Viral kommer af ordet virus. Ideen er at viden og kendskab til ens produkt spreder sig på samme måde som en virus: ved kontakt med andre. Du ser noget som er interessant eller sjovt og så sender du det videre. Snakken om viral markedsføring var særligt høj omkring midten af 2005. Ordet er lidt passé i 2016, men effekten man søger er fortsat den samme.

Sociale fællesskaber spreder budskabet viralt

Tanken er egentlig ganske enkel. Du hører et rygte eller oplever noget, som du sender videre eller fortæller videre til andre. Dermed har du spredt noget viralt. Det minder om den gode gamle leg, hvor deltagere skal hviske en oplysning til hinanden – bortset fra at i viral tænkning er oplysningen den samme faste form: en film, et foto, en mail. Budskabet forandrer sig ikke selvom det flytter sig og spreder sig. Motoren i spredningen er at du har lyst til at sprede budskabet af dig selv. Dermed er det ikke op til afsenderen eller hvor mange busser, plakater, magasiner man kan placere sin reklame i. Man kan blot læne sig tilbage og se antallet af visninger stige på ens film på nettet: alle deler den samme reklame.

Eksempler

Nogle af de første eksempler på viral markedsføring i Danmark blev lavet af Balder Olrik. Olrik lavede to særligt gode tiltag. Det ene viste blot effekten – nærmest som et kunstværk. Den anden var reel markedsføring for spam- og virusdræberen BullGuard.

Den sorte bog – eller beskrevet som “The Incident” af Olrik selv. Det handler om en sort bog, som han finder i et antikvariat i Berlin i 1995. Efter at have købt bogen, der sker mystiske hændelser. Der er en hel historie omkring bogen og hændelserne. Pointen er at det er fiktion, men effekten er at mange mennesker har skrevet til Olrik om at de har set bogen, ved hvor den, har oplevet det samme osv.

 

Bulldog Bullguard – den virale film blev set af over 20 millioner på nettet (Kilde: Politiken) og blev sendt ud i 2003. Det er mange af en film fra den tid. Den viser en halvnøgen mand, der bryder ind i en kvindes computer, hvorefter en bulldog kommer løbende ind og bider sig fast i hans ædlere dele. Videoen er bandlyst fra Youtube i dag.

Storkespringvandet rives ned – Et lignende forsøg blev lavet med en facebookgruppe, der var imod nedrivningen af Storkespringvandet i København. Mange tilmeldte sig og skrev harme indlæg. Pointen var: det var fiktion. Der var ingen planer om at rive det ned, og det står der endnu i dag. Folk lader sig rive med af deres følelser, og det er det viral markedsføring kan.

Kählervaser – Endnu et eksempel er da en kvinde opfordrede til at man skulle smadre Kählervaser på Kongens Nytorv. Mange støttede op om demonstrationen. Om der blev smadret vaser eller ej er underordnet. Hun ville vise at folk gik mere op i Kählervaser end at hendes veninde skulle smides ud af Danmark, som indvandrer. Hun kunne bare ikke komme igennem med budskabet, så hun kom igennem med følelserne over for vaserne.

Der er et utal af eksempler. I dag er der så mange at vi næppe opfatter det som viralt mere.

Virkemidler i viral markedsføring

Ofte bruges humor, mystik, anderledeshed – træk man kender fra storytelling. Men det er desværre også de modsatte effekter, der sker, når nogen kommer ud i en “shitstorm”, dvs. når viraliteten giver bagslag. Et par gode eksempler er Voteman eller Visit Denmark

Voteman, der gav bagslag:

Videoen fra Visit Denmark med den stakkels “blondine” Karen, der leder efter faren til sit barn:

Undgå bagslag i viral markedsføring

Man kan sagtens analysere sig frem til, hvad der virker eller ej. Der er nogle grundværdier, som man ikke skal pille ved og kan du bruge de gængse dyder inden for kommunikation til at analysere dit materiale. Endeligt kan du altid lave en fokusgruppe. Test dit materiale. Det gælder stort set lige meget hvad du kommunikerer.

Er viral markedsføring godt

Der er mange der anvender viral markedsføring, men det er ikke nødvendigvis til det bedste. Ofte bliver vi mere optaget af budskabet end indholdet. Vi kan ikke altid huske hvem eller hvad der blev reklameret for. At 100.000 mennesker har set det samme betyder ikke at de husker det samme, eller at de for den sags skyld går ned i butikken og køber det samme produkt. En ting er der dog sikkert. Det er effektivt, og det er kommet for at blive i takt med at medierne flyder mere frit mellem de enheder, der skal vise dem. Vi vil altid fortælle vittigheder eller vandrehistorier, og det er egentlig blot den effekt, som viral markedsføring spiller på. Det er bare ikke alle jokes, der virker for alle. Nogle af dem fortæller man ikke hjemme i stuen, selvom de virker i øvelokalet med drengene.

Pointer omkring viral markedsføring

Du skal kende din målgruppe godt, men også alle de andre der kigger med. Du skal vide hvordan de deler informationer, og hvordan informationer spredes. Mediet du anvender skal være bygget til at sprede budskabet i det format, som du vil sprede det i – fx Youtube eller facebook. Og så er der alt det, som du ikke tænkte skulle være viralt, som du bare lagde op fordi det var sjovt. Så pas på.

Del med dem du kender