Julen og nisser

I julen bruger vi en række ord som vi ikke lige har til hverdag, så her er lidt om de specielle ord for højtiden.

Nisse som i Niels

Nisse er en afledning af navnet Niels. Niels kommer fra Nicolaus (jep, det er også blevet til Nikolaj). Første dansker som med sikkerhed hed Niels, var den danske Kong Niels, 1104- 1134. Nissen optræder første gang som “gårdboere” der hjalp til i 900-tallet på Island, men den danske julenisse optræder først i 1836, helt præcist i Constantin Hansens tegninger. I 1850’erne udvider nisserne med deres familie med nissekoner og børn. Kravlenissen lander først i julestrømpen i 1947, hvor tegneren Frederik Bramming giver den liv og den for mange velkendte runde streg.

Hvad er en nisse?

En nisse er en husvætte – ja, tak, men hvad er en vætte – en vætte er egentlig et helårsvæsen og ikke kun et julefænomen. Vætterne bor under jorden og beskytter de huse der er omkring dem. Nisse er blevet et kælenævn for vætterne. Man måtte nemlig ikke sige navnet på dem, og man SKULLE behandle dem godt hele året rundt – altså ikke kun op til jul. Det er først senere – i midten af 1800-tallet – at de bliver tilegnet julen. De mest moderne historier jeg kender om noget der minder om vætter som underjordiske væsner, er Einar Már Gudmundssons historier fra Island i Regndråbernes Epilog.

Vætte?

Vætte er et fællesgermansk ord (vores sprogstamme) – ordet er beslægtet med væsen, men betød noget i retning af sag eller ting. Det kan jo bekræfte at vætter var nogle, man helst ikke skulle snakke om. Jeg har ikke kunnet finde et sted som siger at vætter er kommet til at hedde nisser, som øgenavn for det man ikke måtte sige. Et enkelt sted er der foreslået at det ganske enkelt skyldes nisseøl, som havde en nisse/vætte på etiketten.

Ordet jul 

Vi bruger ordet lidt som om at det er en ren kristen højtid, men ordet kan spores tilbage til år 200 i finsk som [ juhla ] – med helt samme betydning som vores jul i dag. her betød det slet og ret fest. Senere har ordet dækket en hedensk vinterfest

Jul 700 år senere  

Omkring år 900 har kristendommen fået så godt tag i lille Dannevang, at vinterfesten og den kristne højtid bliver slået sammen. Kun munkene var lidt knotne, for de ville have det skulle hedde kristmesse ( Christmas ), men de skæve vikinger holdt stædigt fast i julen.

Hjul og jul?

Der er faktisk en sammenhæng. Hjulet var et symbol på solen, og ved fester trillede man med brændende jul…. meeeen det er nok mere rigtigt at ordet har betydet “drejning” eller “nytår”. Det er ikke helt sikkert hvad jul egentlig kommer af. Andre forslag er at det er det latinske joculus = fest, eller at man når man var glad udstødte et “juhu” under datidens fester, og at juhu skulle være blevet til ordet jul.

Strygesild

I gamle dage skulle man efter sigende have brugt ordet “strygesild” om sild, der blev strøget hen over brødet, når der ikke var sild nok til alle. Det er muligvis også deraf udtrykket “det smager jo lidt af fisk” kommer fra. Smagen af sild er meget kraftig, bl.a. derfor er der også tradition for at silden til julefrokosten spises på en tallerken for sig. Snapsen skal efter traditionen tages til sidst for at fjerne smagen.

Juletræ og julekalender

Både juletræ og julekalender er importeret fra Tyskland og tyske traditioner. De første julekalendre optræder omkring 1930’erne i Danmark. Den oprindelige julekalender stammer tilbage fra begyndelse af 1900-tallet (1908). Oprindeligt bestod hver “låge” af et ark med en salme på den ene side og en illustration af et element fra salmen på den anden. For at skabe et vist moment af spænding skulle man have klistret papir oven på illustrationerne, som man så skulle løfte for at afsløre. Det antages at en sydtysk præstesøn, var ophav til julekalenderen, hvor han genskabte kalenderen, som et fænomen fra hans barndom. I Danmark er det først i 1932 at et dansk papirfirma udgiver og sælger julekalendere.

Juletræet er endnu ældre. Det kom ind i Danmark i 1808 hos familien Reventlow i Holsteinsborg, men allerede i 1400-tallet blev det brugt i Tyskland, hvor Hr. Reventlow havde hentet traditionen fra. I Tyskland var det håndværkerlauget, der holdt fest og bragte et pyntet grantræ indendørs. Der var stor modstand mod juletræet i Danmark, bl.a. mente Grundtvig at det var upassende. Først i begyndelsen af 1900-tallet slog juletræet helt igennem.

Julestrømpen og Skt. Nikolaus

Historien bag julestrømpen og julemanden kommer af historien om at en fattig mand i Tyrkiet var meget bekymret for, om hans tre døtre nogensinde ville blive gift, eftersom han ikke havde nogen medgift til dem.Skt. Nikolaus, som var biskop i Myra i Tyrkiet, kendte imidlertid alt til mandens bekymring og ønskede at hjælpe ham.

Juleaften, da pigerne havde hængt deres strømper til tørre over kaminen, smed den gode biskop tre guldmønter ned igennem skorstenen. Mønterne landede i strømperne. En i hver. Rygtet om mønterne i strømperne spredte sig, og stadig flere begyndte at hænge strømper op ved kaminen i håb om at modtage gaver.

Det gør børn stadig over det meste af verden. Skt. Nikolaus regnes for at være den helgen, der har lagt navn og de tidligste forestillinger om en julemand. Han er også børnenes helgen – foruden sømændenes og tyvenes. I Kilde: Kristendom.dk

Julemanden i Holland

Efter at have haft besøg af en hollænder, blev jeg fortalt at: I Holland hedder julemanden Sinta Klas. Han  kommer første gang d.5 december ridende på en hvid hest, så man skal sætte sine sko ud, så man kan få pebernødder og slik, men bedst er det, hvis man lægger en gulerod til hesten, som så er væk næste morgen. Juleaften kommer Sinta Klas med gaver til de artige børn, men sækken har han med for at tage de uartige børn med tilbage til Spanien, hvor han kommer fra. Op til ca. 2010 havde Sinta Klas små sorte elvere med, men det mente man efterhånden var racistisk, så de blev skiftet ud med små skægstubbede skumle hvide dværge / elvere – det er så bedre?

Vimmelkantet 

Ordet er  ideelt til enhver julefrokost. Ordet er Bellmanns – ja, ham svenskeren med viserne. Han smagte en svensk julepunch (det vi kalder glögg) og beskrev den som “Jeg blev så vimmelkanten at jeg ikke fandt hjem i seks uger.”

Lucia optog

Ordet eller navnet Lucia genkender de fleste måske fra det latinske lux = lys, men det ligger nærmere at man kaldte d.13. december for lussenatten = lysets nat, som var den korteste dag efter den Julianske kalender i det 14. århundrede, hvorfor man gik optog dengang – det er faktisk ikke helt rigtigt 🙂 Traditionen med luciaoptog stammer fra 1928, og er en, som vi danskere har hentet fra Sverige.

Lucia er en helgen, som levede i år 300. Hun var kristen i stedet for romersk troende. Dengang blev man straffet for at være kristen (det sker dog stadigt i visse lande). Historien er at når Lucia sneg sig ud om natten for at hjælpe de syge og fattige, så bar hun en krans af lys på sit hoved, for at kunne have hænder fri til at give mad og pleje de folk, der havde brug for hjælp. Historien siger også at da Lucia blev fanget og skulle straffes blev hun reddet af guddommelig indgriben. Det hedder sig også at Lucia siden rev sine øjne ud for ikke at friste friere (ja, meget skulle der til). Derfor opfattes hun også som en særlig skytsengel for de blinde.

Julemanden

Julemanden er en katolsk helgen fra Tyrkiets 300-tallet (ja, der kommer han fra, dengang hed det dog Lilleasien). Først i 900-tallet fik han i Vesteuropa sin fødselsdag i december. Han har mange forskellige navne Skt. Nikolaus, Santa Claus, Sinter Clas, Father Christmas m.fl. Egentlig var det hollænderne, der i 1600-tallet tog ham med til USA. Og ja, det skulle være ganske korrekt at det er Coca Colas PR-afdeling, der i 1931 har gjort julemanden rød og hvid, men det begyndte med den tegner Thomas Nast, der tegnede julemanden med en rød og hvid hermelinskåbe, som Coca Cola herefter udbredte . Til gengæld er det Disneys forfattere, der har placeret ham på Nordpolen med rensdyr – i Hollænd kommer han på en hvid hest. I Danmark optræder julemanden først i 1866, men får sit gennembrud med Louis Moe i 1898, der placerer julemanden i Grønland. Så selvom julemanden måske også er lidt nisset og kan blive mange hundrede år, så er han i moderne tid slet ikke så gammel alligevel.

Risengrød og ris a la mande

Nix, der er intet fransk over ris a la mande. Det er rent snobberi, der skyldes at det bedre borgerskab i Danmark i slutningen af 1800-tallet giver det en fransk klang og topper det med flødeskum, fordi den almindelige borger fik råd til ris til grøden. Det jo klart ikke, så fløde var dyrt og bum, så var den i skabet igen – risengrødens Ferrari var opfundet.

Julepynte

• 1808 – stjernen sættes på toppen af træet i Danmark som symbol på Bethlehems stjerne.
• 1870 – julehjertet opfindes i Danmark, sandsynligvis er det H. C. Andersen, der opfinder det flettede hjerte, men der er ingen dokumentation for det.
• 1870 – Peter Fabers sang fra 1848 har så meget tag i danskerne at et tysk glasfirma producere glastrommer som julepynt og danskerne sætter dem glad på deres juletræer. Ringen er sluttet.
• 1890 – kræmmerhuse optræder som udklipningsark, der kan samles og sættes på træet. Det er først i 1940 at vi får sangen Juletræet med sin pynt med tekst af Mogens Lorentzen, hvor kræmmerhuset med krøllet hank optræder.
• 1910 – juleengle ser dagens lys og bliver en del af den danske julepynt.
• 1914 – adventenskransen optræder i Danmark og i 1938 bliver den gjort kommerciel og solgt som “sønderjyske kranse”. Advent kommer af “adventus domini” = Herrens komme.

God jul, når du kommer dertil
fra Elkan