En fortælling fra det virkelige liv som specialestuderende
En ræv hører en underlig klapren i skoven. Den går efter lyden og kommer til en lysning. Her sidder en hare på en træstub og skriver på en skrivemaskine. Ræven sniger sig nærmere. Haren skriver videre. Ræven bliver utålmodig, kravler ud af busken og lunter hen til haren.
“Hør hare, hvad sidder du der og skriver for?”
“Jeg skriver på mit speciale,” siger haren.
“Nå! Hvad handler det om?”
“Det handler om hvordan harer spiser ræve og ulve,” siger haren.
Ræven slår en høj latter op
“Det var dog det værste sludder,” siger ræven, “hvordan kan du få dig selv til at skrive om det! Det ved vi begge to er forkert.”
“Nej,” siger haren, “prøv at gå ned i min hule og se. Her har jeg samlet store mængder af datamateriale, som underbygger min hypotese.” Ræven følger med hen til et træ. Ved foden af træet er der et stort hul, meget større end både haren og ræven.
“Prøv at gå derned,” siger haren, “så vil du se at jeg har ret.”
Ræven går derned, og efter et stykke tid sætter haren sig tilbage til skrivemaskinen og skriver og skriver.
En ulv hører maskinens klapren og sniger sig hen til lysningen. Den ser haren sidde på sin stub og skrive på maskine. Den ligger ikke længe på lur før den går hen til haren.
“Hør, hare, du skal da ikke sidde der og skrive. Løb, så jeg kan fange dig.”
“Nej,” siger haren “jeg sidder og skriver på mit speciale.”
“Aha,” siger ulven,” hvad handler det så om?”
“Det handler om hvordan harer spiser ræve og ulve.” Ulven hyler af grin.
“Det var dog noget vrøvl, hvordan kan du sidde og skrive det ! Det ved du jo er forkert, ” siger ulven.
“Næhh,” siger haren, “prøv at komme med herhen til min hule, her har jeg samlet alt mit empiriske materiale, som til fulde beviser min hypotese. Nu kan du selv gå ned og kigge.”
Ulven går ned i hulen. Haren sætter sig tilbage og skriver videre på sit speciale. En time efter kommer en løve op ad hulen.
“Ja, hare, så tror jeg du har samlet nok materiale for i dag. Du kan fortsætte i morgen, og så kan vi aftale vejledning efter min frokost.”
Moralen er…
Det vigtige er ikke det du skriver om, det materiale du indsamler, eller den problemstilling du løser. Det vigtige er hvem du har som vejleder
Mikael Elkan
Historien fik jeg fortalt af en god bekendt som er rektor på et lærerseminarium på Fyn. Han fortalte historien da jeg sagde at jeg skulle i gang med at skrive speciale. Fortællingen havde i sin kontekst to funktioner 1)Underholdning med en pointe placeret sent i fortællingen, som fastholder sit publikum.2) Belæg for hvad der er vigtigt ved at skrive speciale, som gør den værd at fortælle (reportable) til en bestemt målgruppe.
Indlæser ...
