Chatsprog og SMS-sprog

Chatsprog og sms-sprog

Med medier som internettet og mobiltelefoner er vores sproglige adfærd blevet radikalt forandret 

Sprogbrugen i chat og sms er en anden måde at bruge sig sprog på. Folk der ikke forstår unge der sms’er så tænk lige to gange.
1) Du skal ikke svare med det samme, dvs. at du har tid til tænke over dit svar.
2) Den er det tætteste man kommer på en tavs form for tale uden at skrive et brev, men beholde den umiddelbarhed i nuet som talesproget har.

Sprogligt sjusk og sprogligt fordærv

Det nogen opfatter chat- og sms-sprog som et sprogligt fordærv, sjusk og dårlig sprogbrug, men det er nok nærmere en måde at være økonomisk fornuftig med sit sprog. Konflikten kan opstå når lærere skal til at fortælle unge at de ikke kan bruge oxo (også) i deres danske stile. Dvs. når man overfører fra et medie til et andet – det gælder dog også fra talt sprog til skrift sprog (hvem skriver slek for “slet ikke”). Man skal ikke se sms- og chatsprog er en trussel mod skriftsproget. Man kan derimod sige at vores skriftsprogs muligheder bliver udvidet, evalueret og nytænkt.

Særtræk ved chatsprog og sms-sprog er

1. Rebusskrift (afsnupning, lydefterligning og lign.):
   J v ik sæl,hvor de ord,j ka, stamr fra

2. Regibemærkninger (ofte omgivet af asterisker): *vinker*

3. Forkortelser (akronymer): FASAG (‘Falder af stolen af grin’)

4. Smileyer: 🙂 (standard), 😀 (meget stort smil)

5. Store begyndelsesbogstaver i stedet for ordmellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?

6. Fejlgæt – Anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordgenkendelsessystemer:
   lovs og lys (for knus og kys) – der er bl.a. udgivet en alternativordbog til Nokiatelefonen, dvs. hvad de “intelligente” ordbøgers fejlgæt betyder .

De nye skriftmedie

Chat og sms kombinerer en række kommunikative muligheder som vi godt kender fra andre medier, på nye måder. De er skriftlige medier (ligesom breve, postkort, post-it-beskeder og små sedler der sendes rundt i klassen), de kan anvendes over stor distance (ligesom breve, postkort og telefoner), den fysiske overførsel af information er hurtig (ligesom med telefonen), og de meddelelser som sendes, er personlige, dvs. henvendt til personer man kender, eller som man i hvert fald ved hvem er – selv om antallet af adressater kan være stort.

En chat er en skriftlig samtale mellem en gruppe af deltagere som fra deres computer har adgang til et chatsted på internettet som fordeler de enkelte replikker til alle deltagere uden mærkbar tidsforsinkelse mellem produktionen af meddelelsen og modtagelsen af den. At deltage i en chat kaldes at chatte.

Sms (forkortelse for Short Message Service) er betegnelsen for en mobiltelefontjeneste der bruges til at overføre korte skriftlige beskeder, men ordet bruges uformelt også om selve beskeden. Man kan altså sende en sms, og man kan sms’e, altså sende sms’er via mobiltelefonen. Her er der normalt kun to deltagere i kommunikationen, og der er ikke nødvendigvis samtidighed mellem produktion og modtagelse.

Begge medier indbyder til uformel kommunikation, og det betyder at der ikke stilles store krav til korrekthed, og at der altså er et vist spillerum for både sjusk og kreativitet, så længe det ikke truer kommunikationens formål.

Det gælder for både chat og sms at inputværktøjerne, henholdsvis computerens og mobiltelefonens tastatur, er forholdsvis langsomme, i hvert fald i sammenligning med talt sprog – det er en gammel vittighed blandt programmører at brugeren er det langsomste modul i et tekstbehandlingssystem. Især mobiltelefontastaturet er begrænsende: Det har kun 12 taster til at håndtere 2 x 29 bogstaver (+ en række diakritiske tegn som umlaut og cedille), 10 taltegn og mindst 10 tegnsætningstegn. Der er altså mere end 5 tegn pr. tast, og man kan derfor komme ud for at skulle trykke 5 gange for at skrive et bestemt tegn. Nyere mobiltelefoner er udstyret med et ordgenkendelsesprogram der forsøger at afhjælpe dette problem ved at prøve at gætte hvilket ord brugeren er i gang med at skrive.

Desuden er det begrænset hvor meget information der kan overføres ad gangen uden at det går mærkbart ud over overførselshastigheden. Disse begrænsninger er hurtigt blevet mindre snævre, især på internettet, men oprindelig har man været henvist til et tegnsæt (7-bits ascii) der ikke giver mulighed for at anvende kursiv, fed skrift, understregning, forskellig skriftgrad osv., og det har præget anvendelsen af mediet på en måde som måske ikke længere er helt nødvendig, men som stadig findes og uden tvivl også vil kunne overleve på grund af konservatisme hos brugerne (“Rigtige chattere gør ikke sådan noget”).

De enkelte bidrag til en chat er normalt korte, sjældent mere end en linje. Og hvad sms angår, skal det tages alvorligt at der er tale om et Short Message System: En meddelelse kan højst være på 160 tegn, og desuden er den skærm som meddelelsen vises på, ganske lille, sådan at meddelelser oftest bliver delt op i mindre dele som læseren skal bladre sig igennem.

Begge medier må karakteriseres som relativt hurtige i sammenligning med traditionelle skriftmedier. Alligevel gælder det altså for dem begge at der er fysiske og konventionelle begrænsninger på inputhastigheden, meddelelsens størrelse og mediets båndbredde (den mængde af information der kan kodes og overføres). En kommunikativ begrænsning som brugere af de nye medier ofte nævner, og som er en følge af den begrænsede båndbredde, er at det er vanskeligt at gengive stemmeføring, ansigtsudtryk, gestus og lign. (“kropssproget”). Det gælder i nogen grad også for andre skriftsproglige medier, men her betyder tegnsættets særlige begrænsninger en yderligere indskrænkning af mulighederne.

En række af de træk der normalt fremhæves som karakteristiske for sproget i chat og sms, kan forstås som kreative forsøg på at løse eller mildne problemer der udspringer af disse begrænsninger. Og man er oven i købet i stand til at udnytte begrænsningerne til kommunikative formål, altså meddele sig på måder som kun er mulige på grund af de nye mediers særlige karakter. Og så forvandler de karakteristika som for et traditionelt blik fremtræder som begrænsninger, sig pludselig til nye muligheder for at kommunikere og dermed også til nye muligheder for at definere og identificere sig kulturelt og socialt.

Inputhastighed
Det er betydelig hurtigere at skrive forkortelser end hele ord og ordforbindelser, og derfor er forkortelser gode hvis man har travlt, fx når man skriver notater. Problemet ved forkortelser er at de ikke altid er gennemskuelige for alle modtagere. Formentlig er det de færreste der umiddelbart vil kunne gennemskue at RTM skal betyde ‘read the manual’.
Eksempler på hyppige forkortelser i chat og sms er
-LOL, ‘laughing out loud’
-GH, ‘griner højt’
-ASAP, ‘as soon as possible’
Flere kan findes i Politikens Forkortelsesordbog, 2. udgave, 2001, – og på mange chatteres hjemmesider; selv chattere har åbenbart problemer med at dechifrere disse forkortelser. Men når man først kan dem, så kan man regne sig til insiderne.
Den automatiske ordgenkendelse på mobiltelefonen, som jo skal hjælpe brugeren med at skrive hurtigere, giver ofte besynderlige resultater, fx skriver den lovs og lys hvis man forsøger at skrive knus og kys; men det ved modtageren jo godt, så det kan man bare lade stå, det skal nok blive forstået.
Meddelelsens størrelse
Forkortelser er ikke bare hurtigere at skrive end hele ord og ordforbindelser, de fylder også mindre, og derfor er de hensigtsmæssige når pladsen er begrænset. Man kan også spare plads ved at fjerne mellemrummet mellem ordene; det kræver blot at man skriver alle ord med stort, så ødelægger det ikke forståeligheden: DerErFestHosKennethSesVi?
Den rebus- eller stenografiagtige stil der er karakteristisk for sms (R du klar T sms?), er også pladsbesparende. Her anvendes de tegn som tegnsættet stiller til rådighed, kreativt, fx med deres lydværdi: å for og, som stavelsestegn med bogstavnavnets stavelsesværdi i stedet for som lydtegn, ligesom i stavelseskrifter, fx japansk og koreansk: r for er, sq for sgu, eller som erstatning for en bogstavforbindelse: oxo for også. Eller ord afsnuppes eller forkortes så meget som muligt: j for jeg.
Navne på robotter i science fiction kan være dannet på lignende måde: Et tidligt eksempel (vist allerede fra 30’erne) er 124C4U, ‘one to foresee for you’. Tilsvarende finder vi firmanavne som Q8, dannet til Kuwait (Petroleum); og omvendt har vi Esso, der er dannet til S.O. (en forkortelse for Standard Oil), og Esselte, dannet til SLT (en forkortelse for Sveriges Litografiska Tryckerier). Der er altså tale om en mulighed i den alfabetiske skrift som tidligere kun har været benyttet til særlige formål, men som hele tiden har været der.
Båndbredde
De begrænsede muligheder for at gengive “kropssprog” har i særlig grad været ansporende for kreativiteten. Fx bruges der mange regibemærkninger, herunder mange af de hyppige forkortelser, til at meddele om afsenderens ikke-sproglige adfærd:
*vinker*, *knuser*, *G* (for ‘griner’)
Man kan dog også gengive eller simulere (snarere end meddele) visse aspekter af ikke-sproglig adfærd ved hjælp af valget mellem store og små bogstaver:
lol (‘laughing out loud’)
LOL (endnu højere, må man formode)
eller ved at gentage tegn (det er ikke særlig tidsrøvende når man bruger computer; man skal bare lade være med at løfte fingeren fra tasten):
LLLLLLLLOOOOOOOOLLLLLLLLLLL (meget højt og længe)
*knuuuuuser* (et ordentligt knus)
Men først og fremmest findes der en uoverskuelig stor mængde af forskellige smileyer, billeder af ansigter med forskellige udtryk, tegnet ved hjælp af de tegn der nu er til rådighed på tastaturet. Det er som regel ikke svært at se at en bestemt tegnfølge er en smiley, men det kan være vanskeligt forstå alle detaljerne uden hjælp, og derfor findes der lister over smileyer med forklaringer på nettet – og i forkortelsesordbøgerne. Her er et par stykker:
standard: 🙂 (‘smil’)
varianter: 😀 (‘meget stort smil’),
🙁 (‘surt show’),
😉 (‘blinker med det ene øje’)
Breder chatsproget sig?
De hyppige henvendelser om chatsprogets indflydelse på det etablerede skriftsprog har fået os til at undersøge et par skriftsprogsgenrer for chattræk: Kan man finde chattræk i andre medier end chat, og hvor udbredte er disse træk i så fald? Ikke overraskende viste det sig at være let at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation (e-medier er ‘elektroniske medier’, fx e-mail og kommunikation på internettet i det hele taget, og privat kommunikation er den kommunikation der ikke offentliggøres, og ikke er tænkt som noget mange mennesker skal have adgang til). Men til gengæld viste det sig at være svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation (traditionelle medier er fx aviser, bøger og blade, og offentlig kommunikation er den kommunikation der offentliggøres og udformes med henblik på at mange skal læse den).
Et sted vi fandt mange chattræk, var på en hjemmeside for en gruppe computerspillere (en gruppe der kalder sig “titanerne”):
Vi r 1 stak deffe quakere som ønsker at ha det sjawt … see u out there … (…)….så er vi oxo med under klaner på www.boomtown.net det har onkel FreE her lige ordnet for jer; -), som TDC mand må jeg vel have lidt styr på hvad mit firma laver af nyt stuff…. (…) [en historie der digtes på af flere forskellige personer på hjemmesiden:] “STALKER … hør efter sq!” … “wassuuuup, prøv lige at c den der lille myre, naaai vor en den bare vildt lille manner, prøv lige at c den” vrøvlede stalker, mens han ruskede Zeus i ærmet …(…) “ok, vi bliver sq nød til at lægge stalker i seng så vi kan komme ud og gibbe noun heste imorn” sagde onkel Artemiz (http://www.dailyrush.dk/clans/1238/, besøgt 31.8.01)
De mange chattræk i dette eksempel kan fortrinsvis karakteriseres som afsnupning og lydefterligning – og så er der en enkelt smiley i eksemplet. Da uddraget sandsynligvis er et eksempel på en subgruppes indforståede måde at kommunikere på, og det sandsynligvis er en indviet kreds der kalder sig “titanerne”, kan man sige at der er tale om privat kommunikation til trods for at eksemplet ligger frit tilgængeligt for enhver der surfer på internettet. Denne indforståede kommunikation foregår i et e-medie og er et typisk eksempel på en genre hvori der findes mange chattræk.
En genre hvori man også kan finde en del chattræk, er de såkaldte Big Brother-dagbøger. Big Brother er et realityshow, der i Danmark blev sendt sidste år på tv-kanalen TvDanmark. Programmet går ud på at 10 personer bor i et hus der overvåges af kameraer døgnet rundt. Beboernes gøren og laden klippes hver dag sammen til et tv-program. Personerne stemmes ud af huset én for én, og den der bliver der i længst tid, vinder en halv million kroner. Deltagerne i Big Brother har mulighed for at skrive dagbog på en computer, men dagbogen er dog ikke mere hemmelig end at den kan læses af enhver der besøger Big Brother-hjemmesiden (www.bigbrother.dk). Dette medie er altså også elektronisk, og det er “privat”, for selvom der ikke er tale om en rigtig dagbog, fordi den faktisk er så offentlig som den kan blive, skriver deltagerne som privatpersoner, og det er ofte kæresten eller familien der er modtagere. Man kan sige at eksemplerne fra Big Brother-dagbøgerne giver et indblik i nutidens unges private, skriftlige kommunikation, og dermed også et indblik i at der findes chattræk i denne (deltagerne i Big Brother er aldersmæssigt fra i begyndelsen af 20’erne til i begyndelsen af 30’erne).
I Big Brother-dagbøgerne er der eksempler på samtlige af de nævnte typer chattræk (de fede typer er vores fremhævelse):
– afsnupning: fx Tak Cosmo (Gak-Gak manden) for alt det du 4sure har givet mig (Aida, 22.10.01)
– lydefterligning: fx I dag har jeg fået vasket lidt tøj, vasket op, bagt brød, lavet mad og klippet Nico. Wauv … hvor vi stresser … *gaaaab* (Jill, 29.4.01)
– akronymer: fx Jeg befinder mig umiddelbart på vinderholdet, og det er på mange måder en fordel *LOL*! (June, 25.9.01)
– regibemærkninger: fx Jeg glæder mig meget til at komme ud, hver gang der er et pust udefra. Jeg glemmer tingene lidt, hver gang der er gået noget tid, men nu er følelsen der igen (Regrets) (Sheila, 8.10.01) og fx Jeg er med hast på vej op af skalaen, man måler sindssyge med, og det er der vist ikke noget at sige til efterhånden…*smil* (Jill, 29.4.01)
– smileyer: Så gik det også rigtig dårligt. :o( Ja, og hvad kan man så lære af det??? (Tina, 5.9.01)
Vi har endvidere set på om der fandtes chattræk i de e-mails Sprognævnet får fra folk der har sproglige spørgsmål. Her har vi atter at gøre med et e-medie, men kommunikationen er til gengæld ikke privat. Spørgerne sender et spørgsmål til en offentlig institution – men det foregår alligevel via en kanal som for de fleste forbindes med privat kommunikation, nemlig e-mail. Så genren er en blanding af privat og offentlig/formel kommunikation. Dette afspejles også i de chattræk vi har fundet i e-spørgebrevene (fra sidste halvdel af 2001): Der er ikke mange chattræk, men dog nogle. Det eneste gennemgående chattræk vi fandt, var smileyer – som til gengæld også bruges af mange af Sprognævnets spørgere. I e-spørgebrevene bruges smileyerne for det meste ved hilsner, fx Hej :-), eller når der på forhånd takkes for et svar, fx På forhånd tak for hjælpen :-). Ud over smileyer har vi i spørgemailene fundet et enkelt akronym:
Er “at maile” i øvrigt optaget i den nye version af Retskrivningsordbogen 😉 – og BTW [‘by the way’, dvs. ‘forresten’] hvad med smileys?
og en enkelt regibemærkning:
Vil I fjerne den gamle retskrivningsordbog? *dybt suk*
I de mere traditionelle medier hvor vi har søgt efter chattræk, dvs. bøger, blade og aviser, er chattrækkene meget få. Og når de er der, er det enten usikkert om der overhovedet er tale om chattræk, eller også bruges chattrækkene metasprogligt, dvs. i artikler der handler om sms eller chat. De eneste eksempler på chatsproglige træk vi har fundet i aviserne (og har i Sprognævnets ordsamling), er netop i artikler der handler om sms og chat, fx:
Hans internetudkårne, Kiss, er ifølge hendes datingprofil 24 år, og billedet viser en “meget lækker og smuk” lyshåret pige. (…) Endelig skal de mødes “IRL” – in real life. (Information, 28.11.01)
I de næste to eksempler på skriftsproglige genrer der indeholder chattræk, er det usikkert om der overhovedet er tale om chattræk. Begge medier er, lige som avisen, traditionelle (bog og blad) og “offentlige”. Bogen Halality af Jeff Matthews, Rosinante, 2001, er skrevet meget talesprogsnært. Der er en del træk som kan minde om chatsprog, men som lige så vel kan være forfatterens forsøg på at nærme sig talesprog, fx (forfatteren bruger kursivering for at markere at hovedpersonen tænker):
“Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj…” (…) jeg ligger i fosterstilling ryster bløder ud af munden næsen blod i hele ansigtet skar han iiiiiiingg ned op den vej nej den vej ned op omvendt (Jeff Matthews Halality, 2001).
Afsnupningerne (“Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj…”) og lydefterligningerne (iiiiiiingg) (og den manglende tegnsætning i øvrigt) kunne man se som chattræk. Men det kunne lige så vel være talesprogstræk. I chatsproget spilles der altså også på det talesprogsnære.
I et eksempel, som er fra damebladet Eurowoman (traditionelt og offentligt medie), er det som nævnt ligeledes usikkert om der er tale om et chattræk:
[interview med Thomas Helmig:]
“Her boede vi. Det blev kaldt Øgleborgen. (…) Her blev der holdt vanvittigt mange fester. Vi havde kun ét soveværelse (griner genert), og så havde vi en aftale om, at den første, der fik en med hjem, fik det, så det gjaldt om at skynde sig. Så måtte vi andre sove i stuen.” (Eurowoman, november 2001).
Man kan opfatte det der står i parentesen, som en regibemærkning. Det er ikke usædvanligt under et interview at gengive at den interviewede griner genert. Men almindeligvis gengives dette enten ved et skift til indirekte tale, fx “Vi havde kun ét soveværelse”, griner Thomas Helmig genert. “Og så havde vi en aftale om, at den første …” osv., eller også plejer man at indsætte noget i parenteser efterfulgt af et red. – en forkortelse for redaktionen, dvs. en angivelse af at der er indsat noget som den talende ikke selv har sagt. Men sådan som det står i Eurowoman, kommer det (måske?) til at minde om en regibemærkning fra chatten: “Vi havde kun ét soveværelse *griner genert*, og så havde vi en aftale om, at den første …”.
Det sidste eksempel vi vil vise i denne artikel, er et sjældent syn: Et chattræk i offentlig kommunikation. Der er tale om en smiley i et officielt nyhedsbrev fra et offentligt selskab, nemlig Århus Sporveje (http://www.aarhus.dk/bus/pass1999.htm):
Passagerfremgang i 1999 (…) Der er antagelig mange forklaringer på udviklingen. Vi ved, at skiftende vejrforhold har indflydelse på passagermængden i den kollektive trafik. Ofte udlægges teksten sådan, at passagertilbagegang skyldes vejret, mens fremgang skyldes trafikselskabets dispositioner 😉
Det har altså været nemt for os at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation. Men det var vanskeligt at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation. Enten har chattrækkene altså ikke bredt sig til andre genrer end beslægtede e-medie-genrer og privat og uformel (e-)kommunikation endnu. Eller også vil chatsproget slet ikke brede sig, men netop kun findes i disse specifikke genrer.
Marianne Rathje (f. 1973) er ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn.
Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.