elkan.dk - en anden side af sprog og kommunikation
Hjem / Forside af elkan.dkForum om sprog og kommunikation på elkan.dkNyhedsbrev fra elkan.dk - gratis og nemtELKANs BlogKontakt elkan.dk - skriv eller ringInfo om elkan.dk - mål, baggrund og idéHjæælp! - hjælp til elkan.dk og programmerUdskriv og print sidenSøg på elkan.dk - søg og du skal finde
 
   

Elkans blog



US / ENG. info !

Cloze og clozetest

Læs om clozetesten - et alternativ til lixtal som redskab til at vurdere læseforståelse hos en bestemt målgruppe.

Lixtal er en ok metode til at vurdere tekster der har stilistiske træk fra kancellistil. De teksteelementer som lixtal måler efter, er det der karakteriserer kancellistilen. Clozetest er en anden metode til at måle læseforståelse. En clozetesten tager udgangspunkt i læserens forståelse og giver dermed et bedre og mere præcist billede af tekstens reception hos læserne. 

Jeg har oplevet at både skolelærere, bibliotekarer og forlagsredaktører bruge lixtal som en klar værdi for en teksts sværhedsgrad. Det er lixtal ikke altid - men lix er nemt at anvende og omsætte fra tekst til noget konkret som udtryk for teksten. Lixtal kan stort set ikke bruges på alfabetiserede læsere, fordi en lixtælling ikke kan tage højde for ordets kontekst og læserens sprogkendskab.  Jeg har oplevet at clozetesten er god til bl.a. at dække en teksts forståelighed hos en konkretmålgruppe og identificerer de fleste af konkrete ord der ligger uden for målgruppens ordforråd. Testen giver desuden et godt billede af særligt svære sætningskonstruktioner som falder unaturligt for læserne.  Det er min opfattelse at clozetesten er et redskab der kan give sprogfolk et indtryk af læsernes evner over for en given tekst og teksten sværhedsgrad for målgruppen, men også som redskab for dem der skriver teksterne til snak om sprog, ord, tekster, forskelle i sprogbrug. 

Program til MS Word

Efter at jeg tog brug af clozetest op og testede fire 9. klasser, startede jeg et projekt med Søren Storm Hansen, som udviklede et clozetestprogram til Word. Programmet laver en tekst i computeren om til en clozetest (Download BETA-version), så man ikke manuelt skal sidde og lave testen. Programmet er i en beta-version. Programmet skal udvikles yderliger. Lige nu har det børnesygdomme og kan blive mere brugervenligt og få flere funktioner, som fx statistik så man kan se hvilke ord brugerne havde svært ved, og hvilke de havde let ved. 
NB.:
  Der ydes ingen form for support på programmet - enhver form for installation sker på eget ansvar. Tab af dokumenter, data eller andet i forbindelse med installationen kan programmets ophavsmænd ikke tages ansvar for. Spørgsmål eller ønsker til programmet: kontakt Søren Storm Hansen

Målgruppe:

Clozetesten er et redskab der kan give et billede af en målgruppes forståelse af en given tekst rettet mod målgruppen. Jeg forventer derfor at clozetesten vil kunne tages i brug af både producenter af tekster, som informationsmedarbejdere, og undervisere på skoler. 

Målgruppen vil afhænge af tre faktorer

1) Hvor veldefineret ens målgruppe er af læsere - har man brede målgrupper er clozetesten for præcis at anvende til at man kan opskalere til et bredere publikum. Her vil jeg dog mene at man kan kompensere ved at bruge en del af det store statistiske materiale som udgør grundlaget for fx Dansk Sprognævns orddatabaser.
2) Hvilken adgang man har til sin målgruppe - man skal have læserne til at udføre clozetesten. Det giver sig selv.
3) Om man har resurser til at teste sin målgruppe - for visse organisationer vil det ikke kunne betale sig at lave løbende tests, men fx årlig revision af materialer. Her kan man muligvis tænke i en online version hvor man kan klippe teksten ind og tilbyde det som redskab til tekstforfattere. Problemet kan her blive at en kunde der bestiller en tekst hos en tekstforfatter sjældent kræver dokumentation for en teksts forståelighed hos målgruppen, hvorfor det sikkert vil være bedst som internt redskab til større virksomheder med mange faggrupper som skal kunne kommunikere på tværs af organisationen. 

  Anmeld fejl - elkan.dk bliver løbende rettet og opdateret
 
| Forum | Kontakt | Hjælp | Info | Webmaster | UK/US | Andre sider af elkan | Støt ny viden |

Credit Counseling - Arizona Landscaping - Debt Consolidation - Renegade Motorhomes