Resultater
Jeg skrev speciale om storytelling i en virksomhed. Ved at indsamle og analysere fortællinger i virksomheden, kunne data vise brugen af og funktionen af fortællinger.
I dag holder jeg foredrag og kurser og storytelling for mindre og større virksomheder, om hvordan de kan anvende og få et udbytte af at være bevidste om og anvende fortællinger.
Mit speciale tog udgangspunkt i en it-afdeling der ville bruge storytelling til at profilere sig selv. Som andre stabsfunktioner har it-afdelinger en kultur, som er forskellig fra resten af organisationen, og ofte er it-afdelinger usynlige med mindre der er problemer. Forholdet til brugerne er ofte også dårligt. Fortællinger er en god måde at vise normer, værdier og ønskede forandringer på. En fortælling er nem at forholde sig til og den kan gives en tydelig helt og skurk. På en nem og enkel måde fremstiller fortællingen, hvad der er god og dårlig praksis.
Mange virksomheder oplever ikke de positive sider af humanistisk forskning. Kommunikation er et af de fag der desværre er plaget af uklarhed i uddannelse og forskningsbaseret viden. Det skal dog ikke forhindre at man kan skabe resultater og klarhed i anvendelse af de muligheder faget rummer.