Det gælder om at kunne sætte sit fingeraftryk
Genkendelsens glæde står først
Vi elsker at blive genkendt. Både børn, voksne og virksomheder lever åndeligt og fysisk af at blive genkendt. I vores verden er det et tegn på succes og velvære at andre mennesker ved hvem man er – uden at man behøver forklare sig.
Genkendelse er et væsentligt aspekt ved vores liv, som primært skaber tryghed og sikkerhed. Tænk banalt: du genkender dit soveværelse om morgenen, du genkender din kaffekop og din familie – det findes der mennesker, som ikke kan. Du genkender ord på en skærm eller et stykke papir, det findes der også mennesker som ikke kan.
Samhørighed
Genkendelsen siger noget om hvem vi hører sammen med, men genkendelsen siger også noget om vores egenskaber – andre individer forstår at vi bliver genkendt af mennesker i vores gruppe, og de bedømmer dem, som genkender os. De vurdere om de selv er inden for eller uden for den gruppe du er med i. Det lyder jo meget filosofisk, men er egentlig ret simpelt. Tag ethvert fotoalbum ud af reolen og du vil finde mindst et foto med en gruppe mennesker, som kigger ind i kameraets linse og mennesker i baggrunden, som er uden for gruppen. Omvendt reagerer menneskene i baggrunden ikke på kameraet eller gruppen – de forstår hvorfor de gør, som de gør.
Det samme finder sted på arbejdspladser – både hvad angår kontorer, kantinen, møder, telefoner, beklædning…osv.. En virksomhed kan hurtigt deles op i hvem som hører sammen med hvem – men også hvem som har mulighed for at deltage i andre fællesskaber i virksomheden, eller hvor meget det kræver at kunne blive optaget i andre fællesskaber. Bliver man til maskotten, som de andre smådriller eller bliver man til en spiller ved bordet fordi man har chefens ord, alder, tøj og cv’et i orden?
Et fingeraftryk skal holde i retten
Virksomheder skal være gode til at sætte deres fingeraftryk både eksternt og internt, men virksomheder skal også vide hvor de sætter det. Det koster at være i fokus. Hvis man er stor, så får man ekstra megen opmærksomhed, og så ryger man automatisk i mediemanegen, når man laver fodfejl.
EKS.: LEGO lånte de new zealandske maoriers guder til navne på legetøj – den gik ikke, og maorierne sagsøgte LEGO, som lynhurtigt undskyldte og indgik en aftale. Sagen var professionelt håndteret og ude af medierne inden 24 timer. LEGO kunne beholde deres navn og ry – og kom ikke til at stå som en kapitaltænkende virksomhed som udnyttede et stakkels fattigt og udpint kulturfolk.
Virksomhedens tredje hånd
Omvendt kan et kendt navn være virksomhedens tredje hånd, som arbejder ganske gratis og i døgndrift. Det gælder både når man skal rekruttere medarbejdere, når man ønsker at udvide til nye forretningsområder, når man lancere nye produkter, når man skal profilere sig i medierne og når man skal have medarbejdernes gode vilje til at få virksomheden til at fungere.
Aftrykkets udødelighed
Et godt fingeraftryk er så forankret at det går hen og bliver til et begreb eller til navnet på selve varen. De færreste tænker på at det kun er Sony, som har ret til at kalde noget for en Walkman eller Discman, at mærkat oprindeligt var et firmanavn for nogen som lavede, ja, mærkater, eller at Rockwool bare er et ud af mange isoleringsmaterialer. Det er jo både en lyksalighed og en forbandelse for en virksomhed at ens navn bliver så fasttømret. Ekspedienten viser dig ikke kun et Sonyprodukt, hvis du gerne vil se på en Walkman – han ved at du mener fænomenet walkman.
I den anden ende har vi mennesker som Molotov, Charles Boycott, Røntgen, the 4. Earl of Sandwich (som ønskede at kunne spise uden at skulle slippe sine spillekort) eller det britiske herresæde Badminton House (som lagde navn til sportsgrenen).
Indlæser ...
