Det kan i flere tilfælde være svært at vide om der skal -t på endelser af ord - bl.a. på grund af at vores udtale ikke altid afslører det. Her er et par retningslinjer.

De fleste kender til problemet og den medfølgende usikkerhed. Tvivlen og usikkerheden melder sig især ved ord, der ender på

-vis
-ig
-lig
-sk

Kort sagt gælder disse tommelfingerregler for -t:

Ved biord dannet af tillægsord på -vis (gradvis) er der valgfrihed (gradvis/gradvist). Men ved rene biord på -vis er der aldrig -t (naturligvis).

Ved biord dannet af tillægsord på -ig og -lig (personlig, afsindig) skal der t på, når betydningen er måden, noget foregår på eller forholder sig på (personligt, afsindigt). Er betydningen grad, skal der altid t på, når biordet står alene som selvstændigt sætningsled (Filmen kedede mig gudsjammerligt). Står ordet derimod som gradsangivelse til et tillægsord, er der valgfrihed.

• Ved rene biord på -ig og -lig skal der aldrig t på (aldrig, temmelig).

• Betegner biordet tid, er der valgfrihed (Han tjener 500 kr. årlig/årligt).

• Tillægsord på -vis kan i intetkøn være med eller uden t – altså valgfrihed.

• Tillægsord på -sk, der ikke betegner nationalitet eller geografisk tilhørsforhold, og som ikke er afledninger af et personnavn, har valgfrit t – ellers skal der ikke t på sk-ord i intetkøn.

En mere uddybende forklaring? Så kommer den her (Tillægsord = adjektiver):

en god tur – et godt forslag

Reglen bag kender de fleste: tillægsord/adjektiver får normalt tilføjet et t, når de lægger sig til et ord i intetkøn/neutrum:

en regnfuld sommer – et regnfuldt vejr
dagen var kold – vejret var koldt.

De fleste tillægsord har det sådan – men ikke alle, og det volder os nogle gange problemer. Lad os begynde med det problemløse. Tillægsord som lille, ringe, bange, moderne, stille osv. skal ikke have t på ved intetkøn. Det samme gælder ord som ru, snu, ublu – samt glat, mæt, tæt, solid, vims, gængs, tilfreds. Ved alle disse ord er ingen vist i tvivl. Usikkerheden melder sig ved tillægsord, der ender på sk. Men reglen er, at de normalt ikke skal have tilføjet t, når de lægger sig til et intetkønsord:

• en engelsk have – et engelsk forslag
• vinen er fransk – en fransk artikel
• en tyrkisk lastbil – et tyrkisk bad
• en krigerisk adfærd – et krigerisk væsen
• en falsk anklage – et falsk navn.
• en glubsk hund – et glubsk dyr

Dog kan man skrive både med eller uden t ved disse ord:

fersk, frisk, rask, barsk , harsk , karsk , kysk

Ingen regel uden undtagelser – bare for at gøre det hele nemmere.
Men det sikre ved tillægsord på -sk er altså at skrive uden t.
Valgfrit er det også, om man sætter et t på ved tillægsord, der ender på -vis:

et delvis/delvist nederlag
et forsøgsvis/forsøgsvist stop

Biords-t

De vanskelige regler drejer sig om “biords-t”, dvs. hvornår skal der t på et tillægsord, der bruges som biord? – og hvilke biord er uden t?

Der er fire regler:

l) Aldrig t

Ord, der kun bruges som biord og aldrig som tillægsord, er altid uden t. De kaldes også rene biord. Ved nogle af dem er man aldrig i tvivl: endnu, gerne, ofte. Ved en gruppe på ca. 20 er mange danskere i tvivl.

-lig og -vis:
afslutningsvis
aldrig
følgelig
gladelig
heldigvis
henholdsvis
indledningsvis
muligvis
naturligvis
navnlig
nemlig
rettelig
sandelig
sandsynligvis
sædvanligvis
temmelig
tilfældigvis
uheldigvis
unægtelig

Disse ord er rene biord uden t.

2) Altid t

Biord, der betegner måde, skal altid have t på:

Han talte personligt
Det var venligt ment
Han lå mageligt i solen
Han sang smukt
Han deltog aktivt i modstanden
Kunne du ikke opføre dig anstændigt
Hunden gøede arrigt
Bør opbevares mørkt og køligt
Han glædede sig afsindigt
Hans løn er steget væsentligt

Biord, der betegner grad og er selvstændigt sætningsled, skal altid have t på:

Han glædede sig afsindigt til jubilæet
Foredraget kedede os gudsjammerligt

3) Valgfrit t

a) Biord, der betegner grad og forstærker et tillægsord:

Han blev forfærdelig/forfærdeligt vred
Det er jeg ikke særlig/særligt interesseret i
Den er frygtelig/frygteligt sød
Firmaet har klaret sig virkelig/virkeligt god

b) Biord med uegentlig betydning:

Han kan ikke rigtig/rigtigt stave
Du kan rolig/roligt sige ja
Det er formentligt/formentlig ikke rigtigt

c) Biord, der betegner tid:

Hvad tjener du årlig/årligt
Det sker jævnlig/jævnligt
Han vågnede tidlig/tidligt om morgenen

d) Biord dannet af tillægsord på -vis:

delvis/delvist
forholdsvis/forholdsvist
gradvis/gradvist
månedsvis/månedsvist
trinvis/trinvist

4) Nogle gange t – nogle gange uden t – nogle gange valgfrit

antagelig
uden t, når betydningen er nok, sandsynligvis, formodentlig: han kommer antagelig i aften
med t, hvis betydningen er på en antagelig måde: han klarede prøven antageligt

egentlig
uden t, når betydningen er i grunden: hvad er der egentlig tale om, jeg kan egentlig ikke lide det
valgfrit, når betydningen er oprindelig, ægte, virkelig: egentlig/ egentligt talt

endelig
uden t, når betydningen er omsider: endelig vil jeg nævne
med t, når betydningen er definitivt, afsluttende, endegyldigt: de afgjorde det hele endeligt

fuldkommen
uden t, når betydningen er helt: det er fuldkommen umuligt
med t, når betydningen er perfekt: han gennemførte det fuldkomment

knap
uden t, når betydningen er næppe, næsten: hun havde knap svaret, han er knap 2 m
med t, når betydningen er kort eller utilstrækkelig: budgettet er knapt, han svarede knapt

ligefrem
uden t, når betydningen er endog, minsandten: det er ligefrem komisk
med t, når betydningen er direkte, enkelt: han svarede ligefremt

lovlig
uden t, når betydningen er endog, minsandten: det er lovlig nemt
med t, når betydningen er legalt, efter reglerne: han er lovligt valgt

pludselig
uden t, når betydningen er i det samme med et
med t, når betydningen er brat, uventet

samtidig
uden t i betydningen desuden, derudover, også, i øvrigt
valgfrit t, når betydningen er på en gang

selvfølgelig
uden t, når betydningen er naturligvis, ganske vist
med t, når betydningen er naturligt, på en selvfølgelig måde

stadig
uden t, når det betyder endnu, stadigvæk, hele tiden
med t, når betydningen er vedholdende, uafbrudt

virkelig
med t, når betydningen er realistisk, naturtro
ellers uden (sandelig, i realiteten, egentlig)
dog valgfrit t, når ordet betegner grad