| | |||
|
Dags dato: 18. maj 2013 |
|||
![]() |
|||
|
Aktuel side opdateret: 22-05-2012 00:41:39 |
|||||||||||||
|
Komma, komma, komma Det nye komma blev gammelt, det grammatiske komma blev nyt ...og kommakrigen blev afblæst Kommakrigen blev afblæst af Dansk Sprognævn. På snedig vis har sprogfolket snydt de gamle hunde som har klamret sig til det grammatiske komma, og man har lavet det valgfrit om man vil bruge enhedskommaet eller ej. Det hele hedder nu grammatisk komma. Ved enhedskommaet sætter man ikke komma foran ledsætninger, dvs. at vi nu har en kombination af det grammatiske og enhedskommaet. En ægte trojansk sproghest. I ly af krigens støv og bulder har Sprognævnet sneget sig ind i fjendens lejr og infiltreret den. Læs mere om kommakrigen her Det (aller) sidste komma Først var der det grammatiske som ingen kunne sætte, så kom pausekommaet, så kom enhedskommaet som døde fordi alle ville sætte det grammatiske, men fortsat uden at kunne finde ud af det. Så nu er det her: det grammatiske enhedskomma.
"Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis. Sprognævnet håber at "kommakrigen" hermed kan afblæses." De nye kommaregler træder i kraft i foråret 2004. Indtil da gælder enhedskommaet og det grammatiske komma fortsat. Enhedskomma Enhedskommaet blev oprindeligt indført af to væsentlige grunde
Indførelsen af enhedskommaet kan sammenlignes med ophævelsen af store begyndelsesbogstaver i substantiver (navneord), som medførte et utal af fejl hos danske sprogbrugere. Da man ophævede stort begyndelsesbogstav i substantiver, "forsvandt" næsten halvdelen af alle daværende fejl. Desværre er danskerne meget sprogkonservative, så derfor måtte Dansk Sprognævn snige enhedskommaet ind i ly af natten. De nye kommaregler er faktisk enhedskommaet som trojansk hest. I fik det alligevel, men det bliver bare kaldt for grammatisk komma. Er det sværere at sætte grammatisk enhedskomma?Nej. Tværtimod er det meget lettere. Det kan dog virke sværere hvis man har vænnet sig til at bruge de traditionelle kommateringsregler. Problemet er at mange ikke kan bruge de traditionelle kommateringsregler korrekt - derfor er et nyt komma tiltrængt. Bemærk at det stadig er tilladt at bruge de traditionelle kommateringsregler - eller grammatisk komma, som det hedder. Det er pausekommaet der har forladt dansk retskrivning - det kan dog findes hos en del forfattere. Det er f.eks. sjældent at man bruger retskrivning i lyrik/digte. 11 simple grundregler for enhedskommaet
NB.: Der er flere kommateringsregler der giver flere muligheder for at vælge ens kommasætning. De er ikke angivet her. Vi har valgt de mest anvendte og simple. Reglerne findes i Retskrivningsordbogen § 45-57 (Komma) + § 58 - 65 (andre tegn og komma). Kommaprogram - hent programmet gratis her !
Om programmet Programmet indeholder bl.a. øvelser, oplysninger om Dansk Sprognævn og sprognævnets arbejde. Programmet er udviklet til et øvelseshæfte, som hedder Sætning, komma - kommasætning (Hans Reitzels Forlag, 1998). Elkan anbefaler hæftet som øvelse til sprogbrugere der ønsker en let forståelig og nem indgang til enhedskommaet - som vel efterhånden ikke er så nyt, at vi skal kalde det "det nye komma". Elkan anbefaler at du bruger enhedskomma. Fakta: Enhedskommaet har ikke nær så mange regler som det grammatiske komma. Litteratur om enhedskommaet Elkan anbefaler følgende litteratur om det nye komma. Sæt nyt komma - regler, grammatik, genveje, øvelser Forfatter: Henrik Galberg
Jacobsen. Elkans kommentar: En god håndbog og opslagsbog for sprogfolk og bevidste sprogbrugere. Kræver grammatisk indsigt og kendskab til grammatiske betegnelser - medmindre man er stædig og sætter sig ind i det. Sætning, komma - kommasætning Forfattere:Erik Hansen og
Kirsten Rask Elkans kommentar: Bogen er mest af alt et øvelseshæfte der gennemgår kommateringsreglerne. Der følger også en diskette med med kommateringsøvelser. En god bog til undervisning eller for dem der gerne vil have et simpelt grundlag for træne sig i at sætte komma, hvis man i det hele taget er i tvivl om, hvordan det nu lige er med det lille tegn. Der er facitliste bag i bogen til alle øvelserne. Håndbog i Nudansk Forfatter:Henrik Galberg
Jacobsen og Peter Stray Jørgensen HUSK: At det skal være en udgave efter 1996 hvor det nye komma blev indført af Dansk Sprognævn. Elkans kommentar: Godt overblik, let at forstå og bruge. Bogen er opbygget som et opslagsværk der besvarer almene sproglige, grammatiske og formmæssige spørgsmål for den almindelige danske sprogbruger. Hvis man bruger Retskrivningsordbogen på arbejdet eller til studier, bør man næsten også være nysgerrig, og se om man ikke burde anskaffe sig Håndbog i Nudansk. Den kan også fås billigere via enkelte bogklubber - muligvis med en anden titel, men i en identisk udgave. God fornøjelse Elkan.dk |
Nyhedsbrev - Arkiv for nyhedsbrev
|
|||||||||||