Jobansøgninger og jobsamtaler
Om at skrive jobansøgninger og gå til jobsamtaler
Et par råd og vejledning
Det sværeste ved enhver jobsøgning er at dine konkurrenter er usynlige. Derfor skal du fremhæve nogle sider af dig selv, som du kan stå inde for og som giver andre et ønske om at interessere sig for dig. I vores verden stræber vi efter at være individer og anderledes end alle de andre. Den der er mest sig selv sammen med andre har vundet – set i grove træk. Derfor er det overordnede mål at du skal fremstå som et individ – det er ikke så let som det lyder.
Jobansøgninger
Inden du søger job
De kloge siger at du skal undersøge, hvad det er for en virksomhed, du søger job i. Det kan man jo næppe være uenige i. Du skal først og fremmest være kritisk over for jobopslaget, hvis du søger på et opslag.
Hvis virksomheden skriver meget om sig selv, så er jobbeskrivelsen som regel mangelfuld og informationsløs. Det kræver en opringning og lidt benarbejde at få mere at vide. Inden du ringer, kan du stille spørgsmål til jobbeskrivelsen og skrive din egen præcise beskrivelse af, hvad du mener jobbet indebærer. Skriv fagtermer ned som du er usikker på, hvad mener. Ring op og stil spørgsmål – folk er som regel meget interesserede i at fortælle om jobbets indhold. Det viser at de har fået respons på opslaget, og at de har potentielle ansøgninger i vente.
Målet med din ansøgning
Husk at din ansøgning kun skal få dig til selve jobsamtalen. Den skal vise at du er kvalificeret, at du har forstået hvilken jobprofil der er tale om, og at du er interessant for virksomheden at bruge tid og kræfter på.
Sproget i din ansøgning:
Du skal ikke skrive som om du er til jobsamtale. Skriv i et let forståeligt og klart sprog – gerne tæt på hvordan du ville formulere dig mundtligt, hvis du fik tid til at forbedrede dig. Her kan du også bruge din viden om dem der skal ansætte dig: hvor godt kender de dit fag, er der noget du skal uddybe for dem, hvilke værdier lægger virksomheden vægt på, hvordan skal du indgå i arbejdet …osv.. Dit sprog skal både afspejle den kompetence du rummer og den person du er. Det er ikke altid klogt kun at spille på den ene hest.
Opbygningen i din ansøgning:
1) Hvad er din motivation for at søge og hvad kan du bidrage med? Lad være med at indlede med “Mit navn er… jeg er 32 år og har set jeres job i…”. Skriv hellere “I har guldet og jeg er de grønne skove.”, “Jeg er en pakkeløsning…” eller “Hvis jeg tænkte mere over livet end jeg allerede gør, ville jeg skrive en bog i stedet for at søge job hos jer….” – alting med måde, men du forstår sikkert forskellen.
2) Hvorfor skal det være lige i den virksomhed? Hvad kan du tilbyde? Hvilken værdi vil du være for virksomheden og hvilken værdi har virksomheden for dig?
3) Hvordan er du som menneske? Hvordan er du at arbejde sammen med? Hvilke menneskelige værdier lægger du selv vægt på? Hvad har værdi for dig på en arbejdsplads og hos dine kolleger?
4) En afslutning der viser, at du har mere af give af, og som de kan få et bedre billede af ved at indkalde dig til en jobsamtale.
Længden af din ansøgning:
Max. 1 A4-side med 1,5 linjes mellemrum og pkt. 12 skriftstørrelse. Tænk på det stakkels menneske der skal læse 30 – 300 ansøgninger igennem. Vælg gerne Times New Roman eller en lignende skrifttype. Det er den mest anvendte og lettest læselige font på trykt papir. Brug evt. en anden font til overskrifter og adressefeltet hvis det skal se smart ud.
Brug andre som læsere:
Hvis du ikke ønsker eller har råd til professionel rådgivning, så lad et par nære venner, veninder eller kolleger læse din ansøgning igennem. Spørg om de mener, at den giver et godt billede af den måde, de opfatter dig på. Lad være med at afbryde dem når de kommer med deres mening. Hold kæft og lyt – diskutér evt. bagefter hvad du ville med din ansøgning, og hvad de mener, du skal gøre for at opnå det. VIGTIGT: Genbrug aldrig din ansøgning 100%, skriv den altid om, når du søger en ny stilling.
Afslag på din ansøgning:
Der kan være mange årsager til et afslag. Får du mange, så ring og spørg. Det er altid tilladt at undre sig, og som regel forstår folk din situation. Får du ikke noget konkret at vide, så må du omskrive din ansøgning fra bunden og prøve med nogle forskellige typer ansøgninger. Du kan godt bruge en skabelon, men det bedste er at skrive sin ansøgning lidt om fra gang til gang til gang – det giver som regel det bedste resultat.
Jobsamtalen
Lyntips!
Din person er i fokus: Hvis du er kommet til samtale, så det i høj grad din person, der bliver gransket.
Se på alle når du taler: Det er med til at inddrage dem i samtalen og give dem mulighed for at tale og deltage i samtalen, og du viser, at du akcepterer deres rolle ved bordet, som nogen der skal høre på dig og vurdere dig bagefter. Du skal selvfølgelig virke naturlig, og ikke som en der fører blikket rundt i manegen, men bruge det som en del af den måde du taler på.
Du må gerne tale meget
Desto mere du taler, desto mere har du mulighed for at give udtryk for hvad du har forstået af jobbet, hvordan du vil løse arbejdsopgaver, og vise hvordan du er som person. Derfor skal du forberede dig, så du også har noget relativt klogt at sige. Når vi taler meget giver vi andre mulighed for indsigt i vores forståelse af verden, og det er primært det jobsamtalen går ud på – forstår du virksomhedens verden, og kan du deltage i den på lige fod med de andre. Igen: det er selvfølgelig ikke lige meget hvad du siger – det er her din forberedelse kommer ind i billedet.
1) Du bliver modtaget af en der følger dig til lokalet. Her bliver du måske spurgt om det var svært at finde. Her har du mulighed for at vise at du hurtigt kan indgå i en samtale, og dermed at du let kommer i snak og hviler i dig selv. Siger du bare “Nej”, så har du lukket samtalen og har givet udtryk for at du har styr på tingene , og at det egentlig at det var et lidt irrelevant spørgsmål.
2) Du træder ind i lokalet og giver hånd. Her er det vigtigt at huske deltagernes navne. Dem kan du bruge til at inddrage personer i eksempler, hvis du skal fortælle, hvordan du forestiller dig, det vil være at arbejde i virksomheden.
3) Du sætter dig og bliver budt noget at drikke. Det siger du ja tak til. Ikke kun af høflighed, men fordi de andre som regel også tager noget, og så opstår der en naturlig skramlen og løs tale, der kan skabe ro over situationen. Desuden kan du bruge din kaffe ellers sodavand til at holde små drikkepauser, hvis du skal have tænketid.
4) En fra virksomheden indleder samtalen, som regel er det den person med mest magt og reelt den der skal beslutte, om du bliver ansat. Indledningen er som regel en præsentation af virksomhedens ledelse, organisationens opbygning, hvem er hvem o.lign.. Her har du mulighed for at vise at du har læst på lektien og kan komme med et par input, men du skal ikke tale for meget her. Reglen er at det er virksomheden, som har første og længste tur i samtalen. Efter indledningen er der muligvis en præsentationsrunde af panelet. Vis at du er på og har “strøm på batteriet” – spørg gerne interesseret, hvis du har noget at komme med, men stil ikke mere end 1-2 korte spørgsmål.
5) Herefter er det din tur. Du vil som regel blive bedt om “at fortælle lidt om dig selv”. De fleste begynder med en kort opremsning af noget fagligt relevant, men sørg for at vægte, vise og fortælle om alle sider af din person. De har akcepteret at du er dygtig – det er derfor du er til samtalen, så de vil gerne se, hvad du ellers er for en størrelse. En god indgangsvinkel kan være at fortælle om et tidligere arbejde, relatere din kompetencer til arbejdspladsen og inddrage deltagerne i dine historier og erfaringer. Denne del af samtalen er så sikker, så du kan forbedrede dig på den hjemmefra og lære den udenad.
6) Spørgerunden indtræder når der kommer en naturlig pause i det, du har fortalt om dig selv. Men det bedste er at du leder samtalen hen på en åbning, hvor du inddrager virksomheden og jobbet i det, du fortæller om. Det får samtalen til at virke mere glidende og panelet får forhåbentlig en oplevelse af at I er ved at opnå en fælles forståelse. Tænk på de første dage i et nyt parforhold, hvor de fleste oplever at man snakker til langt ud på natten eller i flere timer i telefonen – der er nogle verdener der skal passes sammen, og noget tid der skal indhentes. Det samme gælder jobsamtalen.
7) Afslutningen vil typisk munde ud i “har du ellers noget du vil spørge om” – her er det ikke meningen at du skal sige ja og komme med den velforberedt liste. Spørgsmålet betyder egentlig “har vi afklaret vores forhold til hinanden”. Funktionen er den at panelet med god samvittighed kan beslutte om, du skal ansættes eller ej – der var ikke mere at sige og det er I enige om. Derfor skal du være ordentlig forberedt og få indskudt dine spørgsmål undervejs. Dine forberedelser med til at give panelet en opfattelse af at I har en fælles forståelse for virksomhedens arbejde, værdier, mål og sammensætning. Desuden giver det dig indblik i om det er et sted, du ønsker at blive ansat.
Der findes ikke et fast sæt spilleregler
Der er ingen faste spilleregler for hvad du må og ikke må ved en jobsamtale. Men der er selvfølgelig en grundstruktur, som vil ligne den, der er beskrevet her ovenfor. Du skal altid vægte hvor højt spil du kan tillade dig – hvad du kan sige og ikke sige. Derfor kan det også være en idé at søge jobs i virksomheder, hvor du ikke ved om du ønsker at blive ansat – bare for at øve dig og vænne dig til jobsamtalen som genre, og hvordan du aflæser panelets reaktioner. Har du en tendens til at blive nervøs, så kan det være en god mental øvelse at forestille sig at du sidder ved en familiemiddag med onkel Herbert og de andre – eller en anden situation hvor du har oplevet positive sider af dig selv, som du gerne vil trække på til en jobsamtale.
Afslag er nedslående – hvad gør du?
Afslag virker ofte virke frustrerende. Overvej om du ønsker svar på dit afslag, og hvilken type svar du søger. Får du mange afslag på dine ansøgninger, så må du ændre dem radikalt eller undersøge om der andre årsager til, at du ikke kommer til samtale. Skyd ikke skylden på dig selv og dine evner – der kan være mange forskellige grunde. Er der høj arbejdsløshed inden for dit fag? Er din timing rigtig? Er det fordi du har gået uden arbejde længe? Måske skal du nytænke dine karrieremuligheder – Man kan sagtens ende som IT-chef selvom man er cand.mag. i historie.
Har du fået afslag efter en jobsamtale, så bør du næsten altid ringe og spørge, hvorfor du ikke fik jobbet. Nogle gange får man et svar man kan bruge – andre gange vil de ikke lukke op for den store pose med sandheden. Nogle folk kan man ikke sammen med, og det kan man ikke forandre på nogle timers samtale. Det er det folk løseligt kalder for “kemi”. Det problem kan du delvist komme i forkøbet ved at øve dig på at være til samtale, ved at gøre et grundigt benarbejde og ved at kontakte virksomheden inden du skriver din ansøgning og tale med nogen fra ansættelsesudvalget. HUSK: Du skal også bedømme dem.
Det er ikke alle jobsamtaler du skal kunne forklare i et tilbageblik. Tag de ting du kan bruge konstruktivt og læg de andre langt væk. Hvis du har være til samtale, så ved du i det mindste at din ansøgning virker og så skal du kun til at fokusere på selve samtalerne.