hjemmesider ofte opdateres – nogle flere gange dagligt – og derfor er der ikke den samme tid til korrektur og korrekthed som på tryk. Mange aviser har desuden en indbygget korrekturgang, hvor det er sjældent at der er korrekturlæser på hjemmesider – også selvom det er den samme person, der skriver og skal læse korrektur, så er tendens den at man skriver og udgiver.

En anden forklaring kan være at det tilsyneladende er langt sværere at læse på en skærm end på papir, så der smutter naturligt nogle fejl med i farten, hvis man publicerer direkte fra skærm til skærm.

Stavefejl giver utroværdigt indhold

Hvis du bestyrer en hjemmeside, så læs som minimum korrektur på de permanent artikler. Sprogfejl er en blandt top 10 årsager til at brugere forlader hjemmesider eller føler at informationerne er utroæv. Du virker inkompetent og useriøs, hvis du skriver med stavefejl – brugerne opfatter den elektroniske side som et brev du ikke har gjort noget ud af, hvis der er stavefejl. De tænker desværre ikke på tekstens produktionsvilkår og på den hastighed nyheder og tekster flyder med i dag, men kun på det de ser.

e-mails og korrektur

I e-mails er det spild af tid at læse korrektur. Den type tekster er en hybrid mellem talesprog og skriftsprog. Læs kun korrektur på e-mails, hvis de skal ud af huset til folk, hvor du normalt ville sende et brev.

Et andet aspekt med e-mails er de ofte opfattes som en genre der ikke tilbyder den samme dynamik som talesproget – omend den ofte har hastigheden i korrespondance. Derfor går det ofte galt, hvis du skal til at forklare noget eller diskutere et emne. Her er adverbier et vigtigt element, da de beskriver vores personlige holdninger og udtryk og giver teksten et talesprogspræg og gør at teksten ikke opfattes så stiv.

Råd om at skrive tekster til nettet 

Skriv kort til nettet

Det er bedst at skrive kort. Det afhænger dog af læserens motivation for at læse det du har skrevet. Hvis det er interessant, så læser folk hvad som helst, hvor som helst og når som helst. Forskellen er at læsere på nettet oftest søger konkrete oplysninger. De leder efter én bestemt information. Har du lange tekster, fx artikler, så test i hvert fald printerfunktionen – hvordan ser siderne ud? Leverer du ikke varen hurtigt, så sidder de fleste som regel skudklare som i en italiensk western med musen.

Skriv hyperjournalistisk

Den journalistiske form kaldes også for “den omvendte trekant”. Dvs. at man skriver det vigtige først – gerne i overskriften. I selve teksten kan man så uddybe de enkelte punkter. Finder du det vanskeligt, så indled artikler med et resumé, hvor læseren kan orientere sig og finde ud af hvad det er du vil sige.

Skriv talt

Skriv i et sprog der ligger tæt på et talt dansk. Man læser ca.25% langsommere på en skærm (Kilde: Uni-C), så der er ingen grund til at skrive indviklet og svært. Konkret betyder det at du skal undgå intertekstuel deiksis, dvs. “som ovenstående” eller “neden for finder du…” – er det nødvendigt, så lav links i teksten til de elementer på siden.

Skriv med overblik

Især på nettet er det vigtigt at læseren har et overblik over tekstens indhold – læseren leder efter oplysninger. Dvs. at læseren slår ned visse steder i teksten og håber på bid. Skriv derfor ikke teksten ud i et, men opdel med punktopstillinger eller i rammer. Skriv korte helsætninger, lav lokale menuer og links til lange filer. Læg generelt lange artikler i filer, som læseren kan hente.

Læs ofte korrektur

Læs korrektur og gør det ofte. Sprog- eller stavefejl får dig til at virke inkompetent og uinteresseret i dit eget budskab og så gider læseren heller ikke investere sin tid i teksten. Selvom sprog- og stavefejl kan forklares med at mediet kræver hurtige opdateringer, så er læseren som regel ligeglad.

Pas på orddeling

Orddeling er det helt store problem på nettet. Selv hos store internationale virksomheder er det meget nemt at finde orddelingsfejl og lydstavefejl.

Ordelingsfejl skyldes at man oftere bruger orddeling på engelsk end på dansk. Men der er forskel på 1) Mars angreb og 2) marsangreb. 1 fortæller at Mars angreb, f.eks. i går. 2 er et substantiv (navneord), som en kartoffel eller et egern.