Anekdoter har en fantastisk egenskab som fortællinger. Deres evne til at overleve og blive genfortalt er fænomenal og der er ikke andre former for fortællinger, der kan virke så stærkt. Anekdoter rammer ned i virkeligheden og fiktionen på en og samme tid. Men de rummer også en virkelighed, der er så fjern at vi ikke længere kan stille spørgsmålstegn ved den – eller gør det. Derfor er de stærke og kan overleve længe og påvirke vores opfattelse.
Grænsen for hvad der er en anekdote, kan være svær at definere. Hermed også grænsen mellem løgn og anekdoter. I og med at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved dem, så bliver de også en farlig genre der kan påkalde sig etiske overvejelser.
