Rådgivning og konsulentydelser
Få styr på projekterne og fremdrift
Har I for mange projekter, løser dem uensartet, uklarhed om prioritering, driften vinder i hverdagen, konstante fremskudte deadlines?
Få et overblik over hvor I kan styrke jeres indsats, og hvad der skal til. Jeg har gennemført mange projekter – også i komplekse miljøer med mange eksterne leverandører, store budgetter, flere hundrede involverede og mange afdelinger.
Bruger I agile metoder, så kan jeg også hjælpe jer med det. Oftest er udfordringen forståelse af hvad man skal lykkes med i forhold til at anvende og vælge plandrevne eller agile metoder.
Første skridt – indsigt
I første omgang skaber vi indsigt sammen om jeres projekter, kompetencer og projektorganisering i dag. Dernæst afdækker vi sammen, hvad I selv kan og vil, og derefter leverer jeg et oplæg til, hvad I eventuelt skal have hjælp til.
Jeres investering kan være i rådgivning, træning, coaching, deltagelse eller konkret projektledelse. Det væsentlige er, at vi kender problemet før løsningen.











