Passiv er en bøjningsform af verber
Passiv betyder konkret at man har udeladt den der gør noget aktivt.
- Passiv: “Teksten skrives” / “Teksten bliver skrevet”
- Aktiv: “Hun skriver teksten”
Passivt sprog som problem
Den passive form udelader den der handler = subjektet i sætningen. Det er ofte et problem i mange officielle tekster, fx fra kommunen, forsikringsselskabet, staten ellerbanken, fordi den skrivende gerne vil have folk til at gøre noget aktivt eller forholde sig aktivt.
Eksempel – “I henhold til tidligere skrivelse henstilles det til, at der tages handling på foregående problemstilling, så sagen hurtigst muligt bliver løst.”
Der er tre passiver i sætningen. Det klare problem ved den slags sætninger er at ingen ud fra sætningen kan se, hvem det er, der skal løse opgaven. Læseren er faktisk ikke blevet meget klogere.
Blive-passiv og S-passiv
Der er to måder at bruge passiv s-passiv og blive-passiv.
- Han skal køres til arbejde, så længe han har dårligt knæ.
- Han bliver kørt til arbejde så længe han har dårligt knæ.
(1) Er den klassiske s-passiv, hvor (2) virker mere aktiv pga. præsensform af verbet (bliver), men blive-passiven gør at læseren ikke ved, hvem der kører. Var det en sag på hospitalet, ja så kunne den pårørende jo sagtens tro at hospitalet sørgede for transport af sig selv, men det står der bare ikke noget om – lægen kunne tænke at de pårørende selv sørgede for det.
Kan passiv undværes?
Ja og nej. Passiv er blevet gjort til et stort problem fordi især det offentlige har svært ved at lade være med at bruge passiv. Det er skidt for en offentlig organisation, fordi de lever af omgivelsernes positive syn på deres service. Ved at bruge passiv undlader man at gøre opmærksom hvem, der yder noget – og det er vigtigt at det offentlige viser at det yder en service.
Andre steder kan det virke direkte tåbeligt Ikke at bruge passiv: “Hvis du stiller din cykel her, fjerner Bent Jørgensen den uden at han er ansvarlig” – det virker for præcist. I stedet skriver man “Cykler fjernesuden ansvar”.
Indlæser ...
