Netværk af mennesker
Netværk er en effektiv og god måde at skabe vidensdeling, udvikling, sparring og energi i en gruppe, fx ansatte, fagfæller eller medlemmer. Men erfaringen siger at det kræver en bestemt tilgang. Den kan du få inspiration til her.
De første fejl
Ofte lader man blot folk mødes, eller man tror at de “skal da bare gå til nogle foredrag eller gå hjem-møder så kommer det der netværk af sig selv. Det gør det ikke. Netværk der ikke er styrede og har fast mødekadence er så tæt på intet værd, hvis ikke de er det modsatte: spild af alles tid og transport.
Grunde til at bruge netværk
Netværk er en måde at strukturere den uformelle vidensdeling og samarbejde, der allerede eksisterer i organisationen. Af og til kan det uformelle blive en aktiv og formel del af organisationen, men forbliver den uformel, så mister virksomheden reelt aktiver, når den der styrer eller har etableret netværket forsvinder. Derfor giver det mening at facilitere og administere netværk aktivt.
- De største kræfter eksisterer lokalt, men er ofte uformelle eller uden styring. Det giver uformelle ledere og tab af resurser fordi folk, der ellers kunne bidrage ikke får rum og mulighed for det.
- De personer der er specialister har ofte et dødt fagmiljø.
- De personer der skaber organisationen udadtil og indadtil sidder decentralt – det gælder mellemledere, linjeleder, projektledere, tillidsfolk, frontpersonale m.fl. De mødes kun sjældent. Et netværk kan hjælpe til tværgående forståelse, koordinering af budskaber, kampagner, møder, indsamling af best practice, skabe enighed og forståelsen og formidlingen af centrale budskaber.
- Der foregår mest kommunikation uden formelle rammer. Netværk kan være med til at koordinere “vandrørerne” eller “jungletrommerne” – alt det alle tror ingen andre ved.
Uformelt netværk
|
Formelt netværk
|
Kolleger mødes i egne grupperinger og snakker om løst og fast | Netværksarrangør inviterer til et struktureret møde med faste mål, planlagt form og udbytte – referater og opfølgning på konkrete aftaler. |
Det nye og mest aktuelle diskuteres – det der reelt udgør 1% fylder 99% af samtaleemnerne. | Det alle tager for givet kan debateres, deles, ordnes, evalueres. Det der fylder 99% kan forbedres. |
De ambitiøse geparder og gamle ræve styrer butikken. Resten ser passivt til og deltagere i ny og næ – enten pga. pligt, hygge eller pindemadder. Stor viden hos enkelte, der søger den og ønsker den af egoistiske hensyn. | Alle deltagere og får nyt syn på egen læring, egne kompetencer, viden om organisationen, roller, ansvar og nye ansatte har lettere ved at komme ind, bidrage og få et indblik i den organisation der træder ind i. Samme vilkår for alle. Virksomhedens mål i fokus. |
Kræver stor kritisk masse for kunne holde sig kørende. Kan være afhængigt af enkelte ildsjæle, som tager netværket med sig graven eller til et nyt liv, når de går med kartoteket over hvem der ved hvad. | Der er åben adgang til at vide hvem der har hvilke kompetencer, stor sandsynlighed for at man selv kender den rette person i virksomheden ved opgaveløsning. Ingen eller lav risiko for at netværket forsvinder med enkeltpersoner. |
Naturligt højt engagement. Mange ideer kommer nedefra og forskellige tilgange til opgaver alt efter hvem der tager dem. Stor vilje til at få tingene løst og højt ansvarsniveau. Sårbarhed over for personlige emner. | Kræver aktiv indsats at opretholde energi og moment. Kræver at opgaver får engagement. Middel eller lav vilje til at løse tingene, og ligegyldighed over for ansvar. Lav sårbarhed over for personlige emner. |