Transaktionsanalyse

Transaktionsanalyse er en enkel model til analyse af kommunikation i samtaler

Målet med transaktionsanalysen er at placere de overordnede roller som kan optræde i en samtale. Transaktionsanalysen giver ikke noget sandt billede af samtalen, men modellen er nem at huske og anvende imens samtalen står på.

Betydning er altid til forhandling i en samtale. Hvis der ikke sker en forhandling er der en tillid imellem parterne og en gensidig forforståelse. Misforståelser optræder oftest fordi begge undlader forhandlingen, og dermed fortolker begge emnet til egen fordel. Når begge parter kan bidrage til betydningen er det vigtigt at have øje for hvordan ens sprog begrænser den andens råderum, eller hvordan den anden opfatter forudsætningerne for den måde der må tales på.

Fem måder at samtale

Transaktionsanalysen viser fem mulige måder at deltage i en samtale på. Den er nem at forstå fordi de fleste har været del af en familie og har oplevet samtaler mellem fx forældre / barn, voksen og barn/barn. Men vi slipper ikke helt de roller i samtalen, fx med kolleger, konkurrenter, kæresten eller venner.

Den ideelle samtale

Det ideale i transaktionsanalysen er en voksen/voksen-samtale. Det skyldes, at det er her vi forventer, at det vi traditionelt forstår ved “den gode dialog” foregår. Men det hele kommer an på formålet med samtalen. Det kan fx lyde helt skævt, hvis man hører børn, der taler som voksne til andre børn og forkæler eller fordømmer dem. Vi forventer at personer udfylder nogle bestemte roller. Chefen kan godt bebrejde og kritisere, vi kan sige at man skal opføre sig professionelt, men hvis ens partner eller en ven gør det, bliver det anderledes.

Ideen er altså at man holder øje med hvor en person placerer sig i samtalen. Opfører vedkommende sig fx som den kritiske forælder, som voksen eller et utilpasset barn. Og hvordan reagerer andre på den rolle. Og hvordan reagerer du selv?

Ingen idealtilstand i samtalen

Idealet for transaktionsanalysen er ikke at deltagerne i samtalen hele tiden er i en voksenposition, men at man efterstræber en voksen/voksen-samtale – de andre positioner kan sagtens supplere voksen/voksen-samtalen, og man kan bruge de forskellige tilstande til at bemærke, hvad der bliver vigtigt for den anden og hvilke reaktionsmønstre en person har.

Fire positioner i transaktionsanalysen

De følgende fire position lyder for nogen som noget man opfandt i ’68 imens man solgte angoratæpper og lavede pileflet, men ikke desto mindre giver de egentlig et fint billede af mange af de konflikter man kan komme ud for i en samtale.

1. Jeg er ok – du er ok (den ideelle samtale): Begge parter mener at deres ønsker bliver opfyldt og går ind i samtalen med det ønske og det mål at man sammen kan finde en løsning på et fælles projekt.
2. Jeg er ikke ok – du er ok: Typisk en barn/voksen-samtale, hvor den ene part føjer sig i samtalen og dermed accepterer den anden som autoritet i samtalen.
3. Jeg er ok – du er ikke ok: Kan blive en manipulerende samtale hvor den der åbner samtalen, automatisk betragter sig selv som en autoritet. Kan også blive en ansvarsforflygtigende samtale ”Det har jeg ikke noget med at gøre”.
4. Jeg er ikke ok – du er ikke ok: Samtalen bryder sammen. Der er ikke noget der virker, og det hele kan dybest set være lige meget – der er intet ønske om at imødekomme en løsning.

Du kan sikkert nemt høre kritikeren, der stiller sig dømmende og bebrejder andre – “I er ikke ok”. Den tilgang bliver ekstra udfordrende, hvis personen selv heller ikke er ok. Intet er godt eller godt nok.

Mange nyere teorier kan fint supplere transaktionsanalysen. Edgar Scheins “Humble Leadership” og “Humble Consulting” er et bud på, hvordan man kan forvalte rollen med ydmyghed – “Du er ok” og jeg vurderer dig ikke. Transaktionsanalysen kan bruges på mange måder til at tale om, hvilken position hvem tager og hvorfor.

Hvis I bruger modellen, vil jeg anbefale at bruge den som et rammeværk til dialog og tale om noget der sker, eller hvordan man kan bevare sin position, fx som den professionelle voksne, når noget bliver svært. Faldgruben er at positionerne bliver brugt som kritik og pegen fingre, dvs. “Du blev for meget det frie barn, det fungerede ikke.” Der skal altid beskrivelser, fakta og observationer på, og dernæst hvilken effekt det havde på hvem, og hvorfor vi tror det. Åbenheden skaber dialogen.