Julen og nisser

I julen bruger vi en række ord som vi ikke lige har til hverdag, så her er lidt om de specielle ord for højtiden.

Nisse som i Niels

Nisse er en afledning af navnet Niels. Niels kommer fra Nicolaus (jep, det er også blevet til Nikolaj). Første dansker som med sikkerhed hed Niels, var den danske Kong Niels, 1104- 1134.

Hvad er en nisse?

En nisse er en husvætte - ja, tak, men hvad er en vætte - en vætte er egentlig et helårsvæsen og ikke kun et julefænomen. Vætterne bor under jorden og beskytter de huse der er omkring dem. Nisse er blevet et kælenævn for vætterne. Man måtte nemlig ikke sige navnet på dem, og man SKULLE behandle dem godt hele året rundt - altså ikke kun op til jul. De mest moderne historier jeg kender om noget der minder om vætter som underjordiske væsner, er Einar Már Gudmundssons historier fra Island i Regndråbernes Epilog.

Vætte?

Vætte er et fællesgermansk ord (vores sprogstamme) - ordet er beslægtet med væsen, men betød noget i retning af sag eller ting. Det kan jo bekræfte at vætter var nogle man helst ikke skulle snakke om. Jeg har ikke kunnet finde et sted som siger at vætter er kommet til at hedde nisser, som øgenavn for det man ikke måtte sige. Et enkelt sted er der foreslået at det ganske enkelt skyldes nisseøl, som havde en nisse/vætte på etiketten.  

Ordet jul 

Vi bruger ordet lidt som om at det er en ren kristen højtid, men ordet kan spores tilbage til år 200 i finsk som [ juhla ] - med helt samme betydning som vores jul i dag. her betød det slet og ret fest. Senere har ordet dækket en hedensk vinterfest 

Jul 700 år senere  

Omkring år 900 har kristendommen fået så godt tag i lille Dannevang, at vinterfesten og den kristne højtid bliver slået sammen. Kun munkene var lidt knotne, for de ville have det skulle hedde kristmesse ( Christmas ), men de skæve vikinger holdt stædigt fast i julen.

Hjul og jul?

Der er faktisk en sammenhæng. Hjulet var et symbol på solen, og ved fester trillede man med brændende jul.... meeeen det er nok mere rigtigt at ordet har betydet "drejning" eller "nytår". Det er ikke helt sikkert hvad jul egentlig kommer af. Andre forslag er at det er det latinske joculus = fest, eller at man når man var glad udstødte et "juhu" under datidens fester, og at juhu skulle være blevet til ordet jul.

Strygesild

I gamle dage skulle man efter sigende have brugt ordet "strygesild" om sild, der blev strøget hen over brødet, når der ikke var sild nok til alle. Det er muligvis også deraf udtrykket "det smager jo lidt af fisk" kommer fra. Smagen af sild er meget kraftig, bl.a. derfor er der også tradition for at silden til julefrokosten spises på en tallerken for sig. Snapsen skal efter traditionen tages til sidst for at fjerne smagen.

Juletræ og julekalender

Både juletræ og julekalender er importeret fra Tyskland og tyske traditioner. De første julekalendre optræder omkring 1930'erne i Danmark. Den oprindelige julekalender stammer tilbage fra begyndelse af 1900-tallet. Oprindeligt bestod hver "låge" af et ark med en salme på den ene side og en illustration af et element fra salmen på den anden. For at skabe et vist moment af spænding skulle man have klistret papir oven på illustrationerne, som man så skulle løfte for at afsløre.

Juletræet er endnu ældre. Det kom ind i Danmark i 1808, men allerede i 1400-tallet blev det brugt i Tyskland, hvor håndværkerlaug holdt fest og bragte et pyntet grantræ indendørs. Der var stor modstand mod juletræet i Danmark, bl.a. mente Grundtvig at det var upassende. Først i begyndelsen af 1900-tallet slog juletræet helt igennem.

Julestrømpen og Skt. Nikolaus

Historien bag julestrømpen og julemanden kommer af historien om at en fattig mand i Tyrkiet var meget bekymret for, om hans tre døtre nogensinde ville blive gift, eftersom han ikke havde nogen medgift til dem. Skt. Nikolaus, som var biskop i Myra i Tyrkiet, kendte imidlertid alt til mandens bekymring og ønskede at hjælpe ham.

Juleaften, da pigerne havde hængt deres strømper til tørre over kaminen, smed den gode biskop tre guldmønter ned igennem skorstenen. Mønterne landede i strømperne. En i hver. Rygtet om mønterne i strømperne spredte sig, og stadig flere begyndte at hænge strømper op ved kaminen i håb om at modtage gaver.

Det gør børn stadig over det meste af verden. Skt. Nikolaus regnes for at være den helgen, der har lagt navn og de tidligste forestillinger om en julemand. Han er også børnenes helgen - foruden sømændenes og tyvenes. I Kilde: Kristendom.dk

Vimmelkantet 

Ordet er  ideelt til enhver julefrokost. Ordet er Bellmanns - ja, ham svenskeren med viserne. Han smagte en svensk julepunch (det vi kalder glögg) og beskrev den som "Jeg blev så vimmelkanten at jeg ikke fandt hjem i seks uger." 

Elkan *</:0)-

Julekort fra elkan.dk

Klik på postkortet og se sneen falde...