LIX-tal

Her kan du læse om lixtal, og hvad LIX er for noget, og hvad LIX kan og ikke kan bruges til. Det er nemlig ikke alt LIX er godt for. Det mest skræmmende er, at man bruger det til så meget.

Brug af Lixtal

Lix bruges bl.a. af biblioteker og til at vurdere brug af bøger til klassetrin i skoler. Desværre har Lixtal en del problemer, som du får lidt indsigt i her. Lix er smart, nemt og fantastisk at regne med, men hvad lix-tallet siger i sig selv er måske mere tvivlsomt og diskutabelt.

Lixtal fordi…?

LIX står for LæsbarhedsIndeX. Lix skulle sige noget om, hvor læsbar en tekst er, men det gør Lixtal ikke altid. LIX siger f.eks. ikke noget om typografi og tekststørrelse, der også kan have noget med tekstens læsbarhed at gøre.

På grund af formlen for lixtal, siger det resultat, man får, mest noget om, hvor svær teksten er for svage læsere (læsere der læser svarende til 2-4 klasse i folkeskolen)

Hvad du ikke kan bruge Lix-tal til

Lixtal kan ikke bruges på alle tekster. F.eks. er ord som “børnefødselsdagslagkage” eller blot “fødselsdagsfest” lange ord i en lix-tælling, men ikke særligt svære ord for de fleste. Til gengæld er et ord som “crux” eller “rambus” nok ikke ord de flest kender, men de vil alligevel tælle som lette i en lix-tælling. Et ords lethed handler om genkendelighed og afkodning – ikke af dets længde.

Derfor skal man være varsom, når man bruger lixtal. Enhver tekst er lige så høj grad afhængig af sin læser, som af tekstens sprog. F.eks.: Hvis du sidder i en bil,…

Homogen tekst

Lixtal skal bygge på en homogen tekst, dvs. en tekst der ikke skifter stil undervejs. Disse tekster kan man slet ikke bruge lixtal på:

• opremsninger.
• dialog / replikker – i teaterstykker.
• poesi, lyrik og sangtekster
• Brugsanvisninger og vejledninger.
• Sprog der falder uden for tekstens øvrige stil, f.eks. citater eller dialog mellem personer i skønlitteratur.
• overskrifter.
• tekster til billeder.
• optegnelser, som telefonbogen og andre registre.

Hvordan beregne lix

LIX beregnes efter en formel, der giver et tal. Tallet sammenlignes med værdier i et skema. Det er så meningen at det siger noget, om hvor svær teksten er.

Lix = Gennemsnit af antal ord pr. punktum i teksten + procentdelen af af ord på 7 bogstaver eller derover.

Kancellistil

Lixtallet siger noget om tekster der er skrevet i kancellistil.

Hvis du tænker, I er plaget af kancellistil, så kan det godt betale sig at bruge lixtal, som et fingerpeg – et fingerpeg – om hvor svær teksten er. Mange virksomheder og offentlige organisationer kan med stor fordel bruge lixtal, som et fingerpeg til de ansatte om, hvornår deres sprog er tæt på kancellistil. Især hvis man har mange, der ikke er trænede i sprog og kommunikation.

NB.: Teksteksemplerne er ikke nødvendigvis svære. De optræder som typisk at have et givent lixtal. Man kan sagtens skrive en let lovtekst eller en svær børnebog.

55 < + Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.

45 -54  Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.

35 – 44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.

25 -34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og det skønlitteratur for voksne

24 >  Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur

Sådan finder du lixtallet

Lix = Gennemsnit af antal ord pr. punktum i teksten + procentdelen af af ord på 7 bogstaver eller derover.

Du skal altså gøre følgende:
1) Tæl alle ord i teksten (O)
2) Tæl alle punktummer i teksten. (P)
3) Tæl alle lange ord, dvs. ord på 7 eller flere bogstaver (L)
4) Divider O med P, O/P = antal ord pr. punktumlængde. Skriv det ned – afrund til hele tal eller brug én decimal.
5) Divider L med O og gang med 100, L/O x 100 = Procentdelen af lange ord i teksten. Skriv ned som før.
6) Læg dine tal fra 4 og 5 sammen. Du har så tekstens LIX-tal.

Aflæs dit resultat i skemaet

Kance-hva?

Kancellistil er en sprogbrug, som du måske kender fra lovtekster. Ordet kommer af “kongens kancelli” – datidens regeringskontor. Det er en sprogform, der ligger meget langt fra vores talesprog, og derfor er den uvant for os – de fleste bruger deres talesprog mere end deres skriftsprog. Trods alt.

Kancellistil er kendetegnet ved lange sætninger (kaldes også perioder).

• abstrakt ordvalg.
• brug af verbalsubstantiver.
• brug af verbaladjektiver.
• forvægt i sætninger, så verbet kommer langt henne i sætningen.
•  sammensatte ord

Formålet med kancellistil er at skabe en upersonlig og utvetydig stil. Det betyder dog, at der skal mange opremsninger til, førend de mange forbehold i lovgivningen er afgrænset.

Kancellistil kan i dag mest betragtes som et fagsprog eller en genre. Jurister kan godt bruge kancellistil – på samme måde, som unge kan udvikle et gruppesprog, der holder sammen på gruppen, og som man må lære for at blive optaget i gruppen.

Problemet opstår først, når advokaten eller den unge skal til at henvende sig til andre, som ikke kender og er vant til den sproglige genre – fx kancellistilen.