Netmedier og Web 2.0
Gør hjemmesiden til et værktøj
Ofte er hjemmesiden en opslagstavle der sjældent bliver opdateret. Eller også er det en mands arbejde, der afhænger af om hjemmesiden overhovedet har et liv. Gør hjemmesiden til en del af den service, eller det produkt I yder.
Indhold
Gennemgang og analyser af deltagernes hjemmeside eller eksempler fra andre hjemmesider. Hvordan kan man tænke hjemmesiden ind i virksomhedens ydelser og kontakt med brugerne, kunderne, borgerne og andre målgrupper. Hvordan man bruger sin statistik, og hvordan man forbedrer evaluerer og udvikler hjemmesiden for små midler. Alt efter deltagernes mål og niveau, vil der være mere eller mindre teknik inddraget.
Målgruppe
Mindre virksomheder, undervisninginstitutioner og organisationer. Webmastere der er selv eller virksomheden der vil lære sig at bruge netmediet bedre uden at overskride sit budget.
Form
Enten som kursus for flere netansvarlige eller som workshop for virksomheden. Deltagerne kommer både igennem øvelser og skal foretage analyser af hjemmesider. Derudover vil der være gennemgang af teori om hjemmesider og brug af netmedier.
Mål
Målet er at deltagerne kommer hjem med en tjekliste for udvikling af egen hjemmeside eller et procesdokument ud fra hvilket de kan begynde arbejdet med at forbedre en hjemmeside. Deltagerne skal tilegne viden om netmediet og dets muligheder og brugernes adfærd på nettet.
Ved et foredrag er målet at deltagerne får indsigt i netmediet som kommunikationskanal og hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside.
Kontakt ELKAN for at høre mere om kursus eller foredrag om hjemmesider.