Storytelling/Historiefortælling
Storytelling er brug eller analyse af fortælling til formidling af værdier eller forandringer
Storytellings anvendelse og felter
Storytelling bliver brugt inden for mange områder. Det er først og fremmest en tilgang som tiltaler mange af de humanistiske fag. Det har eksisteret i Danmark siden 90’erne og vel egentlig lanceret af Rolf Jensen og hans bog The Dream Society. Storytellings ophav er USA og her tyder det på at det som emne allerede har været etableret omkring 1970’erne. Stephen Denning og David Snowden er to af de mest aktive fortalere og mest anvendte konsulenter inden for storytelling.
Storytelling fra bløde værdier til hårde resultater
Fortællinger er ikke bare varm luft og lir. Fortællinger er en præsentation af en persons verdensbillede. Fortællinger rummer værdier og afgrænser hvad der er god og dårlig adfærd. På den måde giver fortællinger et godt billede af en organisation, en familie eller et samarbejde. Og samspillet mellem de forskellige fortællinger og hvordan de præsenteres for et publikum er væsentligt for at analysere hvordan fx en virksomheds værdier hænger sammen og de muligheder der er for forandringer eller for ledelsen.
Teoretiske felter inden for storytelling og historiefortælling
Her er et lidt groft overblik over de tre felter hvor man anvender storytelling eller historiefortælling:
|
Organisation |
Markedsføring |
Traditionel fortæller |
| Her ser man på fortællinger der eksisterer i organisationen, og man kan arbejde aktivt med at fremstille fortællinger.
Som regel indsamler man fortællingen gennem interviews med medarbejdere eller ved gruppesamtaler. Eller man arbejder aktivt med at fremstille fortællinger og skabe modfortællinger, fx ved at begynde med de negative og så “omskrive” dem til positive fortællinger. Organisationens fortællinger bruges til værdi-, ledelses-, og forandringskommunikation. |
Fortællinger bruges som et middel inden for markedsføring. Her er det fxPolle fra snaveog DSB’s Harryder står for en markedsføring, der mener de anvender storytelling.
Der er ikke noget entydigt billede af hvad en fortælling er inden for markedsføring. Det kan se ud som om at det at gentage en figur eller et koncept er storytelling, dvs. kontinuert brug bliver at skabe en fortælling. Ofte anvender man i dette felt aktantmodellen eller berettermodellen til at konstruere fortællinger. |
De traditionelle fortællere kan man også kalde “….for børn”. Det er professionelle fortællere som Vigga Bro og Carsten Islington.…for børnskal ikke forstås nedladende. Men som at det er den traditionelle fortælling vi kender fra vores barndom. Typisk tager man udgangspunkt i eventyr – enten ved at fortælleren performer fortællingen uden remedier eller at publikum inddrages aktivt i fortællingen.
I forhold til virksomheder arbejder man med at gøre ansatte og især ledere til gode fortællere. Eller man arbejder med fortællinger som en del af teambuilding eller andregrill og speedbåd-kurser. |
Storytelling i organisationen
Storytelling i organisationer kan bruges både til intern og til ekstern kommunikation. Men det er nødvendigt at skelne de forskellige typer af fortællinger fra hinanden, inden man kaster sig ud i arbejdet med storytelling.
| Anekdoter | Kollektive fortællinger | Individets fortællinger |
| Ukontrollable og opstår ud af det blå. De repræsenterer ofte virksomhedens kultur, mål og værdier – som regel de officielle. | Fortællinger der skabes eller findes i det fælles rum. Det er fortællinger fortællinger som enten er officielle eller uofficielle. Her hersker fx sladder og rygter, underholdende fortællinger om det overraskende og afvigende som påvirker organisationen og forandrer den. | Fortællinger som oftest findes i en mere intim sfære. Det er fortællinger der kan optræde mellem kollegaer som har brug for at vende hændelser med hinanden. Fortællingerne kan optræde og bruges ved fx MU-samtaler. |
Forskellige teoretiske tilgange til storytelling som mundtlige narrativer
Det er sjældent at man definerer hvad en fortælling er – hvordan ser den ud i det daglige tale? Det er noget som sprogteorien kan hjælpe til at definere. Men også inden for sprogteori er der forskellige tilgange.
Opdelingen her er vejledende. De enkelte teorier låner fra hinanden, men i deres væsentligste tilgang søger de en erkendelse inden for følgende emner:
| Psykologisk | Lingvistisk | Organisatorisk |
| Fx Lisa Capps, Elinor Ochs, Jerome Bruner, Charlotte Linde. | Fx Erik Møller, William Labov. | Fx Søren Nymark, David Boje, Barbara Czarniawska, Donald E. Polkinghorne, Yiannis Gabriel. |
| Fortællinger ses som konstruktioner der skaber en fælles identitet. Jeg’et kan reflektere over fortællingen og “omskrive” sin livshistorie eller efter kontekst og dermed skabe en anden identitet. Fortællingerne kan være dialogiske, dvs. at flere personer kan konstruere den samme fortælling sammen. | Den lingvistiske tilgang er primært hentet fra sociolingvistikken og William Labov. Den danske forsker, Erik Møller, har siden forfinet og uddybet William Labovs teori om hvad mundtlige narrativer er og ser ud. | Fortællinger afspejler organisationens kultur, identitet og værdier. De opretholder organisationen og dens mål. Enten ses der på anekdoter, fortællinger konstrueres eller de indsamles igennem interviews. |
William Labov og Erik Møller – storytelling som sociolingvistikkens metode
Fortællinger har været brugt flittigt i sociolingvistikken til at indsamle data. Målet for Labov var at bruge fortællinger til at indsamle autentisk tale. Labovs tanke var at når en person fortæller en historie, så er vedkommende mere optaget af fortællingen end af sin egen udtale. Dermed ville fortællinger afsløre talerens “ægte” udtale, som er væsentlig i sociolingvistikken for at finde ud af hvordan forskellige sociale klasser taler forskelligt.
Lisa Capps og Elinor Ochs – storytelling som identitetskonstruktion
Capps & Ochs har en mere interaktionel tilgang til fortællinger. Deres tilgang er præget af et psykologisk udgangspunkt hvor fortællinger kan bruges til at vise hvordan identitet og sociale relationer konstrueres i daglig tale, fx ved middagsbordet, i terapi eller i virksomheder.
Teoretikere inden for storytelling i organisationer
- Barbara Czarniawska: Litterær tilgang til at konstruere fortællinger. Ser på fortællingen som en art overfortælling, som analytikeren kan skabe ved at se på de eksisterende fortællinger eller ved at analysere organisationens kultur.
- David Boje: Postmoderne syn hvor de fremherskende fortællinger eksisterer på bekostning af undertrykte fortællinger. Har bl.a. skrevet om Disney. Interessant syn i forhold til at skabe superfortællinger eller overfortællinger – Bojes tanker umuliggør projektet om at skabe en fælles fortælling.
- David Snowden: Fortællinger skal bruges til aktivt at arbejde med kulturen. Der skal skabes modfortællinger. Snowden har især arbejdet for IBM.
- Donald E. Polkinghorne: Organisatorisk tilgang til fortællinger.
- Kit Sanne Nielsen: En psykologisk, systemisk tankegang. Inden for systemisk psykologi har fortællinger længe været brugt til at analysere og re-konstruere en persons verdensbillede.
- Steven Denning: Minder om Snowdens tilgang. Har skrevetThe Springboard Story som er en uundgåelig bog, hvis man ønsker at læse om hvordan man aktivt kan arbejde med fortællinger.
- Susanne Kjærbeck: Dansk lektor på RUC. Arbejder med fortællinger ud fra et lignenden princip som Elinor Ochs. Kjærbeck har bl.a. redigeret en samling af artikler om historiefortælling i en bog;Historiefortælling i praktisk kommunikation.
- Søren Nymark: Dansk erhvervsforsker. Har analyseret Hewlett-Packards anekdotiske fortællinger.
- Yiannis Gabriel: Nok den mest alsidige teoretiker og praktiker inden for storytelling.
Storyweb.dk – storytelling i virksomheder og organisationer
www.storyweb.dk – viser et eksempel på hvordan man kan gå til storytelling i praksis. Dvs. hvordan man finder fortællinger i organisationen. Projektet giver ikke svar påhvordan du skal anvende dem, men er en karakteristik af fortællinger, hvor de findes og problemer med at finde dem.
Du kan bl.a. hente en rapport om storytelling i en it-afdeling og få tilsendt kandidatafhandlingen.
