| | |||
|
Dags dato: 19. maj 2013 |
|||
|
|||
        |
|||||||
|
Aktuel side opdateret: 23-05-2012 20:32:22 |
||||||||||||||||||||
|
Girafsprog - ikke-voldelig kommunikation Girafsprog og modsproget ulvesprog er et redskab til at bevare dialog i samtaler Girafsprog er opfundet af Marshal B. Rosenberg, han brugte giraffen som symbol for sin teori fordi den har det største hjerte af alle dyr. Girafsprog er enkelt og nemt at forstå og lære, men kræver tid at tilegne sig.Girafsprog har vundet indpas mange steder og er vidt udbredt. FAKTA Girafsprog: Kaldes også for ikkevoldelig kommunikation (IVK) eller konstruktiv kommunikation. Tanken: Girafsprog står i modsætning til ulvesprog (eng.:jackal). Girafsprog har fået sit navn efter giraffen, fordi det er det dyr, der har det største hjerte og bedste overblik. Målet er at tale ud fra behov, følelser og konkrete iagttagelser. Ulvesprog taler ud fra vurderinger, anklager, kritik, domme, krav… osv. Ophav: Girafsprog er opfundet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg. Originaltitlen på bogen er Nonviolent Communication: A Language of Life. Nonviolent Communication ® er et registreret varemærke. Den danske oversættelse af Rosenbergs bog hedder på dansk Ikkevoldelig kommunikation ’Girafsprog’ – brug din indfølingsevne og få både dine enge og andres behov tilgodeset, Borgen, 2003 (3. udg.). Retninger: Det er især inden for psykologi og konflikthåndtering at man bruger girafsprog som metode. Inden for andre grene arbejder man også med uglesprog, rævesprog, løvesprog… osv. ”Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?” Afklaring af forventning og forståelse er en gardering mod misforståelser Inden det kommer til konflikter og hårdknuder, kan man imødekomme dem ved at afklare sine forventninger og forståelse. Det gælder både på arbejdspladsen som i familien eller parforholdet. Har man styr på sine værdier, følelser og behov og kan man formidle dem i tide, så er det langt mere sandsynligt at man får, hvad man ønsker af den anden. Forventning: vi har alle en "semantik" omkring en given handling. Fx huslige gøremål, for at tage noget alle kan være med til. Til handlingen "at vaske tøj" kan vi have forskellige forventninger eller forståelse. Hvornår er tøjet snavset, hvem putter det i vasketøjskurven, må man smide det ved siden af, hvem kender vaskemaskinen...osv. Eksemplet er jo enkelt, men desto flere elementer, desto flere forskellige forventninger og forståelser kan vi have til handlingen. Er de ikke afklaret på forhånd, så er der lagt i kakkelovnen til konflikter. Konflikter er noget man søger Første skridt mod konfliktløsning er logisk nok at være indstillet på at løse en konflikt. Uløselige konflikter opstår som regel fordi den ene begynder et angreb. Det første mål i konfliktløsning er at søge løsningen i stedet for konflikten. Derfor slutter en taler girafsprog altid af med et forslag til en løsning. Konflikter kommer af frustrationer som ikke udtrykker ens behov For at åbne for løsninger må man undgå at udstede domme som "du er en idiot" eller altids-anklager som "du gør aldrig...". I stedet for skal man fortælle hvorfor man har det aktuelle behov og hvad det betyder for den anden person, fx "Jeg er så træt i dag, har du ikke lyst til at tage opvasken, så ville jeg blive helt fantastisk glad". Et af målene for girafsprog er at skelne mellem og kunne udtrykke:
For at blive i den pædagogiske gænge, så kan man opfatte samtalen som en vippe. Når den ene taler, så skal den anden give den anden lov til at "vippe", dvs. komme med sin opfattelse. For at være en rigtig "giraf" skal man efterstræbe følgende:
Overordnet kan det se således ud: Girafsprogets fire ben - At tale som en ”giraf” 1. Observerer og iagttaget hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer er vurderer ikke, men beskriver og taget udgangspunkt i fakta. At iagttage og lytte som en ”giraf” 1. Sætter sig ud over sine egne domme og vurdering og iagttager det konkrete der sker. Ulvesprogets fire ben - At tale som en ”ulv” 1. Iagttager ikke, men vurderer, dømmer og anklager At iagttage og lytte som en ”ulv” 1. Ser fejl og mangler der kan slås ned på og angribes Problemer med Girafsprog Det er ikke nemt at være en god giraf. Girafsprogets navn kommer af at giraffen er det dyr med det største hjerte. Og det er på samme tid også essensen af problemet med girafsprog. Det er ikke altid at ens behov og følelser er passende at vende - fx ikke hvis man er billetkontrollør i DSB og skal give en afgift for at rejse uden billet. Eller hvad føler en politimand, når nogen begår noget kriminelt. I den slags job oplever man ofte konflikter der ikke har noget at gøre med ens behov eller følelser, men om at varetage interesserne for en organisation, lovgivningen eller samfundet. Her må man have sine værdier med hjemmefra - hvorfor laver man det arbejde man laver? Hva gør det godt for? Nogle konflikter har en vinder og en taber og alene derfor kan konfliktløsning være problematisk. Ulve har ikke altid lyst til at give sig, og nogle ulve vil gerne kæmpe en lang og hård kamp.Målet er derfor at skabe og bevare muligheden for at begge parter kan vinde. De sværeste konflikter er dem hvor man har levet med dem i lang tid. Den type konflikter kan ikke løses på en eftermiddag, men kræver meget arbejde fra begge parter. I virksomheder kan det desværre ofte være nemmere at sige op eller fyre en medarbejder, hvis ikke nogen af parterne er indstillet på at løse en konflikt, eller der ikke er midler eller tid til det. Her er Girafsprog ikke med til at løse konflikten - det kan ikke forandre verden, men holde dialogen igang. Man kan sige at en god medarbejder eller en god chef er en der ikke lader det komme så vidt, men netop kan se og takle konflikten når den opstår. Og det kræver i sig selv mod og øvelse for mange mennesker. |
Hvis du vil læse mere om Girafsprog - ikke-voldelig kommunikation af Marshal B. Rosenberg. 
Nyhedsbrev
|
||||||||||||||||||
