Kommentarer fra seminar hos Berlingske Tidende afholdt i 2002
Fire virskomheder mødtes i 2002 hos Berlingske Tidende til at diskutere storytelling ved et seminar afholdt af Berlingske Live. Grand Jean (Godnethistorier), DSB (Harry), Danske Bank (Gør det du er bedst til), Falck Group 4 (Virksomheden gennem 100 år).
– af Mikael Elkan
Storytelling som begreb
Storytelling har den ulempe at det i sin spæde start anvendes på hvad som helst. Fra hændelser der forløber over tid til situationer hvor nogen fortæller noget til andre, fra bevidst forsøg på at implementere værdier i virksomheder ved at fortælle til medarbejderne til aktantmodeller, fra det mundtlige eventyr til formidlingsteknik og metafor eller ikonet med den bagvedliggende fortælling…osv..
Det brede spektrum af storytelling sås klart ved et arrangement hos Berlingske Tidende om storytelling, hvor kommunikationsbureauet Grand Jean, Falck, Danske Bank og DSB, fremlagde deres syn på storytelling.
Danske Bank – historik og værdiimplementering
NN fra Dansk Bank havde flere udlægninger af storytelling. Den første var virksomhedens kronologiske historie – antallet af og navne på banker der var fusioneret igennem tiden. Et andet aspekt af denne fortælling var historier om succes, om lederes valg og kriser, om at vise potentielle isbjerge for banken som medarbejdernes Titanic
DSB – ikonet Harry og imageopdyrkning
DSB’s repræsentant gjorde eksplicit klart at storytelling ikke var udgangspunktet for figuren Harry i DSB’s reklamer. Han forsøgte dog alligevel at give bud på hvad storytelling var. Som udgangspunkt er Harry en gentaget historie om en anti-helt, som ikke kan se sin lykke – at toget er det eneste rigtige transportmiddel, og at biler er noget møg. Det er den “fortælling” som gentages igen og igen. Samlet set er der ikke noget narrativt forløb i Harry-reklamerne.
Figuren Harry henter sin inspiration direkte fra Disneys Anders And. Målet har således ikke primært være at skabe en historie, men at forbedre et DSB’s image via en figur som passede til DSB’s værdier – eller rettere var et modbillede af en undersøgelse DSB havde fået lavet, hvor de scorede højt på arrogance. At Harry blev en dukke skyldes at det fiktive univers tager noget af alvoren ud af at man kritiserer bilisterne for ikke at indse, at det er smart at tage toget. Og her har DSB lykkedes. De har forandret deres image, men stigningen i passagerer har ikke været nævneværdig, da seminaret blev afholdt i 2002.
Falck Group 4 – fortællinger i det skjulte
Falcks umiddelbare formål med at anvende storytelling er (var) at de i 2006 fylder 100 år. De havde vurderet at de ville have behov for at finde organisationens historie, og at den historie findes hos medarbejderne – i frokoststuen, på arbejdspladsen og ude i mødet med kunderne. Derfor ansatte folk to personer til at opsnappe og indsamle disse fortællinger til at rekonstruere Falcks fortælling.
Det er en generel problemstilling inden for storytelling, som Falck har kastet sig over 1) Hvor findes fortællingerne 2) Hvordan indsamler man dem 3) Hvordan gengiver man dem uden at fratage fortællingen sin autencitet og oprigtighed.
Så vidt jeg har kunnet opspore blev det til en dvd til medarbejderne om Falcks historie. Den falckredder jeg talte med viste ikke udpræget stor begejstring for at få en dvd om sin arbejdsplads i julegave. Her kommer nogle helt andre værdier i spil, hvor virksomheden bør overveje hvem modtageren er. Ikke alt er bevaringsværdigt for alle. Hvad den øvrige reaktion har været hos Falck, har jeg ikke kunnet få oplysninger om.
Grand Jean og Godnethistorier
Bureauet Grand Jean har skrevet en bog med titlen Godnethistorier. Dens emne er hvordan man anvender historiefortælling / storytelling på nettet. Bogen er ganske glimrende til at komme i gang med, men i det lange løb virker den desværre mere som lancering af et nyt produkt fra Grand Jean frem for et bidrag til faglitteraturen.
Hvad Grand Jean derimod er gode til, er at bruge retorikkens redskaber, men her er der intet nyt under solen. Efter min mening burde Grand Jean været blevet på sin flise i stedet for at lefle for den tids modeord – storytelling.