“Psykologisk tryghed” er blevet et fast punkt på mange organisationers dagsorden. Og med god grund: Når mennesker ikke tør sige det, de ser, ved eller er bekymrede for, bliver fejl skjult, læring bremset, og samarbejde reduceret til høflighed uden reelt indhold. Samtidig ser jeg et mønster: Nogle organisationer bruger meget energi på tryghed i samtalen, mens utrygheden i arbejdet får lov at stå urørt. Her kan et supplerende begreb være hjælpsomt: organisatorisk tryghed.
Rådgiver ledere og organisationer i komplekse beslutnings- og forandringssituationer
