Vi kalder det konstruktiv kritik
Arh, ja – her må godt grines indledningsvist 🙂 Hver gang kritik kommer på banen, så skal den jævne dansker påpege at det er “konstruktiv” ♥ “positiv kritik” eller på anden måde pakke den l*rt ind, som de om 5 sekunder har tænkt sig at servere “Du er jo rigtig god til at….MEN….”
Sandwichmetoden
“ae, klask, ae” pos-neg-pos, så man åbenlyst får en bæbakke med kagebund og glasur på toppen. Eller “Jeg har noget godt og noget skidt at sige…” fordi han/hun har lært at man aldrig kun må sige noget dårligt…. men øh, hvorfor? kan vi ikke kende forskel på tulipaner og tidsler? Bliver vi ikke bare forvirrede Får jeg ros eller skæld ud? Hvad er vigtigst at lytte efter her? Det bliver nok som regel skæld ud – ros kommer sjældent tilbage, men det gør den bæboomerrang, som chefen lige har præsenteret.
Det er forkert at kritik er dårligt
Det handler ganske enkelt om måden man siger tingene på; hvorfor ikke bare holde sig til sagen, og det du gerne vil sige. Nuvel: hvis du sviner folk til, så hører de kun “du kan ikke lide mig, nu kan jeg ikke lide dig.” Og så kommer samtalen ikke videre, så det er ikke den måde, det skal gøres på. Den var så den negative kritik.
Bolden og manden – ad hominem
Da en medarbejder i det gamle Blockbuster rakte hånden op ved ledermødet, sagde øverstechefen på stedet: “Overvej om du er en del af problemet, eller om du har en løsning på problemet inden du taler” – fantastisk. Nu er der grobund for en løsningsfokuseret, innovativ tilgang til den stejle del af rutsjebanen, som Blockbuster var i gang med. Var det egentlig ikke ledelsens ansvar at sikre forretningen? Modsat sport, hvor man fyrer træneren, så fyrer man mindst lige så ofte spillerne i erhvervslivet (ikke at jeg har statistisk grundlag for den tanke i øvrigt, så kom med tal, hvis du har dem).
Problemer er ikke udfordringer
Vi SKAL ikke kalde problemer for udfordringer – den slags eufemismer er danskere ellers gode til. Problemer er ting du ikke kan løse – din chef vil mene: har opgivet at løse – så er det et problem. Og det må det godt være. Helt alene og af sig selv problematisk. Man må også gerne slappe af og tænke: avs, der er et problem, og dvæle lidt ved det – HEUREKA! Så kommer der en løsning. At kalde et problem en udfordring ændrer jo ikke på tilstanden – og det er vel den vi vil ændre? Udfordringer udmærker sig ved at man har en idé om at man kan opnå succes. Problemer udmærker sig ved den uforudsigelighed og oplevelse af evnemangel og handlingstab, som man står over for – så er det et problem, der kræver nye vinkler, nye veje, nye resurser m.m.
Når man har brug for en voksen
Sandheden er at danskere ikke kan sige noget grimt uden at sige det grimt. Vi bliver en gang dårlige forældre, der står og brokker sig i frustration “hvor mange gange skal jeg sige det?!!” eller “har du ikke hørt efter?!!” eller “det er vel forhelvede ikke så svært ??!!”. Du kan sikkert oversætte din chefs eller kollegas manglende evner til et voksenudsagn. De er frustrerede børn, der har brug for en voksen, der kan vise ansvar, derfor bliver de en slags krænkere. De føler sig svigtede, eller at du er i vejen for at de kan nå deres mål eller få opfyldt deres forventninger. Så dæmoniserer vi vores omgivelser, hvis vi ikke kan mere – “Far er den dummeste far i verden!” – voksne siger det på en anden måde, men de har bare en voksenmåde at sige at de har brug for en voksen, hvilket gør det lidt mere indviklet.
Den gode leder
Det kendetegner vel en god leder at kunne sige noget grimt på en pæn måde, så det peger frem i stedet for at være negativt og kigge tilbage, men derfor skal man – af respekt for alle os der anser os for mellembegavede eller blot blandt de ca. 15 %, der har en lang videregående uddannelse og har papir på en form for fremavlet begavelse, hårdt arbejde eller forringelse af studiesystemet – ikke nødvendigvis altid pakke det ind i noget pænt. Vi kan sagtens være irriterede, skuffede, frustrerede og meget andet uden at vi skal gøre den anden til genstand for alverdens problemer. Den gode leder og kollega holder hovedet koldt og hjertet varmt, sætter fokus på opgaven og kigger fremad. Men det kræver tillid, sårbarhed og samarbejde. Mange steder har vi slet ikke lært at håndtere konflikter på en god måde – det begynder oftest i vores familier, hvor vi ikke har lært at skændes – især ikke mænd (undskyld, drenge).
Begræns ulykken, ryd krydset, tilkald hjælp
Er der ikke forbløffende få, der forholder sig til, hvorfor vi mener kritik er ødelæggende, destruktiv, nedbrydende, aggressiv, ulækker, klam, frastødende. Det er det når du: går efter manden ikke efter bolden, dvs. forholder dig til hvem der har lagt l*rten i stedet for, hvordan man får den væk. Hvad skal du bruge lortelæggerens navn til? I historien om muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lagt en lort på dens hoved, handler det om: HÆVN! Hvorefter den skider tilbage. Vi har allesammen det ønske: vi føler os trådt på, så vi træder tilbage, men er det ikke det, der er ukonstruktivt? Det gør jo ikke noget for nogen andet end bidrager til den dårlige stemning og forstærker: nu kan jeg ikke alene IKKE lide det du siger, nu kan jeg heller ikke lide dig! Ha. I øvrigt er du inkompetent og uduelig, men du skal møde på arbejde igen i morgen, OG jeg holder øje med dig.
Lær at give gaver og spørge
Danskere skal ikke lære sandwich-metoder eller roser/tidsel-metoder. De skal lære at give en gave fordi tilbagemelding er en mulighed for at udvikle sig selv eller et andet menneske, men de skal lære ….SPØRG FØRST! Også selvom du er chef. Ellers må du jo sige: “jeg har brug for at give dig tilbagemelding, fordi…” så jeg forstår, hvorfor jeg skal lytte. Vis respekt og omsorg, så får du respekt og omsorg tilbage. Som udgangspunkt er der ikke anden konflikt end den du laver, når du starter med at åbne munden. Hold den lukket til du er klar. Det er meget få mennesker der med vilje gør noget dumt, eller gør noget for at genere dig. Find deres årsag først. Verden er grum, styg og irrationel – det er kun i kirken og på direktionsgangen, de higer efter at bilde dig noget andet ind, men respekter det: verden forandrer sig, og står du stille, så går det galt, så forandr dig lidt med den – i det mindste dit syn på den. Så lær at sige: må jeg komme med et forslag, må jeg give dig lidt tilbagemelding, jeg har en anden måde at se det på, vil du høre den…, jeg har set det gjort anderledes, vil du se…, jeg har brug for at det her ikke sker igen, fordi…, vil du høre hvordan jeg tror vi kan undgå det….? Der er masser af måder at vise ligeværd og respekt – og voila: det giver altid de bedste samtaler, for det kan vi alle sammen godt lide.
Og de bedste efterlades i stikken
Jeg har altid haft det sådan at det var bedre at få dårlige karakterer for de gode gav mig ikke rigtigt noget – jeg synes ikke jeg lærte andet end, at karakteren var fin. Det lyder lidt hovskisnovski, men helt ærligt, er det rart hvis nogen bare overrasker dig med kage og gaver uden at du helt har forstået hvorfor? Når man ikke forstår, hvorfor noget var godt, så tænker man muligvis også: jeg kunne jo have gjort det bedre – selvopfyldende profeti; for hvilken studerende har nogensinde følt at man havde læst NOK før eksamen? Nogen overhovedet? Hmmm… Så her er det jo vigtigt at kunne forklare – lige så konstruktivt: derfor var du dygtig, derfor får du en god karakter! Derfor var det en god løsning. Det gør os i stand til at kunne gentage succes.
Kritik er…
Kritik handler ikke kun om at svine til, men om at kunne belyse, forklare, analysere, formidle, så vi får udvikling, fremdrift forandring og en evne til at samle på det gode og skille os af med det dårlige. Kritik er en gave, som vi skal pakke ud og dvæle ved, tage imod, tilegne os og forstå. Det gælder både når den er god eller dårlig – i sit indhold. Dårlig kritik, er kun dårlig i sin form – i måden den bliver givet på. Og så har vi en idé om at kritik kun fokuserer på fejl og mangler. Det skal vi væk fra.
kritik: “undersøgelse og bedømmelse af egenskaber el. kvaliteter ved noget el. nogen, påpegning og evt. fordømmelse af påståede fejl el. mangler ved noget el. nogen”
/ Mikael Elkan
Indlæser ...
