Kan man ikke bare bygge selv?
Ja og nej. Man kan sagtens lave små øvelser og lege med LEGO. Men LEGO SERIOUS PLAY er en metode med nogle helt faste procedurer og metoder, som er afprøvet, fx “Real Time Strategy” som er en af metoderne til at arbejde med strategi, hvor LEGO-klodserne viser deres værd.
I Real Time Strategy arbejder man med strategien ud fra en fast defineret proces, der giver nogle helt andre muligheder som papkort og post-its ikke kan konkurrere med, alene fordi sproget er låst i ord på et papkort. Vi kan ikke lade ordet “direktør” smadrer “projektet”, men det kan vi, hvis det er bygget i LEGO. Og det er stærkt, effektfuldt, levende og givende – og sjovt!
LEGO® SERIOUS PLAY® bygger især på den indre motivation, som vi alle oplever så snart vi sætter os til klodserne og begynder at bygge og forsøge os frem. Vi gør vores indre billeder til ydre figurer, som vi kan forklare og tale om.
Hvor kommer klodserne fra
LEGO® SERIOUS PLAY® er specialsæt, der er særligt udvalgt ud fra erfaring og teori om metaforer og symboler. Man lejer eller køber LEGO-sæt til seancen. Der er 4 forskellige sæt man kan arbejde med. Der er også et udvalg af klodser og andre specialelementer med, som hvis du skulle ud og købe dem i almindelige pakker ganske enkelt ville gøre dig fattig meget hurtig.
Godt til?
LEGO® SERIOUS PLAY® er godt til at starte processer og skabe visioner og en klar strategi. Det er godt til at få overblik over fx interessenter i et projekt og sårbarheder i et projekt. Grundlæggende handler det om at alle deltager på lige fod og ingen sidder over. Derfor kaldes det for “The 100/100 meeting” – alle deltager 100 % i mødet.
Systemet kan både bruges til 1:1 processer hvor man skal have overblik over sin karriere og jobfremtid og det kan bruges til 200 mennesker i en hal. Det er kun et spørgsmål om, hvor meget LEGO der skal bruges.
Generelt kan LEGO® SERIOUS PLAY® anvendes til:
- Vision og strategi – hvor er vi, hvor skal vi hen.
- Teamudvikling – hvem er vi, hvordan ser jeg de andre.
- Opstart af projekter – hvordan påvirkes vores projekt, hvornår har vi succes, hvad er der af risici.
- Forandringsprocesser – hvor har vi været, hvor er vi, hvordan vil gerne være.
- Innovation og produktudvikling – hvilke problemer løser produktet, hvad skal der til, hvor er udfordringerne.
- Værdier – Unique Value Proposition, egne værdier og leveregler.
- Business Model Canvas – byg forretningsmodel og rammer.
Udbytte
Processen giver klare resultater i form af retningslinjer, klare værdier, handlinger m.m. Hver workshop ender i et konkret resultat. Derfor er det vigtigt at man har formålet for øje og ikke tænker i, at det er LEGO i sig selv der er formålet – det er sjovt, men det kan også komme til at tage fokus fra målet. En klods er bare en klods.
Hvor starter man
Der er nogen, der gør det selv, men så er det ikke LEGO® SERIOUS PLAY® Du kan godt bruge principperne ligesom man kan bygge sit eget hus, men man slipper for en masse forsøg, læring og får et bedre resultat, hvis man kontakter en certificreret facilitator, som fx ELKAN.