Hvis du har børn kan de sikkert ikke længere se i din pladesamling, og dine bøger går måske heller ikke i arv, for reolerne er tomme. Dine bedsteforældres opskrifter er glemt til fordel for måltidskasser og sommerhuset, som du selv var i som barn sommer efter sommer, der har rodfæstet minder om naboer, snobrød og fodboldkampe i græsset er væk til fordel for frihed og AirBnB. Det er vel ikke et urealistisk billede af den moderne familie?
Intet ansvar
Det største grundlæggende problem i al udvikling siden 1990’erne er at skabe services, der giver frihed for alle, men stiller sig uansvarlige for at lade lågen til demokratiet stå åben.
De ejer intet, men påvirker mennesker, samfund, familier, kultur, strukturer, byer og landes infrastruktur. Facebook/ Meta, Google, AirBnB, Spotify, Netflix, TikTok, Snapchat, X …osv. De ændrer vores liv og verden på godt og ondt, men kan ikke drages til ansvar for noget af det. De udgør en mulighed for at true andre eller bringe uoverskuelig succes eller forandring af ens liv på splitsekunder – hawk thua – samtidigt med at de ikke har nogen direkte indflydelse, som der kan sættes en finger på, så har de al indflydelse og tilbyder services, som alles fingre sættes på. De har ændret økonomi, turisme, børneliv, voksenliv, byer, institutioner, skoler og kulturer med et stående argument om at “man kan jo ikke stoppe udviklingen”.
Er det udvikling eller afvikling
Man kan godt synes at udviklingen bare buldrer derudaf, men den har også afviklet en masse. SFO’er har svært ved at tiltrække børn til almindelige aktiviteter. Fotoalbums er ikke længere noget man bruger timer på at sætte i fotolommer, men er i værste fald 50.000 usorterede billeder eller mors profil på Insta, der udgør resterne af familieferien.
Livet er nu
Vi er mere tiltideværende end tilstedeværende. Vi skal leve i nu’et og dyrke øjeblikket i en helliggørelse af oplevelser, der samtidig er et skældsord af et lukket rum, hvor det er DIN oplevelse, som ingen andre kan få adgang til. Den er ukrænkelig. Det er ændringer, der er sket på baggrund af sociale medier, der har fået os til at udviske vores liv for øjnene af de kommende generationer, der er begyndt at tage pladespilleren frem og de gamle analoger kameraer. Det er helt forståeligt.
Stå fast og hold fast
For hvad skal man holde fast i, når alting flyder og forandres – især når det dyrkes som en dyd, hvor alt er flydende fra køn til alder til karriere til ejerskab og lejerskab. Det er intet under at ungdommen er identitetskrise og ikke har lyst til at sætte børn i verden i samme omfang, når alt er usikkert og man selv er usikker.
Sociale medier og internettet har hjulpet det på vej og skabt forandringer, der har været uigennemskuelige, mens vi stod i dem og inden spurgte til, hvad der var meningen med at have 1.000 streaks på Snappen eller 76.000 følgere på insta, der skal passes og plejes som en tamagotchi.
Der er ingen slutning på det andet end at efterlade medievrag i grøftekanten, som vi kun se små glimt af, før vi er videre til det næste. Vi lever på overfladen, hvor vi nemt går med på alt der rimer eller kildrer i maven, og ser det som en motivation til at kæmpe for en sag, som de færreste har sat sig 100 % ind i eller også så tror de, at de har, fordi sandheden er lige så flydende som virkeligheden.
Giv ansvaret tilbage
Hvem der skal have ansvaret er et godt spørgsmål, men nogen skal tage det. Alle kan ikke blive rige og alle kan ikke på tæt på centrum. Alle kan ikke følge alle på Insta, Snap, TikTok, Facebook, YouTube osv. og blive rige og berømte.Nogle bliver skadet, skamferet, truet, påvirket, ensomme, kede eller udvikler sig i en retning, hvor de ikke er selvhjulpne i livet. Og så har vi vel fejlet, hvis ikke, det er det vi bl.a. skal med de mennesker, der er sat i verden. Og en del af at være selvhjulpen er at have noget at støtte sig til og læne sig ind i. En identitet, et jeg, en personlighed og et eksisterende. Det her mig er mig. Det mig kan ændre sig og udvikle sig, men troen på at vi er nogen, der kommer af noget, som vi kan genfinde og gense og genopleve i pladesamlingen, i fotoalbummet, i bogreolen eller gamle genstande, der en dag giver mening og minder. Det kan du ikke overlevere med dine 1.267 streaks på snap. Eller 1,2 mio visninger på TikTok. Det er bare meningsløst tidsspilde, der kommer tech-giganter til gode, fordi de kan bruge vores liv på at sælger reklamer og data. På at sælge dig. Det skal de være ansvarlige for.