| | |||
|
Dags dato: 20. maj 2013 |
|||
![]() |
|||
|
Aktuel side opdateret: 23-05-2012 20:32:32 |
||||||||||||
|
Kommunikationsstrategi Råd og ideer til opbygning af en kommunikationsstrategi for virksomheder og organisationer Hvad skal en kommunikationsstrategi En "strategi" - det lyder fint, men i bund og grund handler det én ting = at være parat når lokummet brænder, eller sørge for at det ikke gør det. Blomster til konen er fx en velkendt kommunikationsstrategi. En kommunikationspolitik er noget andet. En kommunikationsstrategi definerer hvordan, hvad og hvornår. En kommunikationspolitik siger noget om hvorfor, i hvilket omfang; den udtrykker holdninger og retningslinjer. Kommunikationsstrategien udtrykker noget om handlinger og mål, og hvordan man skal agere i bestemte situationer, fx hvis man havner i mediernes søgelys. En kommunikationsstrategi kan også sætte rammerne for den daglige kommunikation i virksomheden og i forhold til interessenter. Den beskriver mere mål, værdier og arbejdsgange end fx en kommunikationplan, der beskriver det konkrete arbejde. Begynd på kommunikationsstrategien Det første er at du stiller dig selv en række spørgsmål, som du får ideer til herunder. Det næste er at du finder ud af på hvilke fronter I kan være aktive eller afventende. Skal man afsløre sine fejl eller afvente og undskylde. Kommunikationsstrategien skal også afgøre den daglige håndtering af presse, intern kommunikation, kommunikation fra ledelsen, håndtering af kommunikationskanaler m.m. Ændringer i virksomheden eller i dens omverden = ny strategi En kommunikationsstrategi kan sagtens ændre sig og skal helst følge det virkelige liv.Vigtigst er det at hvis noget i virksomhedens omgivelser ændrer sig radikalt, så bør strategien gås igennem igen.En strategi kan lægge grunden til en kommunikationsplan, fx ved store begivenheder, kampagner, fyringsrunde, ny organisation, ny ledelse eller andet. Problemer virksomheden kan stå over for Der er altid nogen der har en anden mening end en selv, og en virksomhed har altid den lille mand imod sig. En kommunikationsstrategi sørger for at tænkelige problemer er gennemtænkt - hvad siger vi til hvem hvornår? Frem for alt at man er godt forberedt. Gode spørgsmål at stille sig selv er:
Målgrupper for kommunikationsstrategien Målgrupper er selvsagt vigtige - en god definition af målgrupper kan være altafgørende for succesfuld kommunikation. Halvdelen af kommunikation er at kunne sætte sig ind i sin modtager.
Til dine målgrupper kan du finde et hav af modeller fra projektledelse til at lave interessentanalyser. Det er vigtigt at inddrage andre dele af virksomheden, da interessenterne kan være mange og meget forskellige. Målet med kommunikationsstrategien Strategien skal styre og sikre kvalitet i den daglige drift af virksomhedens kommunikation eller i særlige situationer. For nogle virksomheder kan det være livsnødvendig viden der skal ud, fx hvis der er livsfarlige fejl ved biler. Her skal en strategi sikre at kanaler og funktioner er tænkt igennem, så den nyhed både kommer ud, men også kommer ud hurtigt og med den rette besked. For andre virksomheder handler det mere om holdninger i offentligheden, fx HUR's billetkontrollører eller p-vagter. At ændre holdninger i offentligheden er et langt og sejt træk, som man ikke kun kan kommunikere sig ud af - efter elkans opfattelse.
En strategi lyder jo fint, og det kan også nemt blive til tomme ord. Derfor bør den indeholde vejledninger til hvordan virksomheden kan nå frem til de mål den har sat.
Kommunikationsstrategien er en succes når... En kommunikationsstrategi skal have nogle rammer for hvonår den har virket. Det er en del af at måle på sin kommunikation. Målene kan godt være enkle. Man kan sætte konkrete mål som antallet af nyheder på ens intranet, begrænsning af til alle-mails, tiden der må gå fra direktionen træffer en beslutning til hele huset ved det, eller til pressen skal have besked. En kommunikationsstrategi kan også måles ved undersøgelser af folks holdning og matche dem mod hinanden, fx ansatte vs. kunder, ledere vs. medarbejdere...osv. Den demografiske opdeling skal selvfølgelig give mening. Her må man alliere sig med en person der er vant til at opbygge test. Det skal også tænkes igennem hvilke konsekvenser strategien vil have for arbejdsgange, folks kompetencer - er specialisten klar til medierne, hvis det er ham eller hender, der skal udtale sig? Er direktøren? Rækkefølgen i kommunikationsstrategien kunne være
Plan eller strategi En strategi er overordnet. En plan er specifik. En kommunikationsplan fastlægger man for en konkret begivenhed som er fast defineret i forhold til personer, resurser, målgrupper, tiltag og budskaber. En strategi tegner rammen, planen fylder på med indhold. |
/kommunikation/ |
||||||||||