Aktantmodellen, berettermodellen, fortællemodellen, eventyrmodellen… modellerne er mange. Her er aktantmodellen beskrevet til at konstruere historiefortællinger

– af Mikael Elkan (cand.mag.)

Aktantmodellen er en model som de fleste fortællinger kan passes ind i, men den også bruges aktivt til at skabe fortællinger og synsvinkler.

Det gode ved aktantmodellen er at den er simpel, overskuelig og nem at anvende som model. Det gør den ikke til den mest rigtige eller mest sande. Man kan komme med mange indvendinger imod den.

Et klart problem – og samtidig styrke – er dens fleksibilitet. Som virksomhed kan man bruge den til at identificere virksomhedens rolle i forskellige positioner som man kan konstruere en fortælling omkring eller bare blive mere bevidst om de aktanter der er omkring virksomheden og hvilke roller de spiller hvornår.

Modellen kan især afsløre de problematiske scenarier hvor virksomheden både kan blive skurk og helt.

Selve aktantmodellen

Virksomheden kan både være giver eller hjælper – eller begge. Modtageren er kunden, som modtager noget. Her skal man tænke på modtageren som “den forandrede helt”. Modstander kan fx være konkurrerende produkter eller hovedpersonens problem. Målet er det hovedpersonen ønsker at opnå.

Prøv at sætte tandlægen ind som hjælper eller giver og klienten som helt/hovedperson. Det er en nem rolle, som de fleste gerne skulle kunne forholde sig til.

Ideer til konkret brug af aktantmodellen

Aktantmodellen kan bruges aktivt til arbejdet med storytelling i virksomheden. I kan bruge modellen til at placere de forskellige aktanter i de forskellige roller og ud fra aktantmodellen diskutere hvilke fortællinger, der kan opstå i den givne konstellation.

Ikke alt er godt. Fx kan fortællingen åbne op for at der findes modstandere, som man ikke ønsker at gøre opmærksom på. Der er jo ikke nogen grund til at fortælle om konkurrentens produkter eller om hvordan en fejl opstod, hvis man ikke ønsker at afsløre at der kan ske fejl.

Se på i hvilke situationer virksomheden er helten, modtager, modstander, hjælper og giver, og hvem er de andre aktanter i de forskellige historier. Inden man indleder et stort apparat med at indsamle fortællinger, kan det være en god idé bare at arbejde med forskellige fiktive historier. Det kan sætte nye vinkler på brugen af et produkt, hvad det er godt for – og det kan vigtigst af alt være et redskab til dialog mellem faggrupper, som ser forskelligt på det samme produkt. Her kan historiefortælling være med til at sætte kunden eller brugeren i fokus i stedet for en fagkamp om produktets egenskaber.

Får man medarbejderne med i arbejdet, kan man senere sammenligne værdier og roller i de reelle mundtlige fortællinger med dem man fandt på ved at bruge aktantmodellen. I kan også bruge aktantmodellen til at skabe fortællinger, som kan præsenteres for medarbejdere, så I kan se om det er acceptable scenarier fortællingerne gengiver.

Aktanterne driver fortællingen frem

Aktanterne er fortællingens hovedelementer og drivkræfter. Ofte er det konkrete personer, hvis mål og ønsker driver handlingen frem, men det kan sagtens være mere abstrakt end personer, og personerne kan optræde i flere forskellige roller i samme fortælling. Her skal man ikke lade sig begrænse.

En chef kan være hjælper i nogle situationer, modtager, giver og modstander i andre. Det er her man må holde tungen lige i munden og definere ens fortælling og fortællingens rammer. Fortællingen kan bruges til at diskutere værdier og mål for virksomheden fordi den konkretiserer hvordan virksomheden, ledere, medarbejdere og kunder bør handle – eller hvordan man forventer de agerer som aktanter.

Opfinderne af aktantmodellen – Propp og Greimas

Aktantmodellen er konstrueret ud fra analyser af russiske folkeeventyr. Det var litteraturforskeren Propp, som prøvede at finde de fælles træk for fortællingerne. Han analyserede folkeeventyrernes struktur og  fandt ud af at en række elementer gik igen i eventyrerne. Aktantmodellen afspejler denne struktur og viser derfor en deskriptiv norm for fortællinger. Der er ikke tale om at alle fortællinger skal være sådan, men formen bruges ofte.

Propps akatantmodel var meget omfattende og havde flere end 10 forskellige aktantroller. Senere har Greimas taget aktantmodellen op og simplificeret den til den model som ses her:

Da modellen bygger på russiske eventyr kaldes den også for eventyrmodellen. Man kan sagtens udvide aktantmodellen efter ens behov og tilføje de roller og deres interaktion, som findes i virksomheden