3….og det er også lederens job at sikre løbende udvikling, støtte personlige fremskridt og i bedste fald udvikle folk så dygtige, at de forlader butikken for at spille på A-holdet, og hvis du..

4….tror at der er nogen, der skal fastholdes, så har du IMHO ikke forstået din opgave som leder. Det er den eneste sammenhæng, hvor folk i alvor bruger udtrykket “at fastholde” positivt. Det er det ikke. Ikke mindst fordi der ikke er tale om at fastholde de dårlige medarbejdere. Dem vil man bare af med, men man kunne jo håbe at de selv opdagede det, og det er…

5…nummer 5. Tal til alle som voksne mennesker. De gode som de dårlige – hvis du har bildt dig selv ind, at de findes i de kategorier. Der skal ikke være nogen skjult plan, forsøg på manipulation, skolegårdslogik eller en tur i “ledelsesrummet”, hvor vi taler om NN’s adfærd, der skal korrigeres. Hvis du har udviklet dine medarbejdere til at forlade holdet, så skal du være stolt. Hvis du kan hjælpe nogen til at indse, at det er ikke går, så skal du være glad og omsorgsfuld opmærksom, for de skal igennem en smerte vi alle kommer jævnligt: at indse vores begrænsninger, inkompetence, ufærdigheder, men selv det skal vendes til en snak om, hvor kan du så trives, og hvordan kan jeg hjælpe dig derhen, hvis det ikke er her. Tænk hvis du kunne sikre at vedkommende fandt et sted, hvor man kunne trives og lykkes. For er det ikke bare det vi alle gerne vil? Lykkes og føle at vi ok og accepterede. Så nej, der findes ikke dårlige medarbejdere, men der findes dårlige ledere, der er blevet blinde for at se, hvad det menneske kan bruge sine evner til. Det er lederens udfordring, begrænsning, inkompetence og ufærdighed. Og den eneste grund til at det i udgangspunktet opfattes som mere korrekt er, at du er leder, der tror at det er “dine” medarbejdere, der skal fastholdes eller løslades. Intet kunne være mere forkert.

Lederen skal være ansvarlig for organisationen som helhed. Ikke den enkelte. Lederens skal sikre det fælles heles stabilitet og overlevelse. Ikke den enkeltes. Jeg påstår at det ikke er svært at se det i den optik. Så er der ikke nogen svære samtaler, men vigtige, nødvendige og nogle gange følelsesmæssigt krævende samtaler.