Del og hel

- af Mikael Elkan

Døden er langsom

Og ildelugtende

døden er uden livretter

Og nyheder

Døden er besvær

Og tabte noter som ingen samler op

Døden er ikke at kunne savne

Men at miste og mærke mørke

Døden er meningsløs i sit navn og hjemløs i sin havn

“Goddag, jeg er havnløs

Jeg er havnet i ingenting

Jeg har taget meningen fra dine bunker

din stol, dit bord, dit ur og dine minder

Jeg tager dem ingen steder

men med mig når jeg går

Jeg tager dem fra dig,

de minder du ikke gav i dine år

Kom med mig, vi går tomhændede bort

Jeg sier dig fra livet, fra tiden, fra at savne, fra at længes, fra at ønske, fra at ville, fra at føle og forvente

så intet står tilbage, og du er så klar, som da du kom

Lad os give hånd.

Goddag, du nu er du intet, jeg er tingløs.

Om lidt er du, som jeg er savnløs, længelsesløs, ønskeløs, viljeløs, følelsesløs og forventningsløs.

Se mig i øjnene, jeg kan se hvem du er,

jeg genkender dig så snart du er her.

Du er intet, du er livløs.

Kom med jeg har det hele. Alt du skal bruge.

Der er ikke mere at dele. Ingen mandag i næste uge.”