Få styr på grammatikken
Dansk grammatik er en udfordring! Hvornår hedder det nogen eller nogle? Ad eller af? Inden for eller indenfor? Synes eller syntes? Hedder det ud at se eller ud og se? Hvad betyder forfordele – har man fået for meget eller for lidt? Staves det mayonnaise eller majonæse? Hvad er forskellen på han kyssede sin kone og han kyssede hans kone? Hvornår hedder det ligge/lægge og hængte/hang?
Formålet med kurset
Deltagerne får styr på grammatikken, styrker den sproglige bevidsthed og får nemme huskeregler, der kan hjælpe med til at skrive et korrekt og flydende dansk.
På kurset arbejdes der med
· Sproglige unoder på sætnings- og ordniveau
· Tegn og tegnsætning
· Grammatisk komma
· Kryds og bolle-metoden og idiotkommaet
· Forkortelser og apostroffer
· Typiske grammatik- og stavefejl
Kursets form
Deltagerne skal være indstillet på at bidrage aktivt på kurset. Dagen veksler mellem oplæg fra underviseren, eksempler på klassiske sprogfejl, praktiske øvelser og diskussioner i grupper og plenum. Hvis deltagerne har konkrete sproglige spørgsmål, er de velkomne til at sende dem til underviseren forud for kursets start.
Målgruppen
Kurset varer 1 dag og er for alle, der arbejder med sproget og skriftlig kommunikation, og som derfor har brug for at have helt styr på den danske retskrivning og grammatik.
Kontakt
Kontakt ELKAN for at høre mere om kurset i mundtlig formidling