Fokusgrupper
Her finder du et par ideer til at gennemføre og bruge fokusgrupper som redskab til at få en forståelse for den adfærd eller baggrund for holdninger de personer har, som du gerne vil undersøge. Et vigtigt skridt er at finde folk, der passer i den målgruppe du vil undersøge.
Hvornår skal du vælge en fokusgruppe
Fokusgrupper er en metode hentet fra sociologiske undersøgelsesmetoder.
Det er en kvalitativ metode, som er god til foranalyser eller til komplekse tilbagemeldinger fra informationer i form af svar på åbne spørgsmål, som man ikke kan opnå svar på i et spørgeskema. Dvs. en fokusgruppe er god, når man gerne vil have udsagn, diskutere forslag til løsninger og en baggrund for holdninger og argumenter frem for statistik og tal, som ikke giver udtryk for den baggrund deltagerne svarer på. Med en fokusgruppe får man noget at vide om hvordan informanterne opfatter deres egen adfærd, baggrunden for at de gør det de gør, og hvordan de forstår en bestemt problemstilling eller et bestemt produkt.
Eks.: ”Tallene viser at nærmeste leder er vigtigste kilde til information.” En fokusgruppe kan bruges som opfølgning til at få viden om hvorfor – skyldes det mangel på tillid til personalebladet, kunne en lederblog gøre det samme, er der møder nok, hvor får man ellers informationer fra…osv.
Gør dig klart hvad det er der skal undersøges, og hvad der er problemet. Har de personer, der har bestilt en fokusgruppe gjort sig klart om det er det rigtige at gennemføre: hvilket resultat og svar skal du gerne ende op med, og hvordan skal det bruges i det videre arbejde.
Fokusgruppers styrker
Det er et hurtigt redskab at stille på benene, som ofte giver mange overordnede konklusioner, der kan belyse de problemer, man står over for. Det er godt til at give et billede af gruppens normer og opfattelse af deres egen verden og af deres sociale interaktion. Fokusgruppen giver helt andre muligheder for interaktion og diskussion end et enkeltinterview eller et spørgeskema. Det kan man bruge positivt ved at stille gruppen opgaver eller tage stilling til konkrete problemer. Fokusgrupper er rigtigt gode til at producerer meget data, som man ellers skulle finde ved at bruge flere dage på at observere og deltage i det daglige arbejde.
Fokusgruppers svagheder
Under fokusgruppeinterviewet skal moderator hele tiden sørge for, at der er balance i gruppen, så der ikke er en enkeltperson, der hele tiden etablerer emne, drager konklusioner eller på anden måde dominerer holdninger og meninger.
Fokusgrupper kræver at de deltagere man har rekrutteret er taget fra en homogen gruppe, hvis man ønsker at drage store konklusioner, som man kan overføre og sammenligne på fx statistiske data. En del af forberedelsen er derfor rekrutteringen, så man får deltagere, der er så præcist som muligt i målgruppen for det fænomen man vil undersøge. Her kan eksterne bureauer være gode hjælper, da de ofte har store databaser og faste grupper de kan rekruttere fra.
Det kan i visse tilfælde være svært at afgøre validiteten af de udsagn deltagerne kommer med, og ofte er målet netop ikke at have en homogen gruppe af deltagere, da det kan være nødvendigt netop at få forskellige holdninger og meninger i spil.
Det kan være vanskeligt at afrapportere de holdninger, som fokusgruppen giver udtryk for. Derfor kan det være godt at lægge et element af styring ind, hvor moderator tager ordet og eksplicitere hvilke konklusioner gruppen er nået frem til.
Eks.: Moderator kan samle op fx ved ”Er det de her tre problemer I mener, er de vigtigste?” – det giver et element af at moderator får feedback på sin egen forståelser, og at deltagere der ikke har talt om emnet tidligere kan komme til orde. Moderator kan også lukke et emne ved at afbryde og tage en bordet rundt-udsagn, så alle får 30 sek. til at sige deres mening.
Forberedelse
Man skal gøre sig klart:
- Hvilke fænomener skal deltagerne tage stilling til?
- Hvad vil man gerne have svar på om fx deres holdninger, adfærd eller forbrug?
- Hvad skal produktet være af gruppeinterviewet?
- I hvilken form skal produktet afleveres? Skal deltagerne give svar? Skal de lave lister, plancher… eller andre produkter?
Ofte er en fokusgruppe bestilt af andre end de personer, der skal udføre den. Det er vigtigt at den der udfører fokusgruppen forstår problemstillingen 100%. Det er vigtigt at holde nogle forberedende møder, hvor alle der enten har bestilt eller skal udføre fokusgruppeinterviewet bliver enige om og klar over problemstillingen og formål.
Design av spørgeguide
Spørgeguiden skal hjælpe moderator af fokusgruppen til at styre interviewet af deltagerne. Fx kan der være konkrete emner, som moderator skal komme omkring, eller helt specifikke spørgsmål, som moderator skal have gruppen til at tage stilling til.
En spørgeguide kan være lukket eller halvåben for at give fokusgruppen en struktur. Det bedste er, hvis man kan konkretisere eller komme med eksempler på det, man gerne vil have gruppen til at tage stilling til. Det kan fx være en film, en planche, en udtalelse, et produkt som gruppen laver delt op i to hold og præsenterer for hinanden, et fremtidsscenarie, en artikel, hjemmeside…osv.
Man bør vælge om man vil være meget styrende, og især bør man vælge hvad man SKAL have svar på.
Finde deltagere
Overvej hvem du vil inddrage for at få svar. Ønsker du en spredning i alder, køn, uddannelse, bopæl, indtægt, engagement, viden om emnet…osv. Hvem har du brug for at spørge for at kunne komme rundt om de emner, der skal belyses.
Gennemføre fokusgruppen
Tid:
- En fokusgruppe bør minimum tage 1½-2 timer. Ofte tager de længere tid (3-4 timer) hvis man skal rundt om et stort emne, eller teste konkrete produkter. Som tommelfingerregel er man først sikker på at alle er ”blødt op” efter 1 times interview. Omvendt kan deltagerne blive “testtrætte” hvis testen er for ensformig eller ikke involverende nok.
Tjekliste:
- Invitation med forklaring om hvad interviewet går ud på.
- Evt. spørgeskemaer til at afdække deltagernes demografi, forbrug af et produkt, holdninger eller andet; det kan være med til at justere ens konklusioner i forhold til om man har valgt de rigtige til at deltage.
- Forplejning; kaffe, te, vand, frugt, kage.
- Et mødelokale uden for meget støj omkring.
- Navneskilte.
- Blok og kuglepen til at tage noter
- Evt. udstyr til at optage
- Instruktion af evt. observatører om hvordan de skal forholde sig.
- Opstille borde og stole inden fokusgruppeinterviewet begynder.
- Tavle eller andet materiale, hvis deltagerne eller du skal forklare noget.
- Velkomstbrev, som du kan læse op af eller tjekliste for at forklare hvad der skal foregå og hvad rammerne er.
Deltagere:
Moderator styrer fokusgruppen og skal sørge for at drive samtalen frem. Det kan ske ved at udpege enkelte til at kommentere på et emne, som er oppe; udpege enkelte til at gennemgå en test af et produkt; støtte en deltager, hvis de øvrige udtrykker stor uenighed. Informanterne skal passes og plejes og være helt sikre på hvad der skal foregå, hvor det skal ske, hvor længe det varer og hvad det skal bruges til bagefter. Observatører er en mulighed. De kan være gode til at give input til de konklusioner der skal drages bagefter. Det kan være i forhold til om man har glemt noget, taget for meget eller for lidt med af noget. Optagelser er en anden mulighed. Det kan fx være ledere eller fagpersoner, som har interesse i emnet. Det vanskeligste kan være at gennemskue hvordan deres tilstedeværelse påvirker det deltagerne har lyst til at udtale sig om. Hos konsulenter er der ofte mulighed for at sidde bag et ”envejsglas”, så observatørerne kan se deltagerne, men ikke omvendt.
Forløbet:
Indled med at forklare rammen, målet og sætte spillereglerne for fokusgruppen. Som en indledning kan det være en god idé at tage en hurtig runde, hvor man beder deltagerne om sige deres navn, stilling samt evt. erfaring om emnet. Mest for at alle har sagt noget og for at give moderator en fornemmelse af om deltagerne er rigtigt udvalgt. Det kan bruges senere til at styre, hvem der skal spørges direkte, fx hvis en der ved meget om emnet er meget tilbageholdende, man har brug for en specifik fagpersons udsagn. Under runden er der tid til at du kan lave en tegning over ”bordplanen” med deltagernes navne – det hjælper til at genkalde sig hvem der sagde hvad til den senere rapport. Efter hver spørgerunde, eller hvor et emne har været diskuteret er det en god idé at drage en samlet konklusion, ”…så det I mener er…”. Skriv det evt. op på en tavle, så deltagerne selv kan følge med i hvad de tidligere har sagt og ikke gentager det, så tiden bliver brugt bedst muligt. Afslut med at fortælle hvad der skal ske efter de har deltaget og hvad det bliver brugt til. Skal de forvente at se det? Hvem får det overleveret? Hvornår kommer rapporten? Må de læse den?
Resultater af fokusgruppeinterviewet
Du skal gøre det klart over for dem der har bestilt fokusgruppen hvilke resultater de kan forvente, og hvad de skal og kan bruges til.
Alt efter resultaterne er det en god idé at gøre sig klart hvordan der skal følges op.
Husk at informere deltagerne om hvad det endelige arbejde bliver brugt til, og evt. aflevere en gave eller andet som tak for deres deltagelse. Ansatte deltager ofte for at få en ”åben kanal” hvor de kan sige deres mening om arbejdspladsen eller de forhold de arbejder under.
Aflæg rapport
Den endelige rapport bør indeholde:Fakta omkring afholdelse af fokusgruppeinterviewet; deltagere, sted, tid, deltagernes forudsætninger og profiler, udvælgelse.Evt. forbehold og fejlkilder i relation til de konklusioner der skal drages.
Kvikguiden
- Hvorfor skal der laves en fokusgruppe? Hvad er det der skal undersøges, og hvad er problemet. Har du nok informationer til at kunne sætte dig ind i problemstillingen, og det der skal undersøges?
- Få afklaret hvad det er gruppen skal tage stilling til, dvs. hvad skal resultatet være. En fokusgruppe kan give holdninger og være en foranalyse til en opfølgende analyse eller langsigtet tiltag. Fokusgruppen skal helst give nogle resultater, som man kan agere på eller konkludere på til at designe en kvantitativ undersøgelse. Lav en brainstorm over emnet og problemstillingen.
- Lav en spørgeguide der består af åbne spørgsmål, eller opklarende spørgsmål, dvs. hvor deltagerne blot skal beskrive. Det giver gruppen mulighed for at byde ind på om de har det samme verdensbillede.
- Send spørgeguide til godkendelse, så det er klart om det er det rigtige, der bliver afdækket.
- Beslut hvilke spørgsmål deltagerne som minimum skal svare på, og hvilke der kan være halvåbne.
- 10 deltagere er maksgrænsen. Får man flere end det er der som regel nogen der trækker sig ud af samtalen eller nogen, der får plads til at dominere det hele og ikke bliver modsagt. Det giver meget arbejde til moderator og en dårlig sammensætning af gruppen i forhold til at diskutere.
- At instruere deltagerne ved begyndelse: hvad går et ud på, hvem er til stede, hvor lang tid varer det, hvem skal bruge resultatet, hvad er deltagernes rolle.
- At du som moderator af gruppen ikke skal blande dig med mindre samtalen kører af sporet eller nogle direkte trumfer de andre. Moderators rolle er at holde samtalen kørende og inddrage de deltagere der ikke bliver hørt under de forskellige emner.
- Det kan være en god idé at have noget konkret som man vil have gruppen til at tage stilling til. Et eksempel, en tegning, en model eller bestemte udsagn. Det giver en god dialog og holder tingene konkret.
- Husk at takke deltagerne efter eller før, så de er helt klar på at vi er glade for at vi bruger deres tid. Forklar dem hvordan der bliver fulgt op på det de har bidraget med.
- Aflever en rapport til den der har bestilt fokusgruppen. rapporten bør som minimum indeholde fakta omkring udførelsen (tid, sted, deltagere, problemstilling, formål, spørgsmål, forløb), konklusioner og forslag til hvordan der skal følges op.
- Formidl resultaterne til de interessenter der er i forbindelse med arbejdet med det emne, som fokusgruppen har diskuteret.
Indlæser ...
